Tillæg nr. 3 til spildevandsplan 2016-19 er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i Miljøbeskyttelseslovens § 32 og Spildevandsbekendtgørelsens §§ 5-7.

Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens¹ § 32, hvor det står anført at ”Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand i Kommunen”.

Spildevandsbekendtgørelsens² § 5, stk. 4 anfører, at ” Kommunalbestyrelsen skal ajourføre planen for bortskaffelse af spildevand i kommunen, herunder ajourføre oplandsgrænser og oplysninger om forventet gennemførelse i de enkelte kloakeringsområder mv., når der sker ændringer i forudsætningerne herfor”.

Spildevandsplanen samt tillæg må ikke stride mod regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning, kommuneplanen og forudsætninger efter stk. 4, jf. § 32, stk. 2 i Miljøbeskyttelsesloven.

Miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 1. anfører at ”Spildevandsforsyningsselskaber er forpligtiget til at forsyne ejendomme, som fastlagt af kommunalbestyrelsen”.

Miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 3. anfører at ”Kommunalbestyrelsen aftaler i forbindelse med den årlige drøftelse af forsyningsforholdende i kommunen, omfang og tidsfrist for opfyldelse af forsyningspligten med spildevandsforsyningsselskabet”.

Byrådets vedtagelse af spildevandsplanen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 3. 

Vandsektorloven³ skal medvirke til, at vand- og spildevandsforsyningen drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne, giver lavest mulige, stabile priser for forbrugerne og samtidig understøtter innovativ udvikling m.v. Loven skal endvidere medvirke til at sikre og udvikle en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerheden, klimaet og naturen.

Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber (Udmøntning af vandsektorforliget)⁴ regulerer indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer for vandselskaber.

Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2010.

Lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1323 af 11. november 2016.

¹ Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, Lovbekendtgørelse nr. 966 af 23/06/2017.
² Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, Bekendtgørelse nr. 1469 af 12/12/2017.
³ Lov nr. 469 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold af 12. juni 2009.
⁴ Bekendtgørelse nr. 1235 af 10. oktober 2016.

Miljøvurderingslovens⁵ § 8, stk. 1 fastsætter, at der skal gennemføres en miljøvurdering af planer m.v., der  udarbejdes indenfor for bl.a. vandforvaltning, fysisk planlægning og arealanvendelse og fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til de projekter, der er omfattet af bilag 1 og 2, medfører krav om en vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger eller vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. stk. 2.

Miljøvurderingslovens § 8, stk. 2 fastsætter, at der skal gennemføres en vurdering af, om planer og programmer kan få væsentlig indvirkning på miljøet, når disse er omfattet af stk. 1, nr. 1, og kun fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller angiver mindre ændringer i sådanne planer eller programmer eller i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser og kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

I henhold til § 9 i Miljøvurderingsloven skal den myndighed, der udarbejder eller vedtager planen snarest muligt enten gennemføre en miljøvurdering efter § 8, stk. 1, eller en vurdering efter § 8, stk. 2, af, om sådanne kan få eller kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

Myndigheden skal jf. § 10 i Miljøvurderingsloven træffe afgørelse om, hvorvidt planer og programmer efter § 8, stk. 2, er omfattet af kravet om miljøvurdering. Ved afgørelsen skal myndigheden inddrage de relevante kriterier i bilag 3 og resultaterne af høringerne efter § 32.

Afgørelse efter § 10 skal jf. § 33 i Miljøvurderingsloven træffes før den endelige vedtagelse af planen. Afgørelsen kan, ifølge Miljøvurderingslovens § 48 påklages til Miljø og Fødevareklagenævnet. Klagen skal indgives skriftligt inden 4 uger fra den dag, screeningsafgørelsen er offentliggjort.

⁵ Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, og af konkrete projekter (VVM). Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10/5/2017.

Miljøbeskyttelsesloven rummer mulighed for at udpege ejendomme, der forventes at skulle afgive areal eller pålægges servitut i forbindelse med projekter i overensstemmelse med spildevandsplanen. Beslutning om ekspropriation træffes med hjemmel i Lov om Miljøbeskyttelse § 58 og eventuelle ekspropriationer vil blive gennemført efter Lov om Miljøbeskyttelse §§ 59-61.

Spildevandsplanen udgør det formelle plangrundlag for Sorø Spildevands ret til ekspropriation eller aftaler på ekspropriationslignende vilkår til erhvervelse af arealer, der er nødvendige for, at realisere de planlagte tiltag jf. miljøbeskyttelseslovens § 58.

I forbindelse med gennemførelsen af spildevandsplanen vil det ofte være nødvendigt for forsyningen at foretage ledningsarbejde på private grunde og i den sammenhæng indgå aftaler med lodsejere, som medfører, at der skal betales erstatning, f.eks. for tinglysning af ledningsservitutter, ejendomsforringelser m.v.

