Stenlille med godt 2000 indbyggere ligger i et jævnt terræn mellem Sandlyng Å, Galtebjerggrøften, Sorøvej og Omfartsvejen. Den gamle landsby oplevede med Høng-Tølløsebanens åbning i 1901 en opblomstring med butikker, værksteder, hotel, boliger mv. langs Hovedgaden og ved stationen.

Villaer blev bygget ved indfaldsvejene, på Tjørntvedvej kom et mejeri og en gummivarefabrik.

Med de senere kvarterer med parcelhuse og rækkehuse blev Stenlille den haveby, vi kender, med boliger til en bred aldersgruppe, familier og enlige - ofte boliger i et beskedent prisleje.

Fællesarealerne i boligkvartererne supplereres af store grønne områder ved Banevænget, ved kirken og langs Sandlyng Å ved Slettebjerggård og skolen. Nogle arealer er velegnet til mere alsidig brug. Kommuneplanen udlægger arealer ud til Galtebjerggrøften som mulige grønne områder.

De senere år er der kun opført enkelte boliger, men der er god plads til nybyggeri i de kommende år. De større arealer til hertil er markeret med numre på luftfotoet på den foregående side. På private ejendomme er der arealer ved Fasanvej (1), Hovedgaden (2), Sneppevej (3), øst for Materielgården (4) og flere steder ved Tjørntvedvej (5, 6, 7, 8). Slettebjerggård er kommunens udstykning (9) med plads til mange nye boliger. En del af dette udstykningsområde ses herunder.

Industri og håndværkervirksomheder ligger fortrinsvis i små erhvervsområder ved Banevænget, Stationsvej og Fredensvej. Til fremtidens erhvervsudvikling er der areal ved Omfartsvejen, hvor der kan lokalplanlægges og byggemodnes, når der er et behov.

Med ophør af Janus Gummivarefabrik, KermoChrom og et stort maskinværksted, er der de senere år nedlagt betydelige arbejdspladser i byen. Kommunens administration i det tidligere rådhus blev afløst af Sorø Forsyning og en del af kommunens Jobcenter. Det anslås, at offentlig virksomhed udgør hovedparten af arbejdspladserne i byen. DBI-Plastics er den største private virksomhed.

I byens sydlige ende ligger Stenlilleområdets skole, hal og fritidscenter, idrætsanlæg, ungdomsklub og spejderfaciliteter. Den integrerede daginstitution Sandlyng Børnehus har afløst mindre institutioner, hvoraf institutionsbygningerne i Stenlille nu ligger tomme og til salg for ny anvendelse.

I det store institutions- og fritidsområde ved skolen og hallen er der plads til bygningsudvidelser og nye aktiviteter.

Hovedgaden er byens rygrad og ansigt med særlige udfordringer i bymidten. Butikslukninger, for få bygningsforbedringer, ringe vejstandard mv. skaber en negativ spiral med forfald og miljøforringelse. En misligholdt station og skæmmende stationsplads bidrager heller ikke positivt til bymiljøet.

Butiks- og serviceudbud i bymidten udgøres bl.a. af Super-Brugsen og Fakta, 6 - 8 udvalgsvarebutikker, apotek, solcenter, et par spisesteder og værtshuse samt et byggevaremarked med trælast. I Hovedgaden ligger også det ny Stenlille Kulturhus.

Kommuneplanen definerer bymidten som centerområde, hvor butikker og lignende skal ligge og kunne udvikles, når der er behov for det. I Lokalplan 28 for Stenlille bymidte er der krav om at fastholde mange af husenes stueetage til erhverv eller andre center- og kundeorienterede formål.

Hovedgaden er byens mest befærdede vej og er registreret som uheldsbelastet i kommunens trafiksikkerhedsplan. De øvrige gader i byen vurderes at have god trafiksikkerhed. Hastighedsdæmpende anlæg på nogle af byens veje har haft god effekt.

Sådan kan der sættes ind:

• Anlægge nye eller grundigt renoverede kørebaner og fortove.
• Forbedre trafiksikkerheden med fokus på gadens rolle som skolevej, gode cyklistforhold, fartdæmpere og overgange.
• Justere i antal og placering af parkeringsbåse, evt. færre og kun i én side af gaden.
• Plante træer i og langs gaden.
• Opstille robuste bænke og andet byrumsinventar.
• Overveje optimale placeringer af busstoppesteder.
• Tilstræbe bedre tilgængelighed til ejendomme og butikker.
• Tilstræbe bedre vilkår for handicappede og ældre.

Prioritering af indsats og strækning

Ny kørebanebelægning på hovedgadestrækningen nord for Tjørntvedvej afsluttes senest i 2015.

I følge Trafiksikkerhedsplan 2013-2016 skal sikkerheden forbedres med fartdæmpende anlæg.

Designet af bymidtestrækningen skal derfor afklares hurtigt. Strækningen imellem Stationsvej og det tidligere rådhus kan eventuelt udføres i anden og højere standard end resten af Hovedgaden.

Statsmidler kan måske dække udgifter til miljøforbedrende tiltag på det offentlige vejareal.

