Ansøgningen om deltidsplads skal sendes til pladsanvisningen i Sorø kommune senest to måneder før den ansøgte periodes start.
Du skal i ansøgningen oplyse:
- Barnets fulde navn og cpr nr.
- Navn på barnets institution
- Periode for ønske om deltidsplads
- Vedhæftes dokumentation for barsel eller forældreorlov som bilag.
Den ansøgte periode skal begynde den 1. i måneden og slutte den sidste dag i måneden.
Der skal fremsendes kopi af relevant dokumentation, fx vandrejournal med terminsdato, fødselsattest eller aftale om barsel/forældreorlov med arbejdsgiver mv.
Der kan kun søges én periode pr. barn. Forældre kan skiftes til at have barsel under den ansøgte periode med deltidsplads.
Det forudsættes blot, at man har barsel en enkelt hverdag i måneden for at have ret til en deltidsplads i hele måneden.
Forældre kan have op til 5 uger, hvor barslen er afbrudt uden at miste retten til deltidspladsen, eksempelvis ved afholdelse af ferie. Du skal varsle Sorø kommunes pladsanvisning senest en måned før, hvis du planlægger at afbryde fraværsperioden i mere end 5 uger, eller når fraværsperioden ophører.
Forældre der genoptager arbejdet delvist vil fortsat have ret til en deltidsplads, så længe der afholdes barsel svarende til 40% af arbejdstiden.