Byrådet i Sorø Kommune har i maj 2018 truffet fornyet principbeslutning om ekspropriation, som giver Sorø Spildevand A/S mulighed for at indgå frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår med lodsejere om rettigheder og arealer. Den aftalte erstatning er skattefri for lodsejeren, når aftalen er på ekspropriationslignende vilkår. Ved frivillige aftaler, så kan Sorø Spildevand A/S udbetale erstatning til lodsejer ved mindelig overenskomst mellem parterne. De frivillige aftaler vil typisk blive benyttet ved mindre anlægsarbejder. Sorø Kommune er som myndighed ikke en part i aftalerne og skal ikke godkende dem.

Hvis det ikke er muligt at indgå frivillige aftaler, så kan Sorø Spildevand A/S gennemføre rettighedserhvervelse via ekspropriation. Dette skal forelægges kommunens Teknik og Miljøudvalg inden ekspropriationssagen påbegyndes. Der vil blive udarbejdet et tillæg til spildevandsplanen, hvis det viser sig nødvendigt.

Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2016-19 omfatter udpegning af to ejendomme, der skal kloakeres. I forbindelse med detajlplanlægning af kloakeringen i området, kan der opstå behov for at etablere ledninger, pumpestationer eller bassiner på privat grund, og dermed kan det komme på tale, at grundejer skal afgive areal, eller at ejendommen bliver pålagt et servitut. Udgangspunktet er dog, at nye ledninger lægges i veje og stier. 

Ejendomme der ligger tæt på matrikel nr. 13a og 13t Lynge By, Lynge kan forvente at blive berørt af kloakprojektet. Se i øvrigt bilag 1.

Spildevandsplanen må ikke stride mod kommuneplanen jf. miljøbeskyttelseslovens § 32. Sorø Kommuneplan 2013-24 med tilhørende Visions og Planstrategi fastlægger hovedstrukturen for udviklingen i kommunen herunder udlægning af arealer til bolig og erhverv.

Spildevandsplanen skal generelt understøtte kommuneplanens mål om en bæredygtig udvikling i Sorø Kommune.

Under kommuneplanens generelle rammebestemmelser står, at ny bebyggelse skal tilsluttes kommunens kloaksystem, med separering af regn- og spildevand, i henhold til bestemmelserne herom, i kommunens spildevandsplan. Regnvand fra tagarealer, veje, pladser og lignende befæstede anlæg/arealer skal som hovedregel nedsives på egen grund eller på et fællesareal, medmindre regnvandet benyttes til wc-skyl og tøjvask. Ved lokalplanlægning kan nedsivning af regnvand understøttes bl.a. via bestemmelser om maksimal befæstningsgrad på de enkelte grunde. Er jordbunden ikke egnet til nedsivning, må regnvand fra tage samt veje og andre befæstede arealer føres til bassiner via sandfang og olieudskillere. Regnvandsbassiner skal generelt udformes, så de indgår i et områdes fællesarealer som naturlige landskabselementer. Der kan ligeledes ind tænkes andre former for lokal afledning af regnvand i forbindelse med indretning af friarealer og grønne områder.

Nærværende tillæg til spildevandsplan er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser for afledning af spildevand og regnvand i ny bebyggelse. Endvidere opdateres plangrundlaget med lokalplan SK 60, som er i overensstemmelse med nærværende tillæg.

Klimatilpasningsplanen for perioden 2014-17 er et tillæg til Kommuneplan 2013-24. Byrådet vil sikre, at arealer i væsentlig risiko for oversvømmelse friholdes for bebyggelse eller sikres mod oversvømmelse via særlige foranstaltninger.

De kortlagte risikoområder fremgår af temaet ”Risikokort” i Klimatilpasningsplanen, svarende til Lavningskort på Kortinfo. Af Risikokort Frederiksberg fremgår, at dele af lokalplanområdet ligger i en lavningsdybde på 90-105 cm eller mindre. Der placeres regnvandssøer i lavningerne i området, hvormed der tages hensyn til terrænet ved etablering af LAR anlægget. Den østlige lavning på 45-60 cm bliver forbundet med rør til  den lavereliggende store lavning med en dybde på 90-105 cm. Placering af regnvandssøer fremgår af Lokalplan SK 60, Kortbilag 2 – Illustrationsplan A og Kortbilag 3 – Illustrationsplan B.

Arealer, der er i væsentlig risiko for oversvømmelser, eller som kan anvendes til oversvømmelsesarealer i forbindelse med ekstreme regnskyl, udlægges som hovedregel ikke til byudvikling. De oversvømmelsestruede arealer er som udgangspunkt de arealer, der fremgår af korttemaet ”Oversvømmelseskort” i Klimatilpasningsplanen. Lokalplanområdet er ikke kortlagt som oversvømmelsestruet jf. Klimatilpasningsplanen.

