I henhold til "Lov om offentlige veje”, § 62, har kommunen pligt til

• at sørge for snerydning,
• at træffe foranstaltning mod glat føre og
• at sørge for renholdelse 

på kommuneveje og offentlige stier, der administreres af kommunal- bestyrelsen.

Nærmere regler for gennemførelse af disse aktiviteter fremgår af dette regulativs afsnit 2.

Efter § 64 i samme lov har kommunen for byer og bymæssige områder bestemt, at grundejere, hvis ejendom grænser til kommuneveje eller offentlige stier, der administreres af kommunalbestyrelsen, skal

• snerydde,
• glatførebekæmpe og
• renholde

fortov og sti ud for ejendommen, der er nærmere beskrevet i dette regulativs afsnit 3.

Endvidere har kommunen i henhold til §§ 8, 23, 79 m.fl. i "Lov om private fællesveje" bestemt, at visse private fællesveje

• skal ryddes for sne,
• glatførebekæmpes og
• renholdes

af grundejerne, der er beskrevet efterfølgende i afsnit 4.

Alle ovenstående beslutninger er truffet efter forhandling med politiet i overensstemmelse med nævnte lovgivning.

Kommunevejene og de offentlige stier, der administreres af kommunalbestyrelsen, er opdelt i vinterklasser. Disse klasser knytter sig til forskellige servicemål, der afhænger vejens og stiens betydning for færdslens afvikling. Nærmere beskrivelse af klasser med tilhørende servicemål fremgår af bilag A og bilag B.

Oplysninger om kommuneveje og offentlige stier, der administreres af kommunalbestyrelsen mv., fremgår af kommunens hjemmeside.

Snerydningen, bekæmpelse af glat føre og renholdelse på kommune- veje og offentlige stier, der administreres af kommunalbestyrelsen, er tilrettelagt, iværksættes og udføres med udgangspunkt i følgende regler, der er forhandlet med politiet.

Indsatsen ved snerydning og glatførebekæmpelse iværksættes og ud- føres ud fra en konkret behovsvurdering og er tilrettelagt ud fra, at de anførte servicemål, som fremgår af bilag A hhv. bilag B, kan opfyldes i prioriteret rækkefølge. I situationer, hvor servicemålene ikke kan op- retholdes, prioriteres indsatsen der hvor det vurderes vigtigst af hen- syn til færdslens afvikling hhv. trafiksikkerheden.

Kommunens vinterberedskab for klasse I-veje er etableret i perioden fra 15. oktober til 15. april og for de øvrige vinterklasser (veje og stier) vinterberedskabet i perioden fra 1. november til 31. marts.

Kommunen har efter forhandling med politiet bestemt, at grundejere, hvis ejendom i byer og bymæssige områder grænser op til kommune- vej og offentlig sti, der administreres af kommunalbestyrelsen, skal

• snerydde,
• glatførebekæmpe og
• renholde

fortov og sti der er beskrevet i dette regulativs afsnit 3.1 til 3.3.  Med fortov og sti sidestilles færdselsarealer, der overvejende er bestemt for gående færdsel. Cykelstier, gangtunneler og –broer er ikke omfattet af pligten.

Nævnte pligt kan højst omfatte 10 m af de fortovs- og eller stiarealer, der ligger nærmest ejendommen målt fra belægningskant.

Hvor grundejeren ikke har direkte adgang til fortov og sti, påhviler pligten kun grundejeren, såfremt:

• arealet ligger i ubrudt forlængelse af en adgang til ejendom- men (fx ved en ejendom beliggende på en hjørnegrund), her

omfatter pligten også busstop med belægning i direkte for- bindelse med fortov (se bilag F, figur 10)

• ejeren efter ansøgning har fået tilladelse til at etablere en ad- gang.

I bilag F. er vist forskellige principper for grundejers pligter.

Det påhviler altid grundejer at fjerne istapper og sne på tage, der risikerer at falde ned på vej eller sti, hhv. at opsætte forsvarlig afspærring.

Tilsynet med, at grundejerne overholder deres pligter efter omtalte love, føres af kommunen. Overholder en grundejer ikke sine forpligtel- ser, kan kommunen om nødvendigt lade foranstaltningen udføre for den pågældende grundejers regning.

Endvidere kan kommunen bestemme, at forpligtelser pålagt grundeje- re på kommuneveje og offentlige stier, der administreres af kommu- nalbestyrelsen, jf. afsnit 3, udføres af kommunen for grundejerens regning. I givet fald skal kommunen sikre, at arbejdet udføres billigst muligt, under hensyntagen til arbejdets akuthed.

