Træer og buske er vigtige levesteder for insekter, fugle, svampe og mikroorganismer både i byerne og på landet. Træer og buske kan være med til at forbinde grønne områder; de kan være såkaldte ”trædesten” for mindre dyr og insekter imellem de ellers isolerede grønne områder. Derfor er det et mål, at kommunens træer og buske fremover skal indgå som et led i den samlede biodiversitet.

Gamle træer er generelt en god metode til at forbedre biodiversiteten i byområder. Revner, huller og særlige strukturer giver både gode levesteder og føde til en lang række organismer.¹ Derfor giver det mening af bevare træerne længst muligt. Der vil dog også være behov for før eller siden at fælde og skifte træer ud, men også her kan træerne bidrage til biodiversiteten. Døde træer og dødt ved er nemlig også vigtige levesteder for en lang række svampe, insekter og fugle. Så selvom et dødt træ, enten stående eller liggende, for nogen kan virke rodet, så er døde træer meget værdifulde for arter, der netop er tilpasset et dødt eller døende træ. Derfor vil vi de steder, hvor det giver mening, forsøge at bevare flest mulige rester af træerne, når det vurderes, at de ikke er sikre at have stående længere.

Generelt viser undersøgelser, at de hjemmehørende arter er de bedste arter til at sikre og forbedre biodiversiteten. 

Dette fordi en langt større række af insekter, svampe og dyr er tilknyttet de hjemmehørende arter af træer og buske².

Derfor giver det mening, at vi i vores træarts- og buskevalg sikrer, at der plantes hjemmehørende arter. Det betyder dog ikke, at vi vil lægge os fast på kun at plante hjemmehørende træer og buske. For skal et træ trives, kræver det, at det kan vokse og gro i de pågældende vækstvilkår – vækstvilkår som ofte er noget udfordrende i især bymiljøerne.

Her skal træerne både kunne tolerere luftforurening, begrænset plads og vejsalt. Her vil de ikke hjemmehørende arter i nogle tilfælde klare sig langt bedre, og så vil det give mening at kigge den vej.

¹ Bergstedt & Thomsen (2019): Mikrohabitater på træer vigtige for biodiversiteten
² Hvidt Mogensen (2021): Mest biodiversitet i hjemmehørende bytræer

Udover at træer kan bidrage positivt til både menneskers velvære og til at forbedre biodiversiteten, så er træerne også et vigtigt led i håndteringen af de klimaforandringer, som vi, og resten af verden, står overfor. I byerne kan træerne bidrage til at forsinke vandet ved store mængder regn og derved mindske belastningen på vores kloaker. Træerne kan med deres skygge bidrage til at holde temperaturerne i byen nede i de varme sommermåneder, og de kan bidrage til at begrænse CO2-udledningen til atmosfæren³. Altså en masse positive effekter, men som også kræver, at man vælger de rette træer, som vil trives med de givne vækstbetingelser. Med forventeligt mindre regn om sommeren og højere temperaturer⁴ vi vil i Sorø Kommune derfor arbejde på at også i fremtiden at have træer, der kan klare de klimaforandringer, der måtte komme. Derfor vil vi i planlægningen af etablering af nye træer foretage en konkret vurdering af vækstforholdene det pågældende sted og derfra vurdere, hvad der er bedst egnet til at gro. Skal træet kunne modstå længere tørkeperioder eller store mængder vejsalt? Der kan være mange aspekter, der spiller ind, når der vælges træer til beplantning, og vi skal i hver tilfælde tage konkret stilling til det enkeltes træ placering og funktion. Med et bredt udvalg af træer og buske, etableret i de rette vækstforhold, er vi således bedre sikret både overfor klimaforandringerne, og også hvis nye arter af svampe- og træsygdomme skulle dukke op.

