Sorø Kommune har i foråret 2021 sat en undersøgelse i gang, hvor alle borgere fik mulighed for at udpege steder, hvor de oplevede, at det var farligt at færdes i trafikken.

Undersøgelsen var en rigtig god oplevelse, og forvaltningen fik vigtige input til steder, der skal med i vurderingen af, hvor der skal sættes ind med trafiksikre foranstaltninger eller kampagner, for at sikre at færrest muligt kommer til alvorligt skade i trafikken.

Denne trafiksikkerhedsplan er baseret på en kortlægning af de trafikuheld, som er sket på kommunens vejnet, en dialog med interessenter og skoler samt på en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens borgere. Desuden har Sorø Kommune gennem de seneste år modtaget mere end 100 borgerhenvendelser omkring trafikken, hvilke også indgår som grundlag for trafiksikkerhedsplanen. Det er værdifulde input, som Sorø Kommune gerne vil takke borgerne for. Inddragelse og de lokale øjne på, hvor det kan være farligt at færdes i trafikken, er et vigtigt element. Det samme er naturligvis statistikken, hvor vi konkret kan se hvor og følge hvordan ulykkerne sker i vores kommune.

Det allervigtigste mål i den nye trafiksikkerhedsplan er – naturligvis – at nedbringe antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken i Sorø Kommune. I perioden 2017-2019 har politiet i gennemsnit registreret 15 dræbte og tilskadekomne i trafikken pr. år i Sorø Kommune, fordelt på 3 dræbte og 12 alvorligt
tilskadekomne. Ambitionen med den nye trafiksikkerhedsplan er, som minimum, at halvere dette tal frem mod 2030. Det vil sige, at dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken skal reduceres mest muligt på Sorø Kommunes vejnet.

Trafiksikkerheden forbedres ikke alene ved at ombygge veje og stier. Det handler i høj grad også om kampagner, for eksempelvis at få sat farten ned, så eneuheld på landeveje (som der er mange af) reduceres. Vi skal også blive ved med at gøre opmærksom på, at folk skal være koncentrerede i trafikken, så uheld med uopmærksomhed undgås og så videre. Politisk får vi opgaven med at prioritere hvilke indsatser, der er vigtigst de kommende fire år, og her vil trafiksikkerhedsplanen være en afgørende retningsgiver og hjælp for os.

Indledning

Denne trafiksikkerhedsplan dækker perioden 2021-2026. Planen erstatter Sorø Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2017-2021 og er kommunens 3. trafiksikkerhedsplan siden kommunesammenlægningen.

Planens formål er at udstikke kommunens rammer for de kommende års indsatser for at forbedre trafiksikkerheden på kommunens veje. Som led i udarbejdelsen af trafiksikkerhedsplanen er der gennemført uheldsanalyser med udpegning af uheldsbelastede lokaliteter. Herudover er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens borgere, hvor de havde mulighed for at udpege de mest utrygge veje og stier samt hvor de har været involveret i uheld. På baggrund heraf er der udpeget projekter, som kan forbedre trafiksikkerheden på kommunens veje og stier.

 

Trafiksikkerhedsråd

I 2007 nedsatte kommunen et trafiksikkerhedsråd. Ifølge kommissorium for rådet skal rådet repræsentere interesser og synsvinkler for alle borgere i Sorø Kommune. Trafiksikkerhedsrådet er sammensat af:

• Formand – Teknik og Miljøudvalgets formand
• Næstformand – Teknik og Miljøudvalgsmedlem
• Repræsentant fra Børn og Undervisningsudvalget
• Repræsentant fra Politiet
• Fem repræsentanter fra lokalforeninger
• Repræsentant fra Fagcenter Skole og Daginstitution – SSP
• Repræsentant fra skoleområdet
• Tre repræsentanter fra Teknik, Miljø og Drift, Plan, Byg og Trafik

Trafiksikkerhedsrådet mødes to gange om året for at drøfte trafiksikkerhedsprojekter.