Spildevandsplanen må ikke stride imod vandområdeplaner.

Spildevand fra området skal renses på Sorø Renseanlæg, der udleder renset spildevand til Tuel Å. Tuel Å løber ud i Suså, der afvander til Karrebæk Fjord, som er en del af oplandet til Smålandsfarvandet. Karrebæk Fjords økologiske tilstand er dårlig, og Smålandsfarvandets økologiske tilstand er moderat.

For den aktuelle plan, er der tale om etablering af 95-170 boliger samt et fælleshus. Spildevandsmængden fra kloakoplandet vurderes til at blive maksimalt 595 PE, når der regnes med 3,5 PE pr. bolig. Sorø Centralrenseanlæg har i dag en kapacitet på 23.000 PE. Den nuværende belastning af renseanlægget er på ca. 15.500 PE. Belastningen fra det nye opland vurderes derfor ikke at få en væsentlig betydning for renseanlægget eller for recipienten.

Overfladevand skal håndteres lokalt ved nedsivning i henhold til vilkårene i nedsivningstilladelsen for området.

Det vurderes at spildevandsplanen ikke strider imod vandplan, vandhandleplan eller vandområdeplanen. 

Kloakoplandet ligger i Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Anvendelsen til boligområde forventes ikke at påvirke grundvandet.

Der er ikke V1 og V2 (jordforurening) kortlagte områder indenfor lokalplanområdet. Såfremt der konstateres forurening skal Sorø Kommune, Natur og Miljø kontaktes. Området ligger ikke i område med krav om analyser.

Nord for kloakoplandet ligger et areal på ca. 4 ha som er omfattet af en skovbyggelinje. Der er i forbindelse med lokalplanlægningen ansøgt om reduktion af skovbyggelinjen. Såfremt en reduktion ikke imødekommes skal der søges om dispensation forud for ny bebyggelse. Sorø Kommune er dispensationsmyndighed.

I områdets østlige skel ligger et beskyttet dige. Der henvises til lokalplan SK 60 vedrørende varetagelse af denne beskyttelsesinteresse.

Lokalplanområdet ligger i opland til meget sårbar Natura 2000 område.

I forhold til vandløbsloven skal man være opmærksom på, om der er store dræn-afløbsledninger der krydser arealet. Det kræver tilladelse efter vandløbsloven at lukke en sådan ledning, der modager vand fra højere liggende arealer.

Området spildevandskloakeres og tilsluttes ledningsanlægget i Klokkergården. Spildevandet ledes til rensning på Sorø Renseanlæg.

Miljøvurderingsloven skal sikre at der gennemføres en miljøvurdering af planer og programmer, eller ændringer heri, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Loven gælder for planer og programmer, der fastlægger rammer for fremtidige anlæg eller arealanvendelse. Hvis planer og programmer inden for bl.a. vandforvaltningsområdet fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller indeholder mindre ændringer i sådanne planer og programmer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis de må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. Kommunen træffer afgørelse af om planen er omfattet krav om miljøvurdering. I forbindelse med afgørelsen skal der tages hensyn til kriterierne i bilag 3 i Miljøvurderingsloven, samt resultatet af høringen.

Sorø Kommune vurderer, at spildevandsplantillægget indeholder mindre ændringer i Spildevandsplan 2016-2019. Der er derfor foretaget en vurdering af kriterierne i bilag 2 i Miljøvurderingsloven til bestemmelse af tillæggets sandsynlige indvirkning på miljøet. Screeningen tager udgangspunkt i lovens brede miljøbegreb, som bl.a. omfatter: den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna og flora, jord, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv samt arkitektonisk og arkæologisk arv.

Udkast til afgørelse har været i intern høring. Der indkom ikke bemærkninger, der havde indflydelse på afgørelsens udfald.

På baggrund af screeningen har Sorø Kommune den 30. juli 2018 truffet afgørelse om, at Tillæg nr. 3 ikke medfører væsentlig indvirkning på miljøet, og at der derfor ikke skal laves en miljøvurdering.

Afgørelse jf. § 4 i Miljøvurderingsloven, om, at der ikke vil blive gennemført en miljøvurdering af nærværende tillæg til spildevandsplan 2016-2019, har været offentliggjort i 4 uger fra den 30. juli 2018, sammen med høring af udkast til tillægget. Afgørelsen blev ikke påklaget.

Omfanget af rådighedsindskrænkninger vil kunne afvige fra efterfølgende i den endelige deklaration. Denne vil blive nærmere fastlagt i forbindelse med den forestående detailprojektering. Rådighedsindskrænkninger vil ske i form af arealafståelse (se afsnit 2.3 om ekspropriering) eller servitutpålæg. Servitutpålæg vil bl.a. bestå i deklaration, omfattende nedenstående punkter.