³ Pauliet et. al (2009): Bytræer er med til at afbøde virkninger af klimaændringer

⁴ Bühler et. al (2009): Fremtidens klima stiller nye krav til bytræer

Som tidligere skrevet, tager det ikke mange øjeblikke at fælde et træ, men det kan tage flere årtier før et nyt træ vokser op og etablerer sig. Derfor vil vi som udgangspunkt bevare de træer, vi allerede har. Dette gøres ved at have følgende fokuspunkter i forvaltningen:

• At eksisterende træer kun fældes, hvor det er nødvendigt. Nødvendighed kan eksempelvis være hvis træet vurderes at udgøre en risiko, eller hvis formålet er at sikre gode vækstvilkår for omkringstående træer og beplantning. Nødvendighed kan også være i forbindelse anlægsarbejde og udvikling af nye områder, og hvor Fagcenter Miljø, Teknik og Drift har vurderet, at der ikke kan findes andre tilfredsstillende løsninger. I sådanne tilfælde skal genplantning og sikring træer på sigt indtænkes i planlægningen.
• At beskæring prioriteres før fældning, hvis dette kan afhjælpe en eventuel sikkerhedsrisiko, og hvis det giver mening både æstetisk og økonomisk.
• At eksisterende træer og beplantning indtænkes i planlægning af nye områder.

For at træer og buske kan trives, er det afgørende, at de har gode vækstvilkår. Dette gælder både for eksisterende træer og buske, men i høj grad også, når de plantes. Vi vil sikre gode vækstvilkår ved at have følgende fokuspunkter i forvaltningen:

• At træarts- og buskevalg er velovervejet i forhold til placering og vækstbetingelser.
• At der ved etablering af nye træer og buske sikres gode vækstbetingelser, så de får en god start på livet. Det kan eksempelvis være ved at opsætte vandeposer eller afskærmning mod vejsalt.
• At der tages højde for jordbundsforholdene og sikres, at der er plads til at træernes rodsystem kan udvikles optimalt. Det kan både være ved at sikre plads og gode jordbundsforhold i etableringsfasen, men også ved at have fokus på, at træernes rodzone ikke belastes.
• At der i plejen af især buske også prioriteres kraftig eller total nedskæring for at sikre sunde og vækstkraftige planter.
• At der ved lednings- og gravearbejde stilles krav til aktørerne om, at der tages hensyn til træerne. Se afsnit 6 for mere om anlægs- og gravearbejde tæt ved træer.
• At vi sikrer, at vores driftsmedarbejdere anvender korrekt beskæringsteknik, når kommunens træer beskæres. En forkert beskæringsteknik kan svække et træ alvorligt og skal derfor undgås.

For at sikre sunde og robuste træer og buske kræver det, at de både er egnede til de konkrete vækstforhold, men også at de er robuste overfor fremtidige klimaforandringer. Vi vil derfor i planlægningen af etablering af nye træer og beplantninger stræbe efter at sikre et varieret træartsvalg i hele kommunen. For at sikre biodiversiteten vil vi så vidt muligt plante hjemmehørende arter.

Dette gøres ved at have følgende fokuspunkter i forvaltningen:

• At der tilstræbes et varieret træartsvalg på kommunens arealer.
• At der tilstræbes en varieret alderssammensætning, således at vi er sikret både gamle og unge træer. Vi vil altså både prioritere bevaring af gamle træer samt løbende foryngelse.
• At vi ved fremtidige beplantninger i byerne sigter mod at undgå stærkt allergene arter, såsom eksempelvis birk, hassel og platantræer, hvis det er muligt. Generelt kan træer, hvis pollen spredes med vinden, være til stor gene for mange borgere med pollenallergi, hvilket vi vil være opmærksomme på i den fremtidige planlægning.

Dette gøres ved at have følgende fokuspunkter i forvaltningen:

• At der i planlægningen prioriteres at give plads til træer, buske og grønne arealer.
• At der så vidt muligt plantes hjemmehørende arter.
• At der efterlades enten stående dødt ved eller dødt ved til nedbrydning på jorden, de steder hvor det giver mening.

Der er årligt mange henvendelser fra kommunens borgere vedrørende beskæring og fældning af kommunale træer og buske. Træpolitikkens formål er derfor også at beskrive de overordnede principper for, hvordan kommunen varetager pleje og anlæg af træer, buske og beplantning, samt hvordan henvendelser fra borgere omhandlende beskæring eller fældning af træer, skal håndteres. Dette for at sikre en ensartet behandling af sagerne.