Trafiksikkerhedsrådet har fokus på større trafiksikkerhedsprojekter og lægger vægt på projekter med et højt antal uheld, høj trafikintensitet, osv. Yderligere deltager rådet i alle aktuelle trafiksikkerhedskampagner.

 

Samarbejde med andre aktører

Sorø Kommune er ikke alene i trafiksikkerhedsarbejdet på kommunens veje. Sorø arbejder sammen med Vejdirektoratets Vejcenter Sjælland om trafiksikkerhedsfremmende projekter på statsveje. Statsveje behandles derfor ikke i indeværende trafiksikkerhedsplan.

Kommunen samarbejder også med politiet i vejsager og med politikontroller. Herudover arbejder kommunen med en række institutioner og foreninger, fx i forbindelse 

Sorø Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2017- 2021 indeholdt et delmål om, at antallet af dræbte og tilskadekomne inden udgangen af 2021 ikke måtte overstige 13 personer. Med kun 11 tilskadekomne og 0 dræbte i trafikken i 2020 er Sorø Kommune godt på vej til at opfylde målsætningen fra den tidligere trafiksikkerhedsplan.

Nyt mål

Færdselssikkerhedskommissionen opstillede ultimo 2020 nye nationale målsætninger for trafiksikkerheden for perioden 2021-2030.

Målsætningen er, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne skal halveres i 2030 med udgangspunkt i gennemsnittet for årene 2017-2019. Sorø Kommune har valgt at følge det nationale mål for trafiksikkerheden.

I perioden 2017-2019 blev der i gennemsnit registreret 15 dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken i Sorø Kommune. For at realisere målet, skal antallet reduceres til højst 7 i 2030.

Delmålet for 2026, hvor indeværende trafiksikkerhedsplans planperiode udløber, er at antallet af dræbte og tilskadekomne reduceres til 10 personer.

Med en 10-årig målsætning er der god tid til at planlægge trafiksikkerhedsarbejdet og udføre de indsatser, der mest effektive og giver størst værdi for pengene.

Det økonomiske incitament

Udover de store menneskelige omkostninger, som ulykker medfører, er der også store økonomiske udgifter for samfundet, herunder for Sorø Kommune. Eksempelvis koster et uheld med personskade ifølge Vejdirektoratet samfundet over 7 mio. kr. til blandt andet behandling, tabt arbejdskraft og ødelagt materiel. Kommunens andel af udgifterne til behandling af trafikofre er betydelig. 

Priserne for trafikuheld er anvendt i forbindelse med prioritering af planens anlægsprojekter. 

Kommunens ressourcer er begrænsede, og derfor er projekterne prioriteret efter hvad der giver mest trafiksikkerhed for pengene.

 

Forklaring af tekniske begreber:
Alvorlig tilskadekommen: Knoglebrud, læsioner, hjernerystelse eller lignende.
Lettere tilskadekommen: Mindre skade, der kræver behandling af læge. 
Uskadt: Ingen skade, mindre hudafskrabninger eller lettere forstuvninger.

Udgangspunktet for trafiksikkerhedsindsatsen i Sorø Kommune er kommunens trafiksikkerhedsplan. Trafiksikkerhedsplanen formål er at synliggøre kommunens mål og strategi for trafiksikkerheden, så kommunen målrettet kan gennemføre indsatser for at forbedre trafiksikkerheden på kommunens veje.

Planen opdateres ca. hvert 5. år, så det sikres at mål og strategi følger udviklingen i samfundet. 

Som bilag til planen indgår en uddybende beskrivelse af planens anlægsprojekter, en uheldsanalyse og en analyse af en gennemført borgerundersøgelse. Bilagene opdateres efter behov med 1-2 års mellemrum, så det sikres at trafiksikkerhedsplanens projekter tilpasses den aktuelle uheldsudvikling i kommunen.

Trafiksikkerhedsplanen og baggrundsrapporterne danner udgangspunkt for en systematisk indsats for at fremme trafiksikkerheden i kommunen. Dette gøres blandt andet ved, at planen udpeger steder hvor der sker mange ulykker, samt hvilke tiltag der kan arbejdes med, for at reducere trafikulykker på disse steder.