Elementer i vurdering af behov for bygningsrenovering:

• Randbebyggelsens påvirkning af gademiljøet.
• Husenes bevaringsværdi, herunder arkitektonisk kvalitet.
• Bolig- og bygningskvalitet som helhed.
• Egnethed til butik/erhverv, herunder tilgængelighed.
• Friarealer og baghuse, friarealernes kvalitet og anvendelse.
• Muligheder for fællesløsninger.
• Nye anvendelsesmuligheder.

Sådan kan der sættes ind:

• Indledende dialog med ejere af grunde i bymidten for afklaring af interessen for byfornyelse.
• Forbedringer, der er vigtige for miljøet og bygningskvaliteten fremmes med offentlige tilskud.
• Bygningsrestaureringer kan eventuelt støttes af Sorø Bevaringsfond.
• Grundejere tilbydes faglig dialog ved projektudarbejdelse for bygningsrestaureringer.
• Restaureringsindsats kan påskønnes ved præmiering af gode projekter.
• Der kan oprettes et lokalt bygningsforbedringsråd for at fremme restaureringsindsats.
• Mulighed for ildsjæles praktiske hjælp til grundejerne kan afklares.
• Byrådet opfordrer boligselskab(er) til at deltage i byfornyelsen, hvis der viser sig mulighed for relevante ejendomskøb.
• Byrådet udpeger den del af byen, som skal områdefornyes, og ansøger i 2014 eller 2015 staten om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse.
• Et program til områdefornyelse skal i samspil med borgerne begrunde og beskrive indsatsmål.

Helhedsplanens afgrænsninger mv

Eksempler på stiltilpassede fornyelser af facader og tage på huse i Stenlille bymidte (Hovedgaden 44 og 46)

Lige nord for baneoverskæringen skal der - langs Hovedgaden - anlægges et lille torv. Ambitionen er en markant og robust plads med høj kvalitet, som kan spille godt sammen med tilgrænsende, fremtidigt velrestaurerede huse. Anlægget kan bero på kommunens opkøb af et beskedent areal.

Sådan kan der sættes ind:

• Torvet udføres overvejende med fast belægning uden separat kørebane til p-pladsen bagved.
• Torvet afgrænses med hæk, mur eller på anden måde mod jernbane og p-plads.
• Der plantes træer, det eksisterende, store træ opstammes og fremhæves med up-light.
• Torvets design udføres i et samspil med vejfornyelsen i Hovedgaden.
• På torvet indpasses vandelementer, evt. en vandskulptur.
• Der opsættes bænke, særlig belysning og eventuelt markante natursten.
• Byens informationstavle fastholdes på arealet.
• Der skal være plads til byens juletræ.

Byrådet ser gerne aktiviteter for teenagere og voksne på arealet nord for stationen. Her kan måske tilgodeses aktiviteter på det grønne areal og på parkeringspladsen. Det skal i givet fald være aktiviteter, der tager hensyn til områdets bevoksning.

Der kan ses på muligheder for fleksibel anvendelse af den offentlige parkeringsplads, så udstyr til ungeaktiviteter f.eks. kan opsættes i weekender, så der kan parkeres, når der er behov for det.

Sådan kan der sættes ind:

• Der opsættes robuste motionselementer.
• Fleksible spil- og bevægelsesaktiviteter kan indpasses på den offentlige parkeringsplads.
• Der kan anlægges en petanquebane, evt. på en del af parkeringspladsen.
• Der plantes hæk langs trådhegn mod banelegemet.

Proces og kommentarer

OM MOTIONSPLADS

Stenlille Handels-, Håndværker- og Borgerforening er fra kommunens udviklingspulje tildelt midler til en plads med træningsredskaber for motionister. Motions(lege)pladsens placering skal fastlægges på baggrund af helhedsplanen og en dialog mellem forening og kommune.

Foreningen har peget på placering langs jernbanen ved stationen. Det forudsætter aftale med grundejer (Infrastrukturselskabet VL a/s) om rådighed og leje mv.. Arealet ved Hovedgaden reserverer helhedsplanen til et bytorv, som tidligere er omtalt.

Byrådet ser placering af en motionsplads på kommunens areal ved Banevænget som et alternativ.

Her kan en motionsplads indgå i udviklingen af den bypark med børnelegeplads, borde og bænke og beplantning, som er beskrevet andet sted i planen.

OM ANDRE AKTIVITETER

Muligheden for i perioder at kunne anvende den asfalterede parkeringsplads til ungeaktiviteter skal ses ud fra ønsket om liv til bymidten og at tilgodese spil og aktivitet, som skal have fast underlag.

Hvorvidt der er muligheder i at anvende den tilgrænsende tomme værkstedshal til ungeaktiviteter kan overvejes. (Bygningen er til salg.)

Driftsselskabet for Høng-Tølløsebanen, Regionstog, ønsker forbedringer langs Stationsvej, bl.a. med ny busterminalplads med moderne byrumsinventar og belægning. Der tænkes også en korttidsparkeringsplads. Udenfor banens ejendom kan andre fornyelser bidrage til en pænere og velfungerende gade. Byrådet vil bakke op om forbedringer i denne vigtige del af bymidten.