1. Deklarationsbælte
Der fastlægges et deklarationsbælte, som minimum skal være 2,5 meter på hver sin side af ledningsanlægget, målt fra midten af ledningen. Det er ikke tilladt – uden forudgående tilladelse fra Sorø Spildevand A/S – at opføre bygninger eller bygningslignende konstruktioner (f.eks. større støttemure), eller foretage beplantning med træer eller beplantning med buske med dybde‐ gående rødder, eller i øvrigt iværksætte noget inden for deklarationsbæltet, der kan være til hinder for adgangen til ledningsnettet, eller til skade for anlægget og for dettes beståen.

2. Adgang til ledningsanlæg
Ledningsnettet skal henlægge uforstyrret, og der skal til enhver tid gives de berettigede adgang til eftersyn og rensning af ledningsanlægget, samt til at forestå reparations‐ og vedligeholdelsesarbejder i det omfang Sorø Spildevand A/S skønner det nødvendigt.

3. Ulemper samt retablering m.v.
Der skal til enhver tid tåles de ulemper, der kan være forbundet med eventuelle eftersyn, vedligeholdelses‐ eller reparationsarbejder. I forbindelse med vedligeholdelses‐ eller reparationsarbejder af ledningsanlægget, foretager ledningsejeren retablering af terræn, belægninger m.v. Erstatning for eventuel forvoldt skade fastlægges ved mindelig overenskomst mellem parterne, eller i mangel heraf, af uvildige personer udmeldt af en taksationskommission.

Deklarationer begæres tinglyst på de berørte matrikler med Sorø Spildevand A/S som påtale berettigede.

Sorø Kommunes kommunalbestyrelse erklærer, at man, med henblik på at gennemføre nærværende plan, er indstillet på at fortage fornødne arealerhvervelser, samt erhvervelser af rådigheder, ved ekspropriation i overensstemmelse med reglerne i lov om miljøbeskyttelse.

1. NAVN, HJEMSTED OG GEOGRAFISK OMRÅDE

1.1 Foreningens navn er Rørstensgården Regnvandslav ("Regnvandslavet").

1.2 Regnvandslavet har hjemsted i Sorø Kommune.

1.3 Regnvandslavets geografiske område og ejendomme, som afleder tag- og overfladevand til Regnvandslavet, fremgår af bilag 3.

2. FORMÅL

2.1 Regnvandslavets formål er at eje, drive, vedligeholde og i fornødent omfang forny et fælles privat spildevandsanlæg (regnvandsanlæg) til afledning af overfladevand fra befæstede parkeringsarealer på privat grund, fra private fællesveje og overløb fra medlemmernes nedsivningsanlæg, samt tag- og overfladevand fra ejendomme inden for Regnvandslavets geografiske område som fastlagt i punkt 1.3.

2.2 Regnvandslavet skal sikre, at Regnvandslavet til enhver tid har og opfylder vilkår i gældende tilladelser til nedsivning og udledning af tag- og overfladevand fra arealer omfattet af Regnvandslavets ansvar, jf. punkt 3.3, i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt i medfør heraf. I det omfang lovgivningen i øvrigt fastsætter regler for Regnvandslavet, skal Regnvandslavet sikre overholdelsen heraf.

2.3 Regnvandslavet skal hvile i sig selv. Endvidere skal Regnvandslavet sikre opfyldelse af sine forpligtelser til lavest mulige bidrag fra medlemmerne, dog skal driften af anlæg ejet af Regnvandslavet ske med fokus på forsyningssikkerhed og miljø-, sundheds- og afstrømningsmæssige forhold.

3. OPGAVER

3.1 Regnvandslavet skal ansøge om tilladelse til nedsivning og udledning af tag og overfladevand fra Regnvandslavets anlæg i overensstemmelse med reglerne i miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt i medfør heraf.

3.2 Regnvandslavet skal forestå drift, vedligeholdelse og evt. nødvendige fornyelser af anlæg ejet af Regnvandslavet.

3.3 Regnvandslavet har ansvaret for at aftage og sikre korrekt håndtering af tag og overfladevand fra arealer inden for Regnvandslavets område. Forpligtelsen dækker overfladevand fra parkeringsarealer på ejendomme, fra private fællesveje og tag- og overfladevand fra ejendomme, fra overløb fra nedsivningsanlæg på private ejendomme i forbindelse med regnmængder over nedsivningsanlæggenes dimensionering.

3.4 Anlæg ejet af Regnvandslavet skal drives og vedligeholdes i overensstemmelse med driftsinstruksen.

3.5 Medlemmer, jf. punkt 4, skal lede tag- og overfladevand omfattet af Regnvandslavets ansvar, jf. punkt 3.3, til Regnvandslavets anlæg, når det er muligt at lede tag- og overfladevand hertil. Medlemmer er forpligtede til at sikre, at tag- og overfladevand fra medlemmernes grunde håndteres i overensstemmelse med spildevandsplanen og kommunale afgørelser. Medlemmernes individuelle anlæg til tag- og overfladevandshåndtering kan have overløbssikring til Regnvandslavets anlæg.