Der er en markant forskel på de store og de mindre veje. På de mindre veje sker der oftest få ulykker, spredt og tilfældigt. De alvorlige gentagne trafikulykker sker typisk på de større landeveje og trafikveje i byerne. Men høj fart på de små veje skaber utryghed.

Det er en almindelig opfattelse, at trafikulykker kan reduceres væsentlig ved diverse chikaner i vejarealet. Dette kan være løsningen på steder, hvor der oftere sker trafikulykker. Der skal dog foreligge en god grund for at foretage en investering. En irritation over trafikken eller følelsen af utryghed er ikke alene en gyldig grund.

Foruden at optimere trafiksikkerheden, skal anlægsprojekter også opretholde eller forbedre tilgængeligheden, så alle kommunens borgere fortsat kan færdes frit og trygt på kommunens veje og stier.

I kommunens budget er der afsat midler til trafiksikkerhedsmæssige anlægsarbejder og trafiksikkerhedskampagner. Det er nødvendigt at prioritere midlerne som beskrevet i trafiksikkerhedsplanen. Det er ikke altid muligt at efterkomme ønsker, hvis der er andre steder, hvor det er mere påtrængende at der foretages tiltag, som kan indeholdes i den økonomiske ramme.

Hvilke veje har Sorø Kommune ansvar for?

Trafiksikkerhedsplanen omfatter kommunens vejnet. I tillæg hertil har staten (Vejdirektoratet) enkelte større veje i kommunen som de bestyrer:

• Kommunale veje udgør 507 km.
• Statsveje inkl. motorvej udgør 26 km.
• Dertil kommer et større antal mindre befærdede private/fællesveje.

Det er ikke alene muligt via etablering af trafikchikaner og andre anlægsmæssige tiltag at skabe trafiksikre forhold. Derfor er det målet, at der gennem undervisning, kampagner og holdningsbearbejdning sættes fokus på en bedre færdselskultur hos trafikanter. Dette gælder alle trafikanttyper; trafikanter i store og små køretøjer, motorcyklister, knallertkørere, cyklister og fodgængere.

Størsteparten af ulykkerne sker som følge af trafikanters adfærd og ikke som en følge af vejenes tilstand eller konstruktion. Det skal derfor pointeres, at kommunen ikke kan gøres ansvarlig for de trafikulykker, da det som udgangspunkt er en trafikant, som er skyld heri.

Det er med god grund, at Rådet for Sikker Trafik målretter kampagner mod trafikanter, som bevist vælger at være uopmærksomme i trafikken, køre for hurtigt, uden sele eller med spiritus i blodet mv. 

Sorø Kommune kan med afsæt i de trafikmålinger, som bliver udført konstatere, at en del trafikanter vælger at køre for stærkt. Ifølge loven er det kun politiet som har bemyndigelse til at gribe ind over for færdselssynderne. Kommunen har dog et samarbejde med politiet om planlægning af deres hastighedskontroller (ATK: Automatisk Trafik Kontrol) med mere. Sorø Kommune har derved muligheden for at være med til at påvirke politiets beslutninger om målesteder til deres kontroller.

Politiet og kommunen er enige om, at prioritere indsatsen ved blandt andet indfaldsveje til byområder samt på steder hvor det viser sig, at hastighed er en medvirkende årsag til trafikulykker. Som situationen er lige nu, har politiet ikke de tilstrækkelige ressourcer til udføre hastighedskontroller på alle de steder, som kunne være ønskeligt. Derfor er det nødvendigt, at der sker en prioritering af indsatsen.

 

Forklaring af tekniske begreber
Personskadeuheld: Skade på en eller flere personer.
Materielskadeuheld: Skade på materiel alene og ikke på personer.
Ekstrauheld: Begrænset skade på materiel, hvor politiet ikke har ført fuld rapport. 