Sådan kan der sættes ind:

• Skæmmende og overflødige skure og byrumsinventar fjernes.
• Der udføres nye belægninger.
• Der etableres højbede med siddekant - og evt. et par store natursten.
• Der opsættes nyt cykelparkeringsskur (eller flere).
• Der opsættes robuste bænke, læskærme og informationstavler.
• Der skal være hæk langs banen.
• Der plantes træer langs Stationsvej
• Der kan tilgodeses plads til en pæn grill/pølsebod.
• Der bør være offentligt tilgængelige toiletter – gerne integreret i stationsbygningen.
• Arealet ved mindestenen saneres og bevares som grønt areal - evt. flyttes stenen.
• Buslommen syd for vejen (ved kiosken) rykkes evt. til placering øst for Kirkevej.
• Der plantes flere træer langs Stationsvej.
• Byrådet ser gerne ny anvendelse af Regionstogs stationsbygning. Som én blandt flere lokaliteter kan bygningen måske anvendes til (ungdoms-)klub, byttecentral, café med åben rådgivning
  
  • et værested.
• Eventuelt nedrives den lave del af stationsbygningen.
• Nedrivningen kan give plads til en lille korttidsparkeringsplads og/eller til cykelskure.

Sådan kan der sættes ind:

• Gadekærets biologiske tilstand og vandkvalitet oprettes, så ænder kan trives her.
• Stensætning om kæret kan evt. sænkes mod opholdssiden, så hegn bliver unødvendigt.
• Der etableres opholdspladser med bænke og borde.
• Der kan skabes luft om gadekæret ved at åbne op mod den tidligere institution mod syd.
• Også hjørnearealet ved Møllegårdsvej bør indgå i bestræbelserne for et smukt og markant grønt hjørne i byen – måske med dyreskulpturer til småbørnsleg.
• Det bør overvejes at udtynde i bevoksningen nærmest gadekæret. Til gengæld kan det grønne element forstærkes med flere træer langs Møllegårdsvej.

Proces og muligheder

For gennemførelse af et projekt til nyt liv i gadekæret mv. bør en lokal initiativgruppe varetage det nødvendige samspil med kommunen og søge tilskud fra relevante puljer og fonde.

Det afklares om frivillige vil varetage vedligeholdelse af anlægget (som tilbudt i indledende fase).

Nye muligheder i et tomt hus

Som led i udvikling af samlings- og aktivitetssteder i byen kan den gamle institution eventuelt indrettes til ungdomshus og fleksibelt værested for en bredere gruppe.

Beliggenheden midt i byen er en kvalitet i sig selv.

Driften kan måske forestås af frivillige i samspil med SSP, Ung i Sorø og kommunens familierådgivning.

Huset kan blive et åbent sted for socialt samvær, hvor man kan komme uden tidsaftale eller medlemskab. Et åben-dør-hus inden for de rammer, der nødvendigvis må sættes. Et sted, hvor lokale og tilflyttere kan mødes, skabe kontakter og udvikle netværk.

Der kan satses på bred udnyttelse igennem døgnets timer. Her kan evt. være lektiecafé, åben rådgivning (individuel og familierådgivning), samværslokale for anbragte børn og deres familie, kontakt og rådgivning til unge mødre.

Bygningen kan måske også være stedet for ungdomsklubaktiviteter, som nu har til huse i pavilloner ved hallen på skoleområdet.

Proces og kommentarer

Det skal afklares, om der kan skabes en samarbejdsmodel mellem kommunen og lokale frivillige til at etablere og drive et sådant sted. Lokale unge bør i givet fald inddrages i idéudviklingen for at sikre ejerskab.

Den spørgeskemaundersøgelse, der blev gennemført forud for helhedsplanens udarbejdelse, bidrog med rigtig mange bud på, hvor og hvordan stisystemerne i og omkring Stenlille med fordel kan udbygges. Med afsæt i den samlede prioritering af indsatsområder og projekter er disse forslag dog kun i meget begrænset omfang indarbejdet i helhedsplanen. Dette udelukker selvfølgelig ikke, at der lokalt igangsættes stiprojekter, og kommunen stiller i givet fald gerne de mange konkrete forslag til rådighed som inspiration for arbejdet. Herudover vil forslagene blive inddraget, når kommunens samlede stiplan revideres.

Tilsvarende blev der i forbindelse med undersøgelsen fremsat mange forslag til forbedring af trafiksikkerheden i og omkring Stenlille. Eksempelvis udtrykte mange bekymring i forhold til Sorøvej, der som en stærkt trafikeret vej uden cykelsti udgør en barriere for de bløde trafikanter - både for dem, der skal krydse den (når de f.eks. skal over i Nordskoven eller til ridning på rideskolen) og for dem, der gerne vil gå eller cykle på/langs den.

I forhold til Sorøvej ligger der en særlig udfordring i, at vejen er en statsvej og dermed Vejdirektoratets ansvar. Sorø Kommune har tidligere været i dialog med Vejdirektoratet om, hvordan Sorøvej kan gøres mere sikker for de bløde trafikanter, men hidtil er den ikke blevet prioriteret. Med afsæt i resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen og arbejdet omkring helhedsplanen i øvrigt har Sorø Kommune imidlertid på ny rettet henvendelse til Vejdirektoratet - denne gang for at spørge, om de på sigt har planer om at forbedre fremkommeligheden på strækningen ved at etablere en niveaufri skæring mellem jernbanen og Sorøvej - dvs. en løsning med en jernbanebro, så bilerne ikke skal holde for toget.

