Du skal bestille et nyt kørekort, hvis det gamle kørekort udløber. Dog tidligst 3 måneder før udløb.
- Bestil en tid
- Mød personligt op i Borgerservice på det aftalte tidspunkt
- Tag dit gamle fysiske kørekort med
- Tag et foto med, hvis du har et ellers kan vi tage et foto i Borgerservice, det koster 140 kr.
Medbring lægeattest, hvis du tidligere har haft en tidsbegrænsning på dit kørekort pga. helbredsmæssige årsager. Medbring også lægeattest, hvis du skal forny dit kørekort til lastbil, bus eller erhvervsmæssig personbefordring.
Det kan også være relevant med et nyt kørekort, hvis det gamle er meget slidt, eller hvis du har skiftet navn.
Læs mere om fornyelse eller nyt kørekort på borger.dk