Som led i trafiksikkerhedsplanen har Sorø Kommune gennemført tre undersøgelser. Disse undersøgelser danner baggrunden for hvilke indsatser kommunen skal fokusere på i det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde. De tre undersøgelser omfatter:

• Uheldsanalyse
• Borgerundersøgelse
• Behandling af henvendelser fra kommunens borgere, lokalråd og skoler

Uheldsanalysen samt en analyse af borgerundersøgelsen er vedlagt som bilag til trafiksikkerhedsplanen. I det følgende er konklusionerne fra undersøgelserne beskrevet.

Uheldsanalyse

Uheldsanalysen viser hvilke uheldstyper der sker flest af samt på hvilke veje, stier og kryds, der sker flest uheld. I det følgende er hovedkonklusionerne fra analysen opsummeret. 

Politiet har ansvar for registrering af trafikuheld, som de får kendskab til. Det gør det muligt at følge udviklingen og geografien for uheldene og dermed igangsætte tiltag, der mindsker risikoen for, at lignende uheld gentager sig.

Politiet har i perioden 2016-2020 registreret i alt 247 person– og materielskadeuheld på Sorø Kommunes veje. 

I perioden 2010-2017 steg antallet af uheld på Sorø Kommunes veje, men siden 2017 er antallet af uheld pr. år faldet. I samme periode er antallet af uheld på landsplan steget, så i de seneste år er udviklingen i Sorø Kommune gået i den rigtige retning.

På baggrund af de uheldene er for de seneste 5 år (2016-2020), er der udpeget de mest uheldsbelastede steder i kommunen. Der er valgt følgende definition: 

• Et kryds kaldes ulykkesbelastet hvis der er sket mindst fire trafikulykker, eller der har været mindst tre tilskadekomne i krydset.
• En strækning kaldes ulykkesbelastet hvis der er sket mindst fire trafikuheld, eller der har været mindst tre tilskadekomne. Der skal være max 500 m mellem ulykkerne.

Ved gennemgang af disse lokaliteter, er der udarbejdet forslag til forbedringer ved fire kryds og tre strækninger til Sorø Kommunes videre trafiksikkerhedsarbejde. Lokaliteterne fremgår af projektliste og kort på s. 16 og 17.

Borgerundersøgelse

Som led i trafiksikkerhedsplanen har Sorø Kommune gennemført en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse i marts 2021 hvor alle borgere i kommunen havde mulighed for at komme med inputs til trafiksikkerhedsplanen.

Spørgeskemaundersøgelsen blev formidlet til kommunens borgere via kommunens hjemmeside, lokalavisen og kommunens Facebook-side. I alt 851 borgere deltog i spørgeskemaundersøgelsen. Det er en rigtig høj deltagelse!

Borgerundersøgelsen viser hvor på kommunens veje og stier, borgerne er mest utrygge. Især blandt cyklister er der en del som føler sig mindre trygge i trafikken. De angiver årsagerne herfor, at der mangler cykelstier og at bilerne på vejene kører for stærkt. Det efterspørges, at der etableres flere cykelstier, særligt i landområder, og at der iværksættes hastighedsdæmpende løsninger - både fysiske tiltag og i form af øget politikontrol.

Lidt over 50 af deltagere i undersøgelsen har angivet at de har været involveret i et uheld mens lidt under 300 har været involveret i et nærved-uheld. For både de involverede i uheld og nærved-uheld har bilen været det mest benyttede transportmiddel - både af respondenterne og af modparten.

I undersøgelsen fik respondenterne mulighed for at udpege på kort hvor de oplever, at det er mest utrygt at færdes i Sorø Kommune. For de mest udpegede lokaliteter, hvor politiet i har registreret mere end ét uheld, har Sorø Kommune udarbejdet forslag til forbedringer.

Lokaliteterne fremgår af projektliste og kort på s. 16 og 17.

Henvendelser fra borgere, lokalråd og kommunens skoler

Der er indsamlet henvendelser som løbende er modtaget fra borgere, lokalråd og kommunens skoler over de senere år med ønsker om forbedring af trafiksikkerheden. I alt blev der indsamlet:

• 15 borgerhenvendelser 
• 23 henvendelser fra lokalråd
• 1 henvendelse fra skoler

Henvendelser fra borgere, lokalråd og skoler omhandler typisk konkrete problemstillinger. 