En sådan bro vil med fordel kunne etableres med en cykel- og gangsti langs jernbanen over vejen, og det vil i givet fald være nærliggende, at kommunen afsætter midler til at medfinansiere denne del af projektet. Regionstog vil - som ansvarlig for jernbanen - ligeledes naturligt skulle indgå i et sådant projekt, hvorved anlægsudgifterne vil kunne fordeles på tre forskellige parter.

Vejdirektoratet har imidlertid meddelt kommunen, at de ikke har nogen planer om at etablere en niveaufri krydsning mellem Sorøvej og jernbanen, da strækningen hverken er belastet af uheld eller fremkommelighedsproblemer. Da der desuden er lokal hastighedsbegrænsning og en fartviser på strækningen, har Vejdirektoratet ikke planer om yderligere tiltag.

De øvrige bemærkninger fra undersøgelsen, der omhandler trafiksikkerhed på de kommunale veje, vil blive inddraget, næste gang kommunens trafiksikkerhedsplan revideres.

Generelt afspejlede spørgeskemaundersøgelsen stor lokal tilfredshed med togbetjeningen i byen.

Til gengæld var der forholdsvis mange, der udtrykte ønske om bedre busbetjening mellem Stenlille og Sorø - særligt på hverdagsaftener. Sorø Kommune reducerede imidlertid netop denne del af busbetjeningen i 2009, fordi Movias registreringer viste, at busafgangene på hverdagsaftener blev benyttet meget lidt og derfor medførte et uforholdsmæssigt stort underskud.

For at tilgodese de områder i kommunen, hvor busbetjeningen er begrænset, har kommunens teknik- og miljøudvalg efterfølgende besluttet at fordoble kommunens tilskud til borgernes anvendelse af kørselstilbuddet Flextrafik. Det er derfor Byrådets håb, at bl.a. borgerne i Stenlille-området i højere grad end hidtil vil udnytte de muligheder, Flextrafik giver i forhold til transport til og fra Sorø på tidspunkter, hvor der ikke går nogen busser. Kommunen vil i den sammenhæng være lydhør overfor Stenlille-borgernes erfaringer med at benytte Flextrafik, så disse erfaringer kan indgå i kommunens dialog med Movia om den fortsatte udvikling af kørselsordningen.

Det er usikkert, hvor meget der formås finansieret ved tilskud udefra, men de offentlige midler kan foreløbig gøres op som beskrevet i det følgende.

Kommunens byforbedringspulje

På Sorø Kommunes budget 2013-2016 er der afsat 4 mio. kr. til forbedringer i Stenlille, Dianalund og Ruds Vedby. Forudsat en ligelig fordeling byerne imellem er beløbet for Stenlille på 1,33 mio. kr.

Udviklingspulje for lokalrådene

Byrådet har i juni 2013 besluttet at reservere 110.000,00 kr. til Stenlille Handels-, Håndværker- og Borgerforening for etablering af en motions(lege)plads.

Borgerforeningen og foreningen ”Liv i Stenlille” kan hvert år søge puljemidler til lokale formål.

Tilskud efter byfornyelsesloven

Byfornyelsesloven giver kommuner mulighed for statstilskud til fornyelser i nedslidte områder i mindre byer som Stenlille. Målet er at gøre byerne attraktive for bosætning og styrke grundlaget for private investeringer. Overordnet er der to forskellige ordninger/puljer i lovens regi, som det vil være relevant at søge midler fra, når helhedsplanen søges realiseret.

Dels er det muligt at søge tilskud til bolig- og bygningsfornyelser, hvor staten bidrager med 60 pct. af kommunens udgifter, når der gives tilskud til istandsættelse og nedrivning af boliger i byer med mindre end 3.000 indbyggere. Vedrørende de konkrete tilskud til grundejerne er der forskellige satser afhængigt af anvendelse og ejer/lejer-forhold.

For at understøtte kommunernes indsats på dette område har regeringen med ”Vækstplan DK” afsat 400 mio. kr. over to år som en særlig ”Pulje til Landsbyfornyelse”. Heraf er der i første omgang reserveret 2,30 mio. kr. til Sorø Kommune til anvendelse i 2014-15. Kommunen har mulighed for at få tildelt et tilsvarende beløb til brug i 2015-16.

Puljen forudsætter, at Sorø Kommune bidrager med 40 pct. for at kunne få det reserverede beløb udbetalt. I kommunens budget for 2014 er der derfor afsat ca. 1,53 mio. kr. til formålet, således at der vil kunne anvendes én årspulje i Stenlille på samlet ca. 3,83 mio. kr. 

Puljemidlerne er rettet mod anvendelse til nedrivning eller istandsættelse af nedslidte boliger, og kan også anvendes til at fjerne skrot og affald fra boligejendomme. I Stenlille kan puljemidler også anvendes til nedrivning af private erhvervsbygninger, hvor erhvervet er ophørt. Endelig kan kommunen opkøbe ejendomme med sigte på istandsættelse eller nedrivning.

Puljen kan forøges, hvis nogle kommuner ikke gør brug af reserveret beløb og hvis Sorø Byråd i en sådan situation lægger sin andel til. Puljemidlerne skal anvendes inden for 1½ år fra tildelingen af statsmidlerne.