Alle anmodninger om fældning eller beskæring af træer og buske skal gennemgå faglig vurdering i fagcenter Teknik, Miljø og Drift. For at sikre ens procedure ved henvendelser fra borgere, der ønsker beskæring eller fældning af træer eller buske på kommunalt areal, vil følgende principper danne grundlag for en afgørelse på anmodningen:

• Træets/buskens art, alder og sundhedsmæssige tilstand vurderes. Her er opmærksomhedspunkter struktur, kronesætning og eventuelle tegn på, at træet skulle være svækket; synlige skader, svampelegemer, afskallet bark, døde grene, mm.
• Æstetik, funktion og placering i forhold til skel vurderes.
• Træets/buskens placering i forhold til bebyggelse vurderes.
• Der vurderes om træet/busken er til fare for trafiksikkerhed, for en grundejers ejendom eller for mennesker generelt. Er der tale om levende hegn mod vej, vil denne vurdering følge Hegnslovens §18, stk. 5.
• Det undersøges om træet/busken er underlagt planmæssige forhold (f.eks. lokalplaner og byplanvedtægter), fredninger eller lovgivningsmæssige forhold. Er dette tilfældet, skal der gives dispensation fra lokalplan eller gældende lovgivning, inden der kan foretages ændringer.
• Der undersøges om beskæring eller fældning af træet/busken indgår i den årlige, rutinemæssige drift af området. Dette omfatter oftest vejtræer, allétræer og andre bytræer.
• Det vurderes, om træet vokser ind over nabogrunden og giver gener deraf. Denne vurdering træffes ud fra den naboretlige tålegrænse (læs mere om denne i afsnittet ’Den naboretlige tålegrænse’).

Som nævnt indledningsvist er det kommunens mål, at træer, buske og beplantning fremover også skal indgå som et led i den samlede biodiversitet. Træer er levested for mange dyr herunder fugle.

Har kronen en vis størrelse, er den et bedre levested for fugle, da træer med større kroner er oplagte steder for fugle at yngle og bygge reder. Træer med større kroner er også mere velegnede som gemmesteder for både fugle og mindre pattedyr. Jo større trækronen er, jo flere dyr kan den huse, og jo større værdi har træet i den samlede biodiversitet. Derfor beskærer Sorø Kommune som udgangspunkt ikke trækroner, medmindre grenene udgør en sikkerhedsrisiko, er nødvendigt af hensyn til trafiksikkerhed eller er underlagt planmæssige forhold, der gør, at der skal  kronebeskæres. Sorø Kommune forsøger at tænke klimabevidst i forbindelse med driftsarbejde og CO2 fra driftsmaskiner, samt kørsel frem og tilbage fra det pågældende sted. Dette er også en årsag til, at Sorø Kommune ikke fælder eller beskærer træer, buske og beplantning, medmindre det udgør en sikkerhedsrisiko. Dette for at begrænse CO2-forbruget i driftsarbejdet. Ud fra disse principper har vi opstillet følgende hovedregler for henvendelser omkring beskæring og fældning:

Ønske om beskæring eller fældning af træer og buske imødekommes som udgangspunkt ikke, hvis årsagen skyldes:

• Nedfaldne blade, kviste, frø og frugter i haver, i tagrender, på bygningstage og på belægninger.
  Blade kan give gener for naboer, men træers og buskes samlede vigtige rolle i Sorø Kommune samt eventuelle lov- og planmæssige forhold, overstiger generne som blade, kviste, frø og frugter måtte give.
• Træers afsondring af harpiks og safter, eller afsondring fra fugle/insekter. Afsondring fra råger imødekommer ikke en beskæring/fældning, men ved større rågekolonier, kan man søge om reguleringstilladelse/nedtagning af reder. Se mere om dette i afsnit 8 om råger.
• Skygge på grunden.
• Manglende udsigt.
• Antenne-, parabol- og solcelleforhold.
• Manglende udsyn til reklameskilte og butiksfacader.

Ønske om beskæring eller fældning af træer, buske og beplantning imødekommes som udgangspunkt, hvis en eller flere af følgende ting gør sig gældende:

• Hvis det vurderes, at træet/busken er til fare for trafiksikkerhed, for en grundejers ejendom eller for mennesker generelt.
• Hvis der er sket skade på mure, tage, hegn og belægninger, som tydeligt kan bevises at være forårsaget af træer eller buske.
• Hvis der er sket skader på hegn, belægninger og mure på grund af rødder, som tydeligt kan bevises at være forårsaget af træer eller buske.
• Hvis træet/busken er underlagt planmæssige eller lovgivningsmæssige forhold, der foreskriver en bestemt pleje eller beskæring.