Affald eller genstande, der

• kan være til ulempe for færdslen, eller
• er særligt forurenende,

kan fjernes af kommunen eller politiet, for den forurenendes regning.

Klager over manglende eller mangelfuld snerydning, glatførebekæmpelse eller renhold skal sendes til: 

Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift
Rådhusvej 8
4180 Sorø 

Eller på e-mail til adressen: trafik@soroe.dk

¹⁾ Den anførte tid for ”Fastkørt sne” kan ligge i forlængelse af perioden for snesjap hh løs sne.
²⁾ Den anførte tid for ”Spærret” kan ikke opretholdes i forbindelse med opstart først på dag

For kommunens placering af de enkelte veje i ovennævnte klassifikation henvises til kommunens hjemmeside. 

Vejstrækninger, hvor der ikke ryddes eller glatførebekæmpes, fremgår ligeledes af kommunens hjemmeside.

 

 

¹⁾ Omfatter her såvel cykelstier som øvrige stier og fortove, hvor glatførebekæmpelse og snerydning ikke er pålagt grundejeren. Stistrækninger, hvor der ikke ryddes eller glatførebekæmpes, fremgår af kommunens hjemmeside.

Vinterberedskabet er etableret i perioden fra 15. oktober til 15. april for vintervejklasse I, hhv. 1. november til 31.marts for øvrige vinterklasser.

Vagtordninger:

I beredskabsperioden varetages overvågningen af kommunes veje og stier af Vej og Parks Driftsvagt i tidsrummet mellem kl. 04:00 og 23:00.

Vagten beslutter og koordinerer indsatsen ved glatføre og snefald. Vagten samarbejder med Politi og kommuner.

Overvågning af vejr og veje:

Der fortages løbende overvågning af vejnettet via glatføre- varslingsstationer, der giver aktuelle temperatur- og vejtilstandsdata og via DMI/VejVejr vises prognosen for risiko for glatte veje 4 timer frem.

Varsling og udkald:

Ved risiko for glatføre eller ved snefald, foretager driftsvagterne ud- kald af underentreprenører, materiel og personale til at udføre den nødvendige indsats. Arbejdet skal være igangsat på ruten senest 30 - 45 minutter efter udkald.

Læsning og montage:

Lastvogne, der udfører vintertjeneste på kørebaner, monteres med saltspreder og/eller sneplov. Læsning af salt foregår fra depoterne ved Sorø og Stenlille.

Udførelse:

Udføres af Sorø Kommunes Vej og Park og private underentreprenører i henhold til vintervejklasserne.  

Ruterne har udgangspunkt fra Sorø, Stenlille og Dianalund.

Tilsyn:

Visuelt tilsyn på vejnettet, sammenholdt med varslingssystemer og aftaler indgået med vejdirektoratet. Ved præventiv saltning foregår overvågning primært ”elektronisk” og indsatsen igangsættes på baggrund heraf.

Reparation af udstyr:

Foretages af Sorø Kommunes to værksteder på pladserne i Sorø og Stenlille. De to værksteder udfører ad hoc reparationer og vedligehold på materiel, der er hjemhørende på de pågældende pladser, ligesom der er tæt samarbejde med leverandørerne af vintermateriellet.

Information om vintertjenesten samt aktuelle temperaturer og indsats, se www.vintertrafik.dk

D.1.1  Kommunale veje

Kortlægning af vintervejklasser fremgår af kommunens hjemmeside, hvor følgende farver anvendes:

Klasse I. Gennemfartsveje:
Klasse II. Fordelingsveje:
Klasse III. Lokalveje:
Klasse IV. Øvrige veje:

 

Kommunekortet, hvor kortlægningerne fremgår, kan ses her.
Direkte link til Vinterkortet: Indsæt link med visning
Direkte link til Renholdelseskortet: Indsæt link med visning

Registreringer og signaturer på kommunens webkort er til enhver tid de gældende og opdaterede.

D.1.2  Private fællesveje

I byzone mv.:

Der er fritaget for de i punkt 4.1 beskrevne pligter: INGEN

På landet:

Der er pålagt den i punkt 4.1 beskrevne pligter: INGEN

 

 

D.2.1  Kommunale stier

Stier markeres med følgende farver for vinterstiklasser:

Klasse I. Primære hovedstier:
Klasse II. Øvrige hovedstier:
Klasse III. Lokale stier mv:
Klasse IV. Øvrige stier:

Offentlige stier som fremgår af kommunens stifortegnelse og som er befæstet med fast belægning; asfalt, fliser, betonsten m.m. indgår i vintertjenesten som Vinterstiklasse II.