Herudover er det i forhold til byfornyelsesloven muligt for kommunen at søge om tilskud til områdefornyelse. Denne ordning åbner mulighed for en bredere indsats, som kan være af både fysisk, kulturel og social karakter med sigte på en synergieffekt. Bygningsforbedringer, trafikforanstaltninger, miljøfremme, pladser og socialt aktiverende foranstaltninger indgår ofte.

I forhold til områdefornyelse er den enkelte kommune ikke på forhånd sikret en del af en den statslige beløbsramme til formålet. Tilskud fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter beror således på ministeriets prioritering af modtagne områdefornyelsesprogrammer, som skal beskrive, hvad kommunen sammen med lokale kræfter ønsker gennemført inden for 5 år.

Hvor store bidrag fra staten og kommunen, der vil være påkrævede, vil bero på et konkret områdefornyelsesprogram.

Statens tilskud kan højst udgøre 1/3 af kommunens udgifter til områdefornyelsen.

Perioden 2014 - 2015

3,83 mio. kr. afsættes til tiltag inden for bolig- og bygningsfornyelse, nedrivning og andet, som staten tillader inden for rammerne af ”Pulje for Landsbyfornyelse”.

Beløbet forudsætter et statstilskud på 2,3 mio. kr. og et kommunalt bidrag på ca. 1,53 mio. kr., jf. foregående afsnit.

1,33 mio. kr. fra kommunens byforbedringspulje fordeles til en række andre af helhedsplanens projekter mv.

Oplæg til fordeling og formål:

250.000,00 kr. til påbegyndelse af udvikling af byparkens område A, f.eks. til legeplads.

150.000,00 kr. til andel i etablering af SSP-klub med knallertværksted. (Område B)

250.000,00 kr. til andel i et anlæg for f.eks. BMX, løbehjul og skateboard. (Område C)

250.000,00 kr. til fornyelser i og ved Stenlille Kulturhus.

230.000,00 kr. til en bufferpulje, der kan fordeles ad hoc til projekter i indsatsområderne, evt. ved at supplere de andre tildelte beløb eller til fornyelser/indsats ved skole og hal.

200.000,00 kr. reserveres til en pulje, der administreres af en lokal gruppe, og som ikke er øremærket til projekter i indsatsområderne.

Det skal tilstræbes, at offentlige tilskud supplerer fondstilskud, privat indsats eller lignende, så det offentlige bidrag skaber synergieffekt.

De offentlige tilskud i denne pulje dækkes fuldt ud af kommunale midler.

0,11 mio. kr. fra kommunens Udviklingspulje for lokalrådene til en motionsplads.

Beløbet kan anvendes, hvor det endeligt besluttes at placere motionspladsen.

Perioden 2016 - 2021

I 2014-15 skal kommunen i samarbejde med lokale aktører udarbejde et program og en endelig ansøgning vedrørende midler til områdefornyelse med supplerende bolig- og bygningsfornyelse. Det forventes, at helhedsplanen vil være et væsentligt inspirationsgrundlag for ansøgningen, men processen udelukker ikke, at andet kan inddrages. Hvis nogle af helhedsplanens projekter gennemføres i 2014 og 2015 (evt. 2016), vil disse ikke indgå i områdefornyelsesprogrammet.

Foreløbig kalkuleres de samlede, offentlige projekttilskud i perioden at være på ca. 10,17 mio. kr., heraf 2,17 mio. kr. til bolig- og bygningsfornyelse. Ud fra det nuværende beregningsgrundlag vil det i perioden medføre en udgift for Sorø Kommune på 6,55 mio. kr., som det er belyst i fordelingsoversigten herunder. Dette beløb er med vedtagelsen af Budget 2014 afsat i planens overslagsår, hvor det er fordelt med 2 mio. kr. i årene 2015 og 2016 samt 2,55 mio. kr. i 2017.

I perioden kan der naturligvis - uafhængigt af offentlige tilskud - gennemføres projekter lokalt, som der på anden måde kan skaffes midler til.

Fordelingsoversigt for perioden 2016 - 2021

¹ Statsrefusion, som kan tildeles i henhold til byfornyelsesloven.
² Dette tilskud kommer oveni ”landsbypuljens” tilskud til fornyelse i 2014-2015 på 3,83 mio. kr. Grundejernes egenbetaling kan ikke beregnes, før de konkrete projekter og fordelingsnøglerne for tilskud til disse kendes.
³ Beløbet forventes dækket af Regionstog og tilskud fra Trafikministeriets pulje til kollektiv trafik i yderområder.
⁴ Beløbet er fratrukket 0,65 mio. kr., som er foreslået til indsats i byparkens områder A, B og C i perioden 2014-15.
⁵ Beløbet er fratrukket 0,25 mio. kr., som er foreslået til fornyelser i kulturhuset i perioden 2014-15

Om kalkulationer

Priskalkulationerne er udtryk for foreløbige vurderinger og skøn. Der tages forbehold for validiteten, da der ikke foreligger skitser eller konkrete projekter for de forskellige anlæg. Der indgår ikke kalkulationer vedrørende drift og vedligeholdelse af anlæg.