Som udgangspunkt er det kun kommunens egne driftsmedarbejdere eller faglærte træplejere, som Sorø Kommune bestiller til opgaven, der må beskære og fælde beplantninger, buske og træer på kommunens arealer. Fagcenter Teknik, Miljø og Drift accepterer altså ikke, at grundejere selv beskærer eller fælder kommunens træer, buske eller beplantning, medmindre det er aftalt med fagcenter Teknik, Miljø og Drift. Dette vil anses som hærværk.

Såfremt et hærværk konstateres og gerningsmanden er kendt, vil pågældende person blive afkrævet erstatning. Hvis gerningsmanden ikke er kendt, anmeldes hærværket til politiet. Erstatning vil blive fastsat ud fra gældende normer for værdisætning af træer, udarbejdet af Skov og Landskab, Københavns Universitet.

Tilfælde hvor der kan aftales med fagcenter Teknik, Miljø og Drift, at grundejer selv må udføre ændringer på kommunale træer eller buske, vil typisk være ved mindre alvorlige tilfælde. Dette kan f.eks. være en aftale om at mindre grene kan beskæres. I nogle tilfælde kan det også aftales, at mindre træer kan fjernes af grundejer, hvis det fagcenter Teknik, Miljø og Drift har vurderet, at træet ikke har værdi i forhold til gældende træpolitik og ikke er beskyttet eller fredet gennem lokalplan. Dette afgøres fra sag til sag. Sådanne træer, hvor det er i grundejerens interesse at træet fjernes, vil udgiften blive pålagt grundejeren selv. Som udgangspunkt vil fagcenter Teknik, Miljø og Drift ved sådan aftale stille krav om, at det er en fagprofessional, der udfører arbejdet. Dette både af sikkerhedsmæssige årsager, men også af hensyn til at beskæring eller fældning sker korrekt og med øje for træets videre trivsel. Skulle der ske skader i forbindelse med grundejers egen fældning eller beskæring fratager Sorø Kommune sig ethvert ansvar. Det er grundejer selv, der står for omkostningerne af skadesgenopretning.

Den naboretlige tålegrænse er et begreb, som indebærer, at der er en tålegrænse for, hvad en nabo med rimelighed skal tåle af gener fra en given naboejendom. Der er ingen egentlig lovgivning, som beskriver hvad den naboretlige tålegrænse præcis er, men den er derimod beskrevet i den domspraksis, der findes på området. Hvorvidt den naboretlige tålegrænse er overskredet, skal altid vurderes som et konkret skøn i hver enkelt sag.

Nedenstående er eksempler på tidligere vurderinger af den naboretlige tålegrænse vedrørende beskæring og fældning af kommunale træer og buske:

Tilfælde hvor den naboretlige tålegrænse ikke er vurderet overskredet:

• Grundejer er flyttet ind i et hus, der er tilstødende til kommunale træer, hvor træerne ved indflytning ikke var specielt høje, og derfor ikke gav skygge og løvfald i grundejers have.
  Efter 20 år har træerne vokset sig store og nu både skygger og giver løvfald i grundejers have. Den naboretlige tålegrænse overskrides ikke, da grundejer ved indflytning var bekendt med, at træerne på sigt kunne give disse udfordringer.
• Høje træer der står ca. 1 m fra skel til grundejers have, som giver løvfald og skygge X tidsrum om dagen i haven og på deres terrassen. Den naboretlige tålegrænse overskrides ikke, da det jf. Hegnsloven er normale gener der skal accepteres ved høje træer. I den konkrete vurdering inddrages typisk forholdene for området, naboens konkrete gener og lokalplanbestemmelser.
• Træer langs vandløb der skygger i grundejers have. Eftersom skygge ikke imødekommer beskæring eller fældning, er dem naboretlige tålegrænse ikke overskrides. Træer langs vandløb kan desuden have en særlig betydning for vandløbets tilstand og miljø, som skal tages med i betragtningen.