4. MEDLEMMER

4.1 Enhver, som har tinglyst adkomst til fast ejendom inden for Regnvandslavets geografiske område, jf. punkt 1.3, er forpligtet til at være medlem af Regnvandslavet og til at betale sin andel af Regnvandslavets udgifter, jf. punkt 6.3.

4.2 Regnvandslavets medlemmer på stiftelsestidspunktet fremgår af bilag 3.

5. MEDLEMMERS RETTIGHEDER

5.1 Medlemmer har ret til at aflede tag- og overfladevand omfattet af Regnvandslavets ansvar, jf. punkt 3.3, fra medlemmers ejendomme til Regnvandslavets anlæg.

5.2 Ved indmeldelse udleveres vedtægterne.

6. MEDLEMMERS FORPLIGTELSER OG HÆFTELSER

6.1 For enhver af Regnvandslavets forpligtelser hæfter medlemmerne alene med den i Regnvandslavet indbetalte kapital.

6.2 Ethvert medlem bekræfter ved sin underskrift på et eksemplar af vedtægterne, at vedkommende indtræder med alle de rettigheder og forpligtelser, som fremgår af vedtægterne.

6.3 Ethvert medlem skal betale sin del af Regnvandslavets udgifter som følgende:

6.3.1 Anlægsomkostninger:
Ved anlægsomkostninger forstås nødvendige omkostninger til nye anlæg samt omkostninger til større renovering af gamle anlæg. Anlægsomkostninger for anlæg ejet af Regnvandslavet deles ligeligt mellem medlemmerne.

6.3.2 Driftsomkostninger
Ved driftsomkostninger forstås alle andre nødvendige omkostninger end anlægsomkostninger. Årlige omkostninger til drift og vedligeholdelse af Regnvandslavets anlæg deles således mellem medlemmerne.

6.3.3 Betaling
Bestyrelsen, jf. punkt 11, fastsætter en betalingsfrist for anlægs- og driftsomkostninger. Ved uenighed om fordelingen af anlægs- eller driftsomkostninger træffer kommunalbestyrelsen i Sorø Kommune afgørelse om fordelingen, jf. § 5, stk. 2, i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.

6.4 Ethvert medlem skal ved sin indtræden lade Regnvandslavets vedtægter tinglyse på sin ejendom. Påtaleberettiget er såvel Regnvandslavets bestyrelse som Sorø Kommune.

6.5 Når et medlem overdrager sin ejendom, er medlemmet eller medlemmets bo forpligtet til at drage omsorg for, at den nye ejer ved at underskrive og indsende ejerskifteerklæring indtræder i medlemmets forpligtelser over for Regnvandslavet. Den nye ejer indtræder i rettigheder og forpligtelser på dagen for overdragelse af ejendommen.

7. UDTRÆDEN AF REGNVANDSLAVET

7.1 Medlemmer kan kun udtræde af Regnvandslavet, hvis medlemmets ejendom ophører som selvstændig matrikelnummer, eller hvis ejendommen omfattes af et forsyningsområde, herunder ved at tilslutte ejendommen for tagog overfladevand til et spildevandsforsyningsselskab omfattet af vandsektorloven.

7.2 Ved udtræden skal afledning til Regnvandslavets anlæg ophøre.

7.3 Omkostninger til udtræden afholdes af det udtrædende medlem. Anlægsomkostninger tilbagebetales ikke, og der kan ikke udloddes andel i Regnvandslavets evt. formue.

8. GENERALFORSAMLING

8.1 Generalforsamlingen er i alle Regnvandslavets anliggender foreningens øverste myndighed.

8.2 Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt i tiden [måned-måned].

8.3 Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen med mindst 3 ugers varsel ved særskilt meddelelse til hvert medlem.

8.4 Forslag fra medlemmerne skal skriftligt indleveres til bestyrelsens formand senest 14 dage før -, og udsendes til medlemmerne senest 7 dage før generalforsamlingens afholdelse.

8.5 Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst [1/3] af medlemmerne skriftligt til bestyrelsen anmoder om ekstraordinær generalforsamling. Anmodningen skal være vedlagt en dagsorden. Bestyrelsen skal i sidstnævnte tilfælde drage omsorg for, at ekstraordinær generalforsamling afholdes inden to måneder fra modtagelsen af anmodningen.