Henvendelserne er gennemgået og de udpegede lokaliteter hvor politiet i perioden 2016-2020 har registreret mindst to uheld er blevet besigtiget og der er udarbejdet projektforslag. Lokaliteterne fremgår af projektliste og kort på s. 16 og 17.

	Sted	Forslag	Prisoverslag
1	Slagelsevej / Parnasvej	Mere sikker regulering i signalanlæg.	50-200.000
2	Parnasvej	Forbedret vejvisning til lette trafikanter omkring søen.	Under 50.000
3	Slagelsevej	50 km/t hastighedsgrænse og genopfriskning af vejafmærkning.	50-200.000
4	Elmebjergvej / Fulbyvej	Mindre justeringer med bl.a. blåt cykelfelt, der giver bedre forhold for cyklister.	50-200.000
5	Dianalundsvej	Bedre afmærkning af kurver.	50-200.000
6	St. Ladegårdsvej / Fægangen	70 km/t hastighedsgrænse omkring krydset	Under 50.000
7	Nordmarksvej / Katrinelystvej	Større synlighed af rundkørslen med beplantning eller højere midterø samt bedre belysning.	200-500.000
8	St. Ladegårdsvej / Fægangen	Mere sikker udformning med en helle på Fægangen.	200-500.000
9	Ringstedvej / St. Ladegårdsvej	70 km/t hastighedsgrænse omkring krydset. Vejareal omdisponeres med ændret afstribning så der bliver bedre oversigtsforhold.	50-200.000
10	Ventemøllevej / Per Degns Vej	Krydsningshelle for lette trafikanter	200-500.000
11	Ringstedvej/Holbækvej	Mere sikker regulering i signalanlæg.	500-1 mio.
12	Parnasvej / Tophøjvej	70 km/t hastighedsgrænse omkring krydset og skiltning med ”farligt kryds” på Parnasvej. Rumlestriber på Tophøjvej umiddelbart øst og vest for krydset.	Under 50.000
13	Ventemøllevej / Kildemosevej	Fuldt stop på Kildemosevej. Hævet flade i krydset.	200-500.000
14	Storgade / Absalonsgade	Ændring af venstresvingsbane så det bliver mere naturligt at svinge mod Absalonsgade, samt mindre forbedringer for lette trafikanter.	50-200.000
15	Rudsgade	Cykelsti mellem Slagelsevej og Skovvej.	Over 3 mio.
16	Merløsevej / Nyrupvej	Hastighedsdæmpende krydsningsheller på Merløsevej.	500-1 mio.
17	Alleen - Storgade	Mindre trafiksanering med bedre forhold for cyklister ved Fru Ingesvej, Hauchsvej og adgangen til tanken.	200-500.000
18	Merløsevej / Nyrupvej	"Din fart" tavler på Merløsevej.	50-200.000
19	Nordmarksvej / Katrinelystvej	Krydsningsheller for cyklister i alle rundkørslens ben.	1-3 mio.
20	Rustkammervej / Katrinelystvej	Ombygning til prioriteret kryds med hævet flade.	1-3 mio.
21	Parnasvej	Asfaltering af Sorø Søsti.	Over 3 mio
22	Rustkammervej / Katrinelystvej	Cykelsti og fortov langs hele vejen	1-3 mio.
23	Smedevej	Signalanlæg i krydset Skælskørvej/Smedevej.	1-3 mio.
24	Storgade / Absalonsgade	Bedre forhold for cykelstier ved ophør af cykelsti.	200-500.000
25	Tjørntvedvej	Cykelsti mellem Vedde Byvej og Omkørselsvejen.	1-3 mio.
26	Holbækvej	Cykelsti mellem Dianalund og Vedde.	Over 3 mio
27	Sorøvej	Cykelsti mellem Ruds Vedby og Kilehusvej.	500-1 mio.
28	Sorøvej	Cykelsti mellem Skellebjerg (Herrestrupvej) og Krogen	Over 3 mio
Trafiksikkerhedsplanens anlægsprojekter prioriteret efter samfundsøkonomi. Numrene går igen på kortet til højre. Som bilag til planen er findes en uddybende beskrivelse af projekterne med principskitser af de foreslåede tiltag .