En række fonde har til formål at bakke op om lokale fornyelser, bl.a.:

• Støtte til landdistrikter med LAG-midler (Lokale AktionsGrupper)
• Sjællandsprogrammet
• Lokale- og Anlægsfonden
• Trafikstyrelsens pulje til yderområder vedr. faciliteter for kollektiv trafik (2013-2017)
• Nordea-Fonden og DBU´s pulje til multibaner
• EU-program Aktive Unge (Projektstøtte til initiativer af unge mellem 16 og 30 år)
• Realdania
• A.P. Møller Fonden (A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kenney Møllers Fond til Almene Formål)
• Sorø Bevaringsfond

Der vil ofte være gode oplysninger at hente på fondenes hjemmesider på internettet, herunder vedrørende fondenes formål, ansøgningsfrister og blanketter til begrundelse mv.

Fokus på at give Stenlille et nyt, positivt ”brand”/nogle særlige kendetegn, f.eks.:

• Fokus på sten pga. byens navn - f.eks. placere flotte sten ved indfaldsveje og i bymidten.
• Opbygge en identitet som ”bogby” (herunder sælge brugte bøger og bruge overskuddet til aktiviteter for lokalområdets børn og unge.
• Igangsætte særlige tiltag/aktiviteter for unge, der trækker et større opland end lokalområdet (f.eks. en skaterbane, som kan trække unge fra Ruds Vedby, Dianalund, Vedde og Nyrup mv.).
• Etablere nogle gode og inspirerende, rekreative arealer, der kan ”sætte Stenlille på landkortet”/få udenbys borgere til at tage på udflugt til byen.
• Satse på sportsaktiviteter i naturen og landlige omgivelser, hvor Stenlille har en force.

Renere og pænere by

Gøre Stenlille til en pænere by uden henkastet affald, glasskår og hundelort på fortove og veje - f.eks. ved at gennemføre oprydningsdage/”ren by-kampagner”. Affaldsopsamlere kan indkøbes og udlånes i den sammenhæng.

”Adoption” af vejstrækninger eller grønne arealer, hvor private eller sponsorer med jævne mellemrum opsamler henkastet affald.

Grundejere langs Hovedgaden kan opfordres til at holde deres grunde og bygninger i en bedre stand og informeres om gældende regler om skiltning/reklamer, bygningers fremtræden mv. Fælles indkøb af f.eks. maling, malergrej og andre materialer til istandsættelse kan evt. reducere udgifterne.

Tilbyde havearkitektrådgivning og tilplantning til udvalgte ejendomme i Hovedgaden og på Assentorpvej.

Nogle steder i byen (f.eks. langs Tjørntvedvej) er der behov for at beskære træer, som skærmer for gadebelysningen.

Værne om/undlade nedrivning af byens gamle og karakteristiske/bevaringsværdige bygninger.

Reducere/ændre transformatortårnet ved Hovedgaden 93.

Lad arbejdsløse pudse og male de mest trængende huse i området - måske som et aktiveringsprojekt i Jobcentrets regi.

Sætte flere lyskæder op omkring jul - ikke kun ved stationen, men også som guirlander imellem husene, på tværs af gaden.

Opstilling (og tømning/drift) af flere offentlige skraldespande og ”hunde-hømhøm-stativer” med poser, f.eks. som i Kalundborg.

Etablere en lastvognsparkering, så de store køretøjer kommer væk fra f.eks. Hovedgaden - f.eks. på den del af den tidligere genbrugsplads, der ikke længere bruges, og hvor belægningen kan tåle tunge vogne.

Anvendelse af tomme butikslokaler

Gøre noget for at tiltrække nye butikker med et vist niveau, både i form af endnu en dagligvarebutik og forskellige udvalgsvarebutikker - f.eks. en slagter, en tøjbutik eller en cykelsmed/-forretning.

Flere efterspørger etablering af en café, hvor man kan købe kaffe og kage mv. En (inter)net-café er et andet bud/en variant.

Der kan også arbejdes for at få liv i de tomme butikslokaler i Hovedgaden på anden vis, f.eks. via udstilling af amatørkunst, kunsthåndværk eller reproduktioner. Åbning af et egentligt lokalt galleri er også en idé.

En anden idé kunne være at lade lokale foreninger/grupper af borgere benytte nogle af de tomme lokaler, f.eks. til etablering af et ”stenværksted” som en fritidsaktivitet med en professionel stenhugger i spidsen - dette som en del af et nyt, lokalt fokus på sten med afsæt i bynavnet Sten-lille.

Indretning af et tomt butikslokale til bytning af hjemmedyrkede urter og blomster og til kurser i f.eks. økologisk havedyrkning er også en idé.

Løft af eksisterende butikker

Nogle af de eksisterende specialbutikker kan med fordel ”friskes op” – også indvendigt/i deres udstillingsvinduer.

Medtagne erhvervsejendomme

Rydde op på eller nedrive den tidligere forkromningsfabrik på Tjørntvedvej (Kermo Chrom).

Anvende den tidligere gummifabriks grund til grønt område/rekreativt areal med træer, borde og bænke samt faciliteter for unge som f.eks. klatrevæg og skater- eller volleyball-bane. Andre foreslår etablering af en solcellepark eller en dagligvarebutik på grunden. Det sidste vil dog ikke kunne lade sig gøre pga. planlovens bestemmelser om detailhandel.