9. DAGSORDEN FOR GENERALFORSAMLINGEN

9.1 Senest 7 dage før afholdelse af generalforsamlingen sendes dagsordenen og de fuldstændige forslag, der skal behandles på generalforsamlingen, og for den ordinære generalforsamlings vedkommende tillige revideret regnskab og budget, til medlemmerne. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal omfatte:

1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Godkendelse af det reviderede regnskab
4. Godkendelse af budget for det/de kommende regnskabsår
5. Valg af medlemmer og suppleanter
6. Valg af revisor
7. Eventuelt

9.2 Generalforsamlingen ledes af dirigenten. Dirigenten afgør alle spørgsmål om dagsordenens behandling og stemmeafgivning. Dirigenten kan udpege to stemmetællere.

10. STEMMERET OG AFSTEMNING VED GENERALFORSAMLINGEN

10.1 Hvert medlem har én stemme. Afstemninger skal finde sted skriftligt, såfremt blot ét tilstedeværende medlem ønsker det. Der kan stemmes ved fuldmagt. Fuldmagt kun kan gives til ét andet medlem, og hvert fremmødt medlem kan kun medbringe én fuldmagt.

10.2 Der kan kun træffes beslutning om forhold, der er optaget på dagsordenen, eller er indkommet som anført, medmindre samtlige stemmeberettigede er til stede og tiltræder andet.

10.3 Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpel stemmeflertal.

10.4 Forslag til vedtægtsændringer kan kun vedtages, når mindst 2/3 af de stemmeberettigede er til stede, og når mindst 2/3 af disse stemmer for. Er kun den anden af disse betingelser opfyldt, indkalder bestyrelsen til en ekstraordinær generalforsamling til afholdelse inden 2 måneder, på hvilken forslaget kan vedtages ved 2/3 af de afgivne stemmer, uanset antallet af fremmødte stemmeberettigede.

10.5 Køber, jf. punkt 6.5, har ret til at overvære generalforsamlingen, hvis den afholdes før overtagelsesdagen. Køber har taleret, men ingen stemmeret.

11. BESTYRELSEN

11.1 Bestyrelsen består af [4-6] medlemmer, valgt blandt medlemmerne for 3 år ad gangen, idet der hvert år på den ordinære generalforsamling afgår skiftevis 2 og 2 medlemmer, første [og anden] gang efter lodtrækning.

11.2 Herudover er hvert år valgt 2 suppleanter, som ved afgang fra bestyrelsen tiltræder efter opnået stemmetal. 
Sådanne bestyrelsesmedlemmer indtræder i det afgåede medlems resterende valgperiode.

11.3 Genvalg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter kan finde sted.

11.4 Bestyrelsen består af en formand, en næstformand, en kasserer, en sekretær og evt. to øvrige bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen konstituerer sig selv.

11.5 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. I tilfælde af stemmelighed
gør formandens stemme, i dennes fravær næstformandens stemme, udslaget.

11.6 Bestyrelsen kan afholde, de efter dens eget skøn, nødvendige udgifter til anlæg, drift og vedligeholdelse samt
administration. Udgifter, der overstiger det vedtagne budget inkl. evt. henlæggelser, skal forelægges generalforsamlingen.

11.7 Bestyrelsen har ansvaret for regnskabsførelsen og opstiller årsregnskab og budget. Bestyrelsen fastsætter selv
sin forretningsorden og fører forhandlingsprotokol, der underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

12. TEGNINGSREGEL

12.1 Regnvandslavet tegnes af formanden og et bestyrelsesmedlem i forening, eller af næstformanden og to bestyrelsesmedlemmer.

13. GODKENDELSE AF VEDTÆGTER

13.1 Regnvandslavets vedtægter skal godkendes af Sorø Kommune.

13.2 Forud for at vedtægtsændringer godkendes på en generalforsamling, skal vedtægtsændringerne godkendes i Sorø Kommune.

14. REGNSKAB

14.1 Regnvandslavets regnskabsår følger kalenderåret. Første regnskabsår løber dog fra Regnvandslavets stiftelse til den 31. december samme år.

14.2 Det årlige overskud, der måtte fremkomme efter forsvarlige afskrivninger og henlæggelser, kan ikke udbetales til medlemmerne, men skal anvendes i Regnvandslavet eller til lavere betalinger fra medlemmerne.

14.3 Revision af regnskaberne foretages af den eller de på generalforsamlingen valgte revisorer, samt evt. af en af bestyrelsen antagen revisor. Regnskabet skal sendes til revisor inden den [dato] hvert år og skal af denne være revideret i tide til, at regnskabet kan udsendes sammen med indkaldelse til generalforsamling.

14.4 Årsregnskabet underskrives af revisorerne og bestyrelsen.

15. OPLØSNING

15.1 Opløsning vedtages efter beslutningsreglen om vedtægtsændringer i punkt 10.4.

15.2 Regnvandslavet må kun opløses, hvis medlemmerne for tag- og overfladevand tilsluttes et spildevandsforsyningsselskab omfattet af vandsektorloven, og spildevandsforsyningsselskabet overtager anlæg og forpligtelsen til at håndtere tag- og overfladevand omfattet af Regnvandslavets ansvar. Opløsningen skal godkendes af Sorø Kommune.