Tilfælde hvor den naboretlige tålegrænse overskrides:

• Gammelt højt træ på ca. 8 m, der har tegn på råd samt svækkede grene, som er placeret ca. 1 m fra skel til grundejer. Træet rager ind over skel og smider ikke kun mindre og acceptable nedfaldsgrene, men store nedfaldsgrene i dårligt vejr ned i grundejers have. Fagcenter Teknik, Miljø og Drifts fagfolk har vurderet, at træet kan udgøre en risiko for grundejer. 
  Her overskrides den naboretlige tålegrænse, da grundejer kan udsættes for fare på sin matrikel på grund af træet. I sådanne tilfælde er kommunen pålagt at beskære eller fælde træet.
• Gammelt højt træ på ca. 8 m, der har tegn på råd med svækket grene/tørre grene, som er placeret ca. 1 m fra skel til grundejer. Store nedfaldsgrene lander på taget af en carport, der belastes og ødelægges. Da grundejer købte matriklen 10 år tidligere, var dette ikke et problem. Her overskrides den naboretlige tålegrænse, da træet påfører skader på grundejers bygninger, og grundejer er alvorligt generet af træet. I sådanne tilfælde er kommunen pålagt at beskære eller fælde træet. Normalt løvfald på tage og i tagrender vil ikke være grundlag for, at kommunen er pålagt at beskære eller fælde træer, da det vurderes at være inden for den naboretlige tålegrænse, og grundejers eget ansvar at fjerne løvfald for at undgå de skader, som løvfald kan påføre bygninger.

Træer kan være omfattet af en fredning gennem Naturbeskyttelsesloven. Dette kan både gælde enkelttræer eller trægrupper. Her er det den enkelte fredning, der udstikker rammerne for fredningen. Som eksempel på træfredninger i Sorø Kommune kan nævnes kommunens fire fredede alléer: Reitzensteins Allé, Fægangen, Krebshusalléen og Skælskørvej Allé i Sorø.

Gennem lokalplaner kan træer opnå beskyttelse ved at blive udpeget til bevaringsværdige træer.

Lokalplaner kan også udstikke rammerne for, hvilken træarts- og beplantningstype, der skal være i et givent område.

I forhold til arter tilknyttet vores træer er der især tre arter, vi er obs. på, i arbejdet med de kommunale træer. Det drejer sig om flagermus, spætter og råger, som er beskyttet under hhv. artsfredningsbekendtgørelsen, habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Det betyder naturligvis ikke, at det kun er disse arter, der tages højde for – men blot at det som oftest er disse tre arter, vi støder på i arbejdet vi træerne.

Vejdirektoratet har udarbejdet vejregler for at sikre trafiksikkerhed og nem tilgængelighed på vejarealet. Disse regler er med i Sorø Kommunes træpolitik og gældende specifikt for vejtræer, for at sikre, at alle retningslinjer for trafiksikkerhed bliver overholdt. Beplantning langs vejareal kan opdeles i to kategorier: 1) beplantning ved eksisterende veje, 2) beplantning ved nye veje. Lovgivningen følger vejreglerne ”Beplantning i åbent land”, hæfte 2, afsnit 7.2. Nyplantning.

Ved eksisterende veje

Ved mange eksisterende veje er det for smalt til at plante nye vejtræer uden for afstandskravet (uden for sikkerhedszonen, som er den zone uden for køresporet, hvor køretøjer skal have en fri passage, hvis de utilsigtet forlader køresporet). Den eksisterende beplantning skal vurderes ved tilsyn med nogle års mellemrum. Såfremt beplantningen vurderes at udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko, skal der tages stilling til bevaringsværdien af beplantningen. Er bevaringsværdien lille bør beplantningen fjernes. Er bevaringsværdien derimod stor, skal der undersøges muligheder for afhjælpningsforhold/afværgeforanstaltninger, f.eks. autoværn.

Langs veje under udvidelse eller ombygning

Hvor der ønskes at tilføre ny beplantning til eksisterende vej under ombygning eller udvidelse, skal der hurtigt i processen foretages en vurdering af den nye beplantnings bevaringsværdi, påvirkning på trafiksikkerhed, sammenhæng med det vejtekniske anlæg og sammenhæng med den eksisterende beplantningsplan. Der skal ligeledes tages hensyn til, at der beplantes uden for afstandskravet.

Langs ny vej

Ved ny beplantning langs ny vej skal der i planlægningsfasen foretages en vurdering af de trafiksikkerhedsmæssige og vækstmæssige krav, der skal opfyldes. Ved ny beplantning langs ny vej skal sikkerhedszonen og afstandskravet overholdes, eller der skal etableres afværgeforanstaltninger.