Diverse tiltag

Etablere et lokalt fødevarefællesskab på Tvingsmosegård jord (beliggende på Sorøvej 23, lige nord for Stenlille) med økologisk og biodynamisk grøntsags-, bær- og frugtproduktion, der nok vil kunne forsyne Stenlille med godt halvdelen af indbyggernes behov. En produktion, der kan etableres som en socialøkonomisk virksomhed med anslået 10-15 nye, lokale arbejdspladser og mulighed for skånejob af forskellig karakter og frivillig, rekreativ indsats.

Markedsplads/torvedag med grøntsager og blomster mv. i weekenderne, f.eks. omkring stationen.

Etablere cykel-, motions- og løbeklub(ber), som er gode til at lave reklame for sig selv.

Afprøve/åbne mulighed for flere sportsgrene i hallen, f.eks. ethjulet cykel. Det kunne også være fint, hvis man kunne gå til dans i Stenlille.

Genetablere en køkken- og cafeteriafunktion i Stenlillehallen med mulighed for anvendelse som selskabslokale. Projektet kan evt. gennemføres via etablering af en social virksomhed.

Åbne kulturhuset til bredere/uorganiseret anvendelse (f.eks. et par gange om ugen), til bl.a. hyggesnak, brætspil og andet uformelt samvær for byens borgere.

Tilrettelægge og gennemføre flere aftenskoletilbud, f.eks. kurser om have, mindre husvedligeholdelsesopgaver, tai chi/qi gong og sund mad samt foredragsaftener med spændende temaer.

Herunder kunne kommunens sundhedscenter ”stille op” med forskellige sundhedsfremmende tilbud med fokus på at forebygge misbrug af alkohol og stoffer samt forebygge fedme m.v.

Styrke Stenlille-festivallen, der er et stort samlingssted for byen, men er i fare.

Gøre børnepasningsordningerne mere fleksible, herunder ved at etablere pasning af syge børn - f.eks. som et beskæftigelsesprojekt i Jobcentrets regi.

Købe den nedlagte SPAR-forretning med henblik på etablering af en form for aktivitetshus/værksted drevet af personer i flexjob/aktivering og aktive pensionister. Personerne skulle stå for det daglige med de unge, der kommer og hygger med deres cykler og knallerter eller andet. Byens borgere kunne evt.
aflevere forskellige materialer og effekter på stedet - ting som er for gode at smide på genbrugspladsen, og som kan sættes i stand og sælges. Indtægterne herfra kunne gå til projektet med de unge og til værktøj, husleje og løn. De samme mennesker kunne også vedligeholde byens legepladser samt offentlige
borde og bænke rundt om i byen.

Afholde ”spis-sammen-dage”, holde folkefest i Hovedgaden, arrangere ture, hvor borgere møder/ser lokale arbejdspladser (f.eks. DONG's gaslager, vandværket og rensningsanlægget) og lave motions- og bevægearrangementer, der er åbne for alle (f.eks. inspireret af Sorøs ”Lørdag i hallen”.

Grønne/rekreative områder

Videreudvikle de grønne/rekreative arealer ved Slettebjerggård-området - f.eks. etablering af yderligere beplantning, der kan styrke dyrelivet, samt opstilling af bænke langs stien og etablering af en badesø, evt. med en lille, tilhørende sauna. Fokus på at værne om det store moseareal og det eksisterende dyreliv.

Etablering af en større sø på det laveste sted i mosen er også en idé, da en sådan både kunne styrke områdets naturmæssige og rekreative kvaliteter, samtidig med at den kunne fungere som regnvandsbassin ved større regnskyl. Desuden kunne den jord, der graves af, bruges til bl.a. en kælkebakke og
insektvolde i området.

Gøre området omkring vandværkssøen mere brugbart. 

Kampagne og/eller skiltning, der minder hundeejere om, at deres hunde skal holdes i snor.

Etablere en kunstgræsbane til fodbold.

Særligt for børn/unge

Istandsætte den gamle del af skolen, som generelt er meget nedslidt - evt. ved at involvere lokale frivillige.

Istandsætte og forbedre/udvikle de eksisterende legepladser ved hhv. Rødtjørnevej (Mølleborgen) og bag bageren (ved Enghaven) - begge beliggende på kommunalt ejet areal.

Etablere ”åben spejderhytte” med aktiviteter for børn og unge i byen. Vil formentlig kræve, at der ansættes mindst én spejderleder, og at området omkring spejderhytten (bag hallen) bliver udstyret med nødvendigt udstyr.

Etablere en kælkebakke, f.eks. ved vandværket.

Etablere og vedligeholde en dirtjump-/mountainbike-bane i Nordskoven, evt. i regi af en ny klub til formålet.

Genindføre halinspektør-funktionen i Stenlille Hallen for at muliggøre uorganiserede aktiviteter og samvær for de unge, når hallen ikke benyttes. Vil forventeligt begrænse hærværk i/på bygningerne.

Indføre ordninger med frivillige natteravne og evt. mentorer, som kan være med til at tage hånd om byens unge.

Gøre en større indsats for at børnene går længere i skole og i højere grad synes, det er attraktivt at tage en uddannelse.

Styrke fritidslivet for de af byens unge, der ikke interesserede i sport, spejder eller boglige fag, som pt. er det eneste, der tilbydes. Det kan f.eks. være fotokurser med rundture i byen og omegnen, animationsfilm-værksted, spilleklub, musikundervisning, syning/design, kunst-relaterede aktiviteter (en graffitivæg, skulpturer, maleri osv.). Aktiviteterne kan både etableres i ungdomsskole-regi og i privat regi/med hjælp fra frivillige voksne og ældre medborgere.