15.3 Ved opløsning fordeles godtgørelsen for anlæggets værdi ligeligt mellem medlemmerne på opløsningstidspunktet.

Således vedtaget ved Regnvandslavets stiftelse den [dato].

[navn,] dirigent

Regnvandslavets geografiske område og ejendomme indenfor, som afleder tag- og overfladevand til Regnvandslavet, i henhold til vedtægternes punkt 1.3.

Afløbskoefficient
Dimensionsløs faktor, der afhænger af terrænbefæstelsen, og som regnvandsmængden pr. tidsenhed skal ganges med for at angive den strøm, der påregnes ført til afløbssystemet. Afhængig af om afstrømning og regn måles som intensiteter (vandføringer per volumenenhed) eller dybder (vandvolumener per arealenhed) fås forskellige afløbskoefficienter. Angives som phi-værdi.

Afløbsledning
Rørledning eller anden konstruktion, oftest nedgravet, som er konstrueret til transport af spildevand og/eller regnvand.

Afløbssystem
Rørsystem med tilhørende anlæg (f.eks. brønde, pumpestationer, bassiner mv.) til transport af spildevand og/eller regnvand til et renseanlæg eller andet udledningsanlæg.

Afløbsvand
Fællesbetegnelse for spildevand, regnvand og evt. drænvand, der transporteres i et afløbssystem.

Afskærende ledning
Transportledning som på afløbssiden af overløbsbygværker fører frem til renseanlægget.

Afvandingssystem
Naturligt eller kunstigt anlagt system for afvanding af et opland.

Befæstet areal
Den del af et opland, som udgøres af impermeable eller semipermeable flader (f.eks. tagflader og belægning som fliser, asfalt etc.), og som derved bidrager til overfladeafstrømning.

CDS-regn (Chicago Design Storm)
En dimensioneringsregn, som kan konstrueres for en vilkårlig gentagelsesperiode.

COD (Chemical Oxygen Demand)
Mål for organisk stof i vand og spildevand.

Dimensionsgivende regn intensitet
Dimensioneringskrav til brug ved beregning af ledningers og bassiners størrelse.

Driftsopgaver
Opgaver der udføres for at opretholde den daglige funktion af det eksisterende afløbssystem f.eks. højtryksspuling, rodskæring m.m.

Drænvand
Ved drænvand forstås vand, der ledes til afløbssystemet igennem dræningsanlæg.

Forsinkelsesbassin
Bassin til midlertidig opbevaring af afløbsvand.

Forsyningsledninger
Ledninger som forsyner private kunder og industri med f.eks. gas, elektricitet, kabel tv eller vand.

Fælles private spildevandsanlæg
Spildevandsanlæg som betjener 2 eller flere ejendomme og som ejes, drives og vedligeholdes af ejerne af de pågældende ejendomme.

Fællessystem
Afløbssystem, hvor spildevand, regnvand og drænvand transporteres i samme ledning.

Grundvand
Vand, som befinder sig i lag under jordoverfladen (under grundvandsspejlet). Grundvand der strømmer ind i et afløbssystem kaldes indsivningsvand eller infiltrationsvand.

Hovedledning
Ledning som stik fra ejendomme, vejbrønde mm sluttes på.

Hydraulisk index
Index for stuvning i brønde(stuvningsindex), kapacitet i ledninger (kapacitetsindex) bestemt ved MOUSE be-regninger.

Indsivning
Indtrængning af grundvand i et afløbssystem.

Industrispildevand
Spildevand, som helt eller delvist stammer fra industri- eller erhvervsvirksomheder.

Kloakforsyning
Forsyningsvirksomhed som har ansvaret for afløbsforholdene i kommunen i de kloakerede områder.

LAR
LAR er en forkortelse af Lokal Afledning af Regnvand. Det betyder at regnvandet håndteres via alternative løsninger til regnvandsledninger i jord. De alternative løsninger kan f.eks. være: kanaler, grøfter, wadier, faskiner, regnbede osv.

Olieudskiller/sandfang
Bygværk, ofte i forbindelse med tankstationer og værksteder, hvorigennem regn/spildevand ledes med så ringe hastighed, at eventuelt olieindhold udskilles på overfladen i et oliefang og hvor sand og grus bundfælles.

Opland
Afvandingsområde med afløb til et afløbssystem eller vandløb.

Opstuvning
Tilstand, hvori spildevand og/eller regnvand tilbageholdes under tryk i et gravitationssystem, men som ikke strømmer ud på jordoverfladen og skaber oversvømmelse.

Opstuvningsniveau
Det beregnede eller aktuelle afløbsvandspejl i et afløbssystem opstrøms for et givet kontrolpunkt.