Kommunens fire fokusområder i trafiksikkerhedsarbejdet er:

• Eneuheld
• Høj hastighed
• Lette trafikanter
• Påvirkede trafikanter

Målet for trafiksikkerheden i Sorø Kommune frem mod 2030 er ambitiøst og det kræver stort fokus at opfylde målet. Der er udpeget fire fokusområder hvor der gøres en særlig indsats for at nå kommunens mål. Fokusområderne er blevet til som følge af en analyse af trafikuheld samt henvendelser fra borgere, lokalråd og skoler. 

For hvert fokusområde er der udpeget en række indsatser, der skal sættes i gang i planperioden 2021-2026 for at realisere planens mål. Disse er beskrevet på de følgende sider. 

Eneuheld

Eneuheld udgør næsten hvert 4. uheld på Sorø Kommunes veje og uheldene er ofte alvorlige. 

Uheldstypen fylder mere i Sorø Kommune end på landsplan og der er de senere år sket en stigning i uheldstypen. 

De seneste 5 år (2015 til 2019) har politiet registreret én dræbt, 16 alvorligt tilskadekomne og 6 lettere tilskadekomne i eneuheld. 

Størstedelen af eneuheldene er registreret i landområde. Ved høje hastigheder skal der mindre til, før der kan ske et uheld hvis en fører er uopmærksom, laver en fejlmanøvrering eller mister kontrollen over køretøjet eller ved glat føre. Yderligere kan de højere hastigheder føre til mere alvorlige uheld.

Indsatser

Kampagner og holdningsbearbejdende tiltag er et vigtigt værktøj. Der støttes op om nationale kampagner og arbejdes for regionale kampagner omkring opmærksomhed i trafikken. 

Erfaringer viser, at fjernelse af faste genstande som eksempelvis vejtræer eller sikring af disse ved at opsætte autoværn, har en positiv effekt for trafiksikkerheden når der sker eneuheld. De kommende år vil der derfor løbende gennemføre trafiksikkerhedsinspektion af udvalgte veje i landområde med henblik på at udpege og implementere tiltag, der kan mindske risikoen for uheld og skaderne når der sker uheld. Tiltag kan foruden autoværn være, at sikre tilstrækkelige rabatbredder, rumleriller og fjernelse af genstande, der udgør en risiko for påkørsel.

Relevante strækninger er Dianalundsvej, Parnasvej / Skælskørvej og Store Ladegårdsvej / Næstvedvej.

Høj hastighed

Høj hastighed er blandt de væsentligste faktorer til, at uheld sker. Samtidig har hastigheden stor betydning for, om uheldene resulterer i personskade. Mere end 1/3 af uheldene registreret ved en hastighedsgrænse på 80 km/t har medført personskade. Der er markant større risiko for, at et uheld resulterer i personskade ved en højere hastighedsgrænse. 

I Sorø Kommune er andelen af frontalkollisioner større end på landsplan. Ved frontalkollisioner spiller hastighed en væsentlig rolle i forhold til hvor alvorlige uheldene er. Ifølge Færdselssikkerhedskommissionen er omkring 30 % af alle dødsulykker udenfor byområderne frontalkollisioner.

I perioden 2015-2019, resulterede frontalkollisioner i fire dræbte og ni alvorligt tilskadekomne på Sorø Kommunes veje. 

Indsatser

Kampagner og holdningsbearbejdende tiltag er et vigtigt værktøj for at reducere antallet af bilister, der kører for stærkt. Der støttes op om nationale kampagner og arbejdes for regionale kampagner. Herudover er samarbejdet med politiet også essentielt, så der kan gennemføres politikontrol hvor der opleves udfordringer. Hvis ændrede regler muliggør opsætning af permanent hastighedskontrol, ”stærekasser”, kan disse anvendes på særligt sårbare strækninger. ”Din fart” tavler, der viser bilisternes hastighed, kan også have en positiv effekt på hastighedsreduktionen.

