Meld dig ledig

Der er mange ting, man skal have styr på, når man pludselig bliver ledig – hvilket både kan være stressende og forvirrende. Her kan du få et overblik over, hvad der typisk kommer til at ske i den første tid som ledig.

Jeg er medlem af en a-kasse (dagpenge)

På din første dag som ledig skal du

  • melde dig ledig på jobnet.dk
  • udfylde en såkaldt "ledighedserklæring" hos din a-kasse

Meld dig ledig på jobnet.dk

Inden for de første 2 uger skal du oprette et CV på jobnet.dk, som din a-kasse skal godkende.

Det varierer, om du automatisk bliver indkaldt til samtalerne med jobcentret, eller om du selv skal booke samtalerne.

Vi anbefaler derfor

  • at du løbende holder øje med din Digital Post, som du kan læse på borger.dk. Her vil vi sende dig indkaldelsen, hvis din a-kasse skal deltage. 
  • at du løbende holder øje med dine beskeder inde på jobnet.dk. Her vil vi give dig besked, hvis du skal booke en samtale med os. 

Undervejs i dit forløb med os vil vi have fokus på, hvordan du kan øge dine muligheder for at få et job – selvfølgelig med udgangspunkt i din situation.

Stort tillykke!

Nu skal du blot huske at afmelde dig som ledig på jobnet.dk på din første dag som ikke-ledig. Når du afmelder dig som ledig på jobnet.dk, får både dit jobcenter og din a-kasse automatisk besked. 

Er der mindre end 6 uger til, du begynder?

Så kontakt os endelig. Det betyder nemlig, at du ikke behøver at være aktiv jobsøgende længere, når vi har set dokumentation for din/dit job, uddannelse, barsel eller pension.

Ring på telefon 57 87 60 00 og spørg efter jobcenteret.

Tak for denne gang. 

Du har ikke længere mulighed for at få dagpenge, når du har modtaget dagpenge i sammenlagt 2 år inden for 3 år. Hvis du har arbejdet undervejs, har du mulighed for at forlænge din dagpengeperiode i op til et år.

Hvis du er i tvivl om, hvor længe du har ret til at være på dagpenge, så anbefaler vi dig at kontakte din a-kasse. Det er nemlig din a-kasse, der vurderer, om du har ret til dagpenge.

Jeg er ikke medlem af en a-kasse (kontanthjælp)

Når du søger om kontanthjælp, skal du først melde dig ledig via jobnet.dk 

Meld dig ledig på jobnet.dk

Når du har meldt dig ledig på jobnet.dk, kan du søge om forsørgelse, altså kontanthjælp.

Søg om kontanthjælp

Herefter bliver du via e-boks indkaldt til en visitationssamtale. Formålet med samtalen er at udarbejde en handlingsplan sammen med din beskæftigelseskonsulent, så du hurtigst muligt bliver i stand til at forsørge dig selv.

En del af handlingsplanen er et aktiveringstilbud, som du skal tage imod. Aktiveringstilbuddet kan være uddannelse, jobtræning eller et beskæftigelsesprojekt.

Dit forløb sammen med os afhænger blandt andet af din alder, og hvilken uddannelse og erfaring, du i forvejen har.

Måske du har brug for ekstra støtte, før du kan finde et arbejde? Det taler vi om sammen.

Stort tillykke!

Nu skal du blot huske at

  • kontakte os og fortælle nyheden.
  • afmelde dig som ledig på jobnet.dk.

Er der mindre end 6 uger til, du begynder?

Så kontakt os endelig. 

Tak for denne gang. 

Skriv sikkert til os

Send Digital Post, når du skal sende personlige oplysninger om fx helbred, familieforhold eller cpr-nummer.

Send digital post med MitID

Du kan forvente et kvitteringssvar fra os inden for 10 hverdage.

Kontaktinfo

Jobcenter Sorø
Ring til 57 87 60 00 og spørg efter Jobcentret
Åbningstider på rådhuset
  • Man-ons 10-13
  • Tors 10-17
  • Fre 10-13