Overfladevand
Vand fra nedbør, der strømmer fra jordoverfladen mod en afløbsledning eller recipient.

Overløbsbygværk (regnvandsoverløb)
Et bygværk i et fælles- eller delvist separatsystem eller på renseanlægget, som aflaster afløbssystemet, hvis der tilstrømmer mere vand end der er kapacitet til. Overløb sker som regel til en recipient.

PE (personækvivalent)
Den mængde forurening en person bidrager med ud fra standarddefinitioner. Personækvivalenter kan angives for en række nøgleparametre som spildevandsmængde, organisk indhold, næringsstofindhold m.fl. (21,9 kg organisk stof/år målt som det biokemiske iltforbrug (BI5), 4,4 kg total kvælstof/år eller 1,0 kg total fosfor/år)

Recipient
Ethvert vandområde som f.eks. havet, fjorde, vandløb eller søer, til hvilket afløbssystemer udleder til.

Regnvand (overfladevand)
Nedbør, som ikke er trængt ned i jorden, og som er afledt til et afløbssystem direkte fra jordoverfladen eller fra ydre bygningsoverflader.

Regnvandsbassin
Anlæg i forbindelse med regnvandsafledning / bortledning af regnvand fra befæstede områder. Regnvandsbassinet opmagasinerer regnvand under kraftig regn og afgiver langsomt regnvandet til en afskærende ledning eller recipient.

Regnvandsbetingede udløb
Udløb fra afløbssystemet som følge af nedbør.

Renovering
Fornyelse af en eksisterende ledning ved foring på indersiden af ledningen (strømpeforing, stram foring, kort- og langrørsforing). Kan også betyde at ledninger udskiftes.

Separatsystem
Afløbssystem, der består af to ledninger hhv. til spildevand og til regnvand.

Spildevand
Alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse samt befæstede arealer.

Husspildevand
Spildevand udledt fra køkkener, vaskerum, toiletter, baderum og andre lignende faciliteter.

Tag- og overfladevand
regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder jernbaner. Tag- og overfladevandet må ikke indeholde andre stoffer, end hvad der sædvanligt tilføres regnvand i forbindelse med afstrømning fra sådanne arealer, eller have en væsentlig anden sammensætning.

Offentlige spildevandsanlæg/ anlæg ejet af spildevandsforsyningsselskaber
Spildevandsanlæg, hvor en eller flere kommunalbestyrelser har ansvaret for anlæggets drift eller vedligeholdelse.

Private spildevandsanlæg
a. der ikke er etableret af kommunalbestyrelsen (efter § 7 a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.), er private, selvom de drives og vedligeholdes af kommunalbestyrelsen på grundejerens vegne.
b. der er etableret af spildevandsforsyningsselskabet (efter § 7 a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.: anlæg i det åbne land der tilbydes kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet), er private, selvom de drives og vedligeholdes af spildevandsforsyningsselskabet på grundejerens vegne.

Spildevandsanlægs kapacitet
Den mængde spildevand med indhold af forurenende stoffer angivet i personækvivalenter (PE), der i henhold til en spildevandstilladelse kan afledes fra en eller flere ejendomme inden for et fastlagt opland til anlægget,

Stikledning
Den ledning der går fra den private del af en ejendoms afløbssystem og ud til hovedkloakken.

Tilslutningsbidrag
Bidrag til kloakforsyningen for at blive tilsluttet et offentligt kloaksystem. Bidragets størrelse fremgår af betalingsvedtægten.

Tilstandsregistrering
En registrering af kloaksystemets fysiske og kapacitetsmæssige tilstand baseret på særlige undersøgelser.

Tilstandsvurdering
En sammenfattende vurdering af kloaksystemets tilstand og funktion.

Totalomkostninger
Samlede udgifter i forbindelse med et system i dets forventede levetid, dvs. de totale anlægs-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, der alle er kalkuleret på samme tidsbasis.

Trykledning
Rør, hvor afløbsvand transporteres ved hjælp af pumpning (ledningsstrækning efter en pumpestation).

Udløb
Afsluttende del af en rørledning fra hvilken afløbsvand er udledt til et renseanlæg eller en recipient.

Uvedkommende vand
Uønsket vand i afløbssystemet, f.eks. regnvand i en spildevandsledning.

Vandafledningsbidrag
Bidrag til kloakforsyning for at aflede spildevand til et offentligt kloaksystem. Bidragets størrelse og beregning fremgår af betalingsvedtægten. Beregnes på grundlag af det aktuelle vandforbrug pr. år.

Vandførende lag
Vandførende lag i de øverste jordlag. Det kan være lag med høj hydraulisk ledningsevne såsom sand og grus.

Vedligeholdelse
Rutinemæssigt arbejde, der udføres til sikring af en fortsat fejlfri funktion af afløbssystemer.