Fysiske hastighedsdæmpende tiltag, som vejbump, indsnævringer og hastighedszoner bidrager også til at nedbringe hastigheden i byer.

Lette trafikanter

Når fodgængere og cyklister er impliceret i et trafikuheld, er der stor risiko for, at de kommer til skade, da uheldene ofte sker i sammenstød med en bil eller et andet køretøj. Derfor betegnes fodgængere og cyklister som lette trafikanter.

Uheld med lette trafikanter finder ofte sted i byområder, hvor de udgør en større andel i trafikken og hvor der er flere konfliktpunkter med biler. Der er dog strækninger i landområde, hvor der mangler gode forbindelser for de lette trafikanter.

I Sorø Kommune udgør de lette trafikanter ca. hver 5. involverede i uheld, mens de udgør over 1/3 af de tilskadekomne. Sammenlignet med landsplan, er der en lidt større andel tilskadekomne fodgængere i Sorø Kommune, mens der er en lavere andel tilskadekomne cyklister.

Blandt de lette trafikanter er skolebørnene på vej til og fra skole. Trygheden på skolevejene har stor betydning for skolebørns transportmønstre. Tæt trafik på skolevejene eller manglende cykelstier og sikre ruter er ofte en kilde til utryghed for børn og forældre. Det betyder, at færre forældre tør lade deres børn gå eller cykle alene til skole, hvilket giver færre selvtransporterende børn.

Indsatser

Som en del af trafiksikkerhedsplanen foreslås en række projekter for at forbedre de fysiske forhold for lette trafikanter, herunder cykelstier, mere sikre krydsningspunkter og lavere hastighed for biltrafikken. 

Fysiske forbedringer er et vigtigt tiltag, men arbejde med adfærdsændringer i trafikken er mindst lige så vigtigt. En trafikpolitik på skolerne, der beskriver hvordan forældre og elever færdes på skolevejene, samt formidler anbefalede skoleruter og afsætningsområder, er et vigtigt tiltag, der kan bidrage til adfærdsændringer. Der arbejdes for at alle kommunens skoler får en trafikpolitik. En skolevejsanalyse for alle skolerne i kommunen vil kunne udpege hvilke ruter, der kan anbefales som skoleveje for børnene.

Sorø Kommune vil desuden støtte op om nationale kampagner, eksempelvis skolestartskampagner, og der arbejdes for regionale kampagner.

Som led i arbejdet med at optimere forholdene for lette trafikanter er ønsket at opdatere kommunens cykelstiplan, der er fra 2015, og begynder at være forældet.

Påvirkede trafikanter

I Sorø Kommune har der i perioden 2015-2019 været en spirituspåvirket part involveret i 12 % af uheldene. Der har været store udsving i andelen af spiritusuheld over perioden og i 2019 var andelen helt oppe på 19 % mod kun 9 % på landsplan. 

Over halvdelen af spiritusuheldene var eneuheld. Der har oftest været unge mænd involveret i spiritusuheldene. 

Alkohol fylder stadig mest i uheldsstatistikken, men uheld, hvor trafikanter er påvirket af narko eller medicin, fylder også. I 2016 var der en større andel af uheld, hvor en part var påvirket af narko og/eller medicin end uheld, hvor en part udelukkende var spirituspåvirket.

Indsatser

Kampagner og holdningsbearbejdende tiltag er vigtige i arbejdet med at reducere antallet af påvirkede trafikanter. Der støttes op om nationale kampagner og arbejdes for regionale kampagner. Herudover et samarbejde med politiet omkring kontrol målrettet de mest udsatte lokaliteter. 

En stor andel af uheld med påvirkede trafikanter sker i weekenden. I det henseende bør der også ses på mulighederne for sikker hjemtransport om natten, så særligt unge, der har været i byen eller til fest om natten, har et alternativ til at køre hjem i bil.