Forholdet mellem ældre og unge kunne endvidere styrkes via forskellige projekter, f.eks. pensionister, der tilbyder lektiehjælp til børn, og unge der tilbyder sig som besøgsven eller hjælpere til pensionister.

Fælles projekter med istandsættelse/indretning af f.eks. et ungdomshus er også en idé.

”Opgradere” det kommunale ungdomsklubtilbud, så der holdes åbent mere end to dage om ugen, og så dem, der ikke kan betale, alligevel kan bruge klubben.

Større projekter

Opføre en svømmehal i Stenlille.

Genåbne biblioteket.

Genåbne genbrugspladsen.

Genåbne den tidligere børnehave ved Møllegårdsvej.

Etablere et plejehjem.

Etablere en biograf.

Bosætning og erhvervsudvikling

Etablere en ”velkomstkomité”, der tager godt imod/”inkluderer” tilflyttere.

Gøre en indsats for at få gang i salget af byggegrunde i Stenlille.

Satse på at få bygget rækkehuse på gummifabriksgrunden, om så man næsten skal forære grunden væk. Derved vil man kunne få ressourcestærke tilflyttere, samtidig med at man sparer ressourcer til vedligeholdelse af grunden.

”Brande”/markedsføre Stenlille som en stationsby med velfungerende togforbindelser - bl.a. ved at sikre, at ejendomsmæglere har kendskab til - samt materiale om - muligheder og tog-tider (f.eks. at der er halvtimesdrift i myldretider) samt arbejde for billigere togbilletter og en enkelt sen(ere) aftenforbindelse til København, så man kan foretage familiebesøg og/eller benytte det københavnske natteliv.

Arbejde for bedre internetforbindelse i Stenlille og omegn til gavn for både private borgere og erhvervsvirksomheder.

Etablere/satse på et erhvervsområde, der kan give nye arbejdspladser og derigennem tiltrække nye indbyggere/unge familier.

Støtte etablering af nye virksomheder og butikker ved at tilbyde en lav husleje.

Arbejde for etablering af detailhandel tættere ved landevejen (Sorøvej).

Dialog og formidling

Oprette et internetforum (evt. i form af en Facebook-gruppe) til opslag om/formidling af lokale - herunder spontane - aktiviteter, f.eks. basketball-kamp søndag kl. 14, afholdelse af privat loppemarked i haven eller fællesspisning ved bålpladsen lørdag aften for alle, der har lyst.

Udarbejde en ”Stenlille-avis”, der kan informere om kommende aktiviteter og andre Stenlille-nyheder og dermed hæve informationsniveauet i byen. Den kan evt. udarbejdes i et samarbejde mellem unge og ældre borgere. Dette gør man f.eks. i Christianshavns Beboerhus, hvor det er med til at ryste borgerne sammen på tværs. Avisen/folderen kan husstandsomdeles af frivillige og/eller ligge i de lokale butikker.

Styrke og synliggøre/promovere samt evt. udbygge den nuværende opslagstavle på arealet mellem Røde Kors-butikken og jernbanen.

Tilføre Stenlille.dk (Stenlille Handels- Håndværker og Borgerforenings hjemmeside) flere ressourcer, f.eks. i form af et frivilligt ”journalist-korps”, der kan formidle lokale nyheder på siden.

Bruge Kulturhuset som samlingssted for informations- og borgermøder samt dialog mellem politikere og borgere for at skabe større nærhed til politikerne i byrådet. Evt. etablere et egentligt lokalråd som en paraplyorganisation for de lokale foreninger m.fl.

Anbefalinger i forhold til proces, involvering og lokalt engagement

De lokale foreninger (herunder Kulturhuset) kan med fordel gøre mere ud af at informere om sig selv og deres aktiviteter for derigennem at involvere/aktivere flere i lokalområdet.

Koncentrere indsatsen, så der opnås synlige resultater, fremfor flere mindre og næsten usynlige ændringer.

Derfra hvor indsatsen igangsættes bør der være planer for, hvordan indsatsen kan trækkes videre ud i byen. Dette kan evt. ske med delvis frivillig arbejdskraft/arbejdsweekender eller lignende. Brugsen kan f.eks. mobilisere frivilligt arbejde ved at uddele grillpølser og sodavand, hvis man fejer fortov og parkeringsplads og planter blomster. Tiltag der ikke behøver at koste det store, men som kan have en psykologisk effekt.

Igangsætte projekter, der er synlige i bybilledet, og som involverer flere aldersgrupper.

Lokalt engagement kan kun fremmes ved, at borgerne mødes naturligt og er sammen (ved f.eks. gadefester, underholdning og på lokale samlingssteder) og derigennem får forståelse for, at byen skal bruges og udvikles.

Foreninger bør tage godt imod folk, der gerne vil hjælpe, i stedet for som nu, hvor det kan være svært at blive accepteret, hvis man ikke er "indfødt".

Bakke op om foreningerne, bl.a. ved at de tilføres flere kommunale midler, så de engagerede frivillige kan bruge energien på at skabe gode aktiviteter og oplevelser. Det kan være slidsomt og demotiverende for frivillige at bruge energi på at skaffe midler fremfor at skabe aktiviteter.