1

Indledning

Sorø har altid været præget af historiens og naturens store vingesus. Fra byens grundlæggelse omkring klosteret til byens hverdagsliv i dag, har livet i Sorø altid formet sig mellem det gamle kloster og det omkringliggende sølandskab og naturen. Det er byens stolthed og giver Sorø sin identitet, som en intim og levende by, rig på kulturarv og beliggende midt i det storslåede sjællandske landskab.

Med helhedsplanen for Sorø ønsker Kommunalbestyrelsen at lægge en klar retning for udviklingen af Sorø by over de kommende år. Helhedsplanen bygger på en længerevarende proces med inddragelse af byens borgere, også kendt som ”Udviklingspunkt Sorø”.

Vi ønsker, at Sorø bymidte fornyes og forskønnes med afsæt i byens identitet, så historien, kulturarven og naturen bliver omdrejningspunkt for alle indsatser. Vi vil skabe bedre rammer for byliv, ophold og fællesskab i bymidten. Vi vil skabe en levende by – til hverdag og til fest.

Vi kan være stolte over Sorø, og derfor vil vi møde de udfordringer vores by står overfor med mod og vilje til at skabe samarbejde og fornyelse. For vi har brug for hinanden, byens borgere, handelslivet, kommunen og kulturlivet. Sammen kan vi føje et nyt stolt kapitel til Sorø’s historie.

2

Historien som udviklingen bygger videre på

Når man besøger Sorø, kan man ikke undgå at fornemme historiens vingesus. I mere end 800 år har liv og fortællinger udspillet sig og skabt en lang og vigtig historie, som byens udvikling skal bygge videre på. Kulturarven viser sig både fysisk, i bygværker, og gennem det åndsliv, som en række store kulturpersonligheder i Sorø har skabt.

1142

Sorø Kloster, der oprindeligt var et mindre benediktinerkloster, blev grundlaget for byens dannelse. Klosteret blev i 1162 reformeret af Ærkebiskop Absalon og omdannet til et cistercienserkloster og Klosterkirken blev bygget - som ét af landets første bygningsværker i tegl.

1536

Klosteret blev i løbet af middelalderen landets absolut rigeste kloster, og det etablerede en skole til uddannelse af degne og præster. Efter reformationen overtog kronen klosteret og grundlagde en kostskole, der senere blev Sorø Akademi.

1677

Byen voksede under Christian IV i 1623 for at skaffe boliger til professorerne ved Akademiet, der blev grundlagt samme år. Byen fik købstads-rettigheder i 1638.

1845

Det første rådhus blev opført på Torvet, men brændte ned i 1879. Herefter opførtes et nyt og større, som stadig står i dag, tegnet af Vilhelm Tvede. Rådhuset blev gennemgribende restaureret i 2012.

1856

Sorø bliver forbundet til bl.a. Korsør, Roskilde og København med jernbanenettet tværs over Sjælland, hvilket stimulerede erhvervslivet og befolkningstallet voksede.

2011

Sorø Kunstmuseum åbnede i 1943 og har til huse i Sorø Akademis tidligere godsforvalterbolig. I 2011 blev museet udvidet med en ny tilbygning tegnet af Lundgaard og Tranberg Arkitekter, der føjer sig til den gamle bygning, og danner bro mellem nyt og gammelt, handel og kultur.

2012

Udarbejdelsen af 'Masterplan for Sorø 2012' og senere 'Udviklingspunkt Sorø', der begge blev startskuddet til analyser og målsætninger for den overordnede udvikling af Sorø by.

2023

Arbejdet med udvikling af helhedsplanen påbegynder, samt forslag til konkrete nedslag.

Uddrag af Sorøs store kulturpersonligheder

Skjalm Hvide
1034-1113
Høvding og jordbesidder

Absalon
1128-1201
Biskop

Christian IV
1588-1648
Konge

Ludvig Holberg
1684-1754
Dramatiker, forfatter og historiker

B.S. Ingemann
1789-1862
Digter, forfatter og lektor

Magdalene Lauridsen
1873-1957
Kvindesagsforkæmper og forstander

3

Udviklingsprincipper for helhedsplanen

Helhedsplanen er inddelt i tre udviklingsprincipper: A. Byens identitet, B. Byens liv og C. Byens rum. Principperne kan læses enkeltvist, men skal forstås som en helhed. Hvert princip indeholder anbefalinger til indsatser, der både på kort og lang sigt vil udvikle Sorø.

Baggrund for helhedsplanen

Udarbejdelsen af denne helhedsplan for Sorø bymidte