Der foretages ikke snerydning og glatførebekæmpelse på stier med løse belægninger; grus, sten o.l.

Kommunekortet, hvor kortlægningen fremgår, kan ses her.

D.2.1  Private fællesstier

I byzone mv.:

Der er fritaget for de i punkt 4.1 beskrevne pligter: INGEN

Hvor grundejeren ikke har direkte adgang til fortov og sti, påhviler pligten kun grundejeren, såfremt:

• arealet ligger i ubrudt forlængelse af en adgang til ejendommen (fx ved en ejendom beliggende på en hjørnegrund), eller
• ejeren efter ansøgning har fået tilladelse til at etablere en adgang.

Det forudsættes for de følgende eksempler, at der er tale om byer og bymæssige områder, samt at ejerne ikke efter ansøgning har fået tilladelse til at etablere supplerende adgange.

Figur 1, Hjørnegrund grænsende til 3 kommuneveje med fortov. Grundejer kan pålægges pligten på alle sider, da de ligger i ubrudt forlængelse af en adgang til ejendommen.

 

Figur 2, Hjørnegrund - som figur1 - hvor pligten kan pålægges grundejeren på alle sider. Her kan grundejeren dog ikke pålægges pligten rundt om oversigtsarealet, da det ikke er nærmest beliggende ejendommen.

 

Figur 3, Hjørnegrund med adgang til kommunevej samt grænser til privat fællesvej hhv. –sti. Pligten kan i dette tilfælde pålægges grundejeren for det kommunale fortov. Tilsvarende kan pligten pålægges for den private fællesvej hhv. -sti for den del af vejen/stien, der ligger nærmest ejendommen, jf. afsnit 4.

Figur 4, Hjørnegrund som figur 3. Her kan pligten dog ikke pålægges grundejeren for den del af det offentlige fortov, som ikke er beliggende nærmest ejendommen.

 

 
Figur 5, Hjørnegrund med grænser til 2 kommuneveje, hvor sidevejen er lukket fx med beplantning eller skilt. Fortovet går forbi lukningen, og pligten for fortovet forbi denne kan ikke pålægges grundejeren.

 

Figur 6, Pligten for ejeren af en hjørnegrund der grænser til 2 kommuneveje, hvor vejtilslutningen er udført med afvigende belægning i forlængelse af den ene vejs fortov – eller som gennemgående fortov langs denne. Pligten for selve vejtilslutningen påhviler kommunen.

 

Figur 7, Pligten for ejeren af en ejendom, der grænser til 2 kommuneveje. Da der kun er adgang til den ene, og fortovet på den anden side ikke ligger i ubrudt forlængelse af adgangen, kan pligten på siden uden adgang ikke pålægges grundejeren.

 

Figur 8, Da grundejerens adgang er til en kommunevej uden fortov, kan pligten for fortovet på vejen uden adgang ikke pålægges grundejeren, da dette ikke ligger i ubrudt forlængelse af en adgang.

 

Figur 9, Busstoppested, hvor busperron er en del af fortovet.

 

Figur 10, Busstoppested med særskilt busperron i forbindelse med fortov.

 

Figur 11, Busstoppested med særskilt busperron mellem cykelsti og kørebane.

Byer og bymæssige områder

Defineres i Lov om offentlige veje, § 3, som:

”Københavns Kommune og de områder, der efter lov om planlægning er byzone eller sommerhusområde, samt nærmere afgrænsede områder i landzone, som kommunal-bestyrelsen har besluttet at administrere efter byreglerne, jf. §§ 25-86 i lov om private fællesveje.”

Anvendes bl.a. til definition af områder, inden for hvilke kommunen kan pålægge grundejere at snerydde, glatførebekæmpe og renholde offentligt fortov og sti ud for ejendommen, jf. Lov om offentlige veje, § 64. 

Byreglerne

Regler der finder anvendelse i områder der er byzone og i sommerhusområder, jf. lov om planlægning. Kan jf. ovenstående - efter beslutning i kommunalbestyrelsen - også finde anvendelse i afgrænsede områder i landzonen. Byreglerne fremgår af afsnit III i Lov om private fællesveje.

Byzone

Hele landet er opdelt i byzone, sommerhusområder og landzoner. Yderligere definition fremgår af Lov om planlægning, § 34.

Cykelsti

Sti langs vej eller i egen tracé beregnet for cykeltrafik og normalt ikke registreringspligtige knallerter og adskilt fra eventuel kørebane og fortov ved rabat eller kantsten.

Fortov

Del af en vej bestemt for fodgængere og adskilt fra kørebane og eventuel cykelsti.

"Fortov og sti"

I forhold til Lov om offentlige veje, kapitel 8, Snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse, Grundejernes forpligtelser (§ 64) sidestilles færdselsarealer, der primært er bestemt for gående færdsel, med "fortov og sti".

Færdselsareal

Areal i færdigvejsoverfladen bestemt for færdsel. Består typisk af kørebane, cykelsti samt fortov og sti.

Glatførebekæmpelse

Udspredning af glatførebekæmpelsesmidler, enten som forebyggelse af glat føre (præventiv saltning, se denne), eller for at forbedre friktionen på færdselsarealer, der er blevet glatte (fx grusning).

Gågade

Færdselsareal forbeholdt fodgængere. Kørende trafik kan være tilladt på nærmere bestemte betingelser.

Kommunen

I denne forbindelse anvendes kommunen som fælles betegnelse kommunalbestyrelsen som vejmyndighed.

Kommunevej

Offentlig vej(e) for hvilken kommunalbestyrelsen er vejmyndighed.

Kørebane

Den del af vejen, der er bestemt for kørende, herunder dog ikke cykelsti og cykelbane.

Landzone

Hele landet er opdelt i byzone, sommerhusområder og landzoner. Yderligere definition fremgår af Lov om planlægning, § 34.

Offentlige stier

Defineres i henhold til lov om offentlige veje som:

"Færdselsarealer, der administreres af stat eller kommune efter denne lov med de tillempelser, som de særlige forhold for stier tilsiger. En offentlig sti er fortrinsvis forbeholdt gående, cyklende og ridende færdsel og udgør ikke en del af en offentlig vej."

Offentlige veje

Defineres i henhold til lov om offentlige veje som:

”Veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat eller kommune efter denne lov. De offentlige veje inddeles i statsveje og kommuneveje.”

Adskiller sig fra færdselslovens definition.

Privat fællesvej

Vej, gade, bro eller plads, der ikke er en offentlig vej, og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer.

Privat vej

Vej, gade, bro eller plads der ikke opfylder betingelserne for at være offentlig vej eller privat fællesvej.

Præventiv saltning

Udspredning af tømiddel (typisk vejsalt) for at forebygge at glatføre opstår.

Servicemål og metoder

Angiver målet for det tilstræbte serviceniveau, samt metoder for opfyldelse, der knytter sig til de enkelte vintervej- hhv. stiklasser, jf. bilag A og B.

”Snarest muligt”

”Snarest muligt” er efter endt snefald eller ved ophold i længerevarende snefald.

Har der været fx snefald i løbet af natten og/eller sner det om morgenen, skal fortov og sti ryddes inden tilstødende grundejer (såfremt forpligtiget) fx kører på fx arbejde.

Forekommer snefald først efter tilstødende grundejer fx er kørt på arbejde eller fortsatte det med at sne efter rydning er sket om morgenen, er ”snarest muligt” når tilstødende grundejer kommer hjem fra arbejde. Det forventes ikke at der ryddes sne i løbet af ”arbejdsdagen”.

Snerydning og glatførebekæmpelse er en daglig pligt ved behov. Tilstødende grundejer må derfor ikke forsømme snerydning og glatførebekæmpelse, under fx bortrejse, mangel på lejer/beboer på ejendommen eller lignende.

Sommerhusområde

Hele landet er opdelt i byzone, sommerhusområder og landzoner. Yderligere definition fremgår af Lov om planlægning, § 34.

Sti

Færdselsareal, som fortrinsvis er forbeholdt gående, cyklende eller ridende færdsel, jf. dog "Fortov og sti" (se ovenfor).

Vej

Særligt udformede offentlige eller private strækninger med jævn og normalt befæstet overflade til at gå eller køre på.

Vejmyndighed

Begreb for den administrative myndighed for vejene. Kommunalbestyrelsen er vejmyndighed for kommunevejene, Transportministeren er vejmyndighed for statsvejene, hvor administrationen er henlagt til Vejdirektoratet.

Begrebet kan ligeledes anvendes om kommunalbestyrelsen som forvaltningsmyndighed for private fællesveje og stier.

Vintervej- hhv. stiklasser

Begrebet anvendes her ved opdeling af vejnettet i forskellige klasser, for angivelse af hvilket ”servicemål og metoder” (se denne) for snerydning og glatførebekæmpelse, der knytter sig til de enkelte veje (se endvidere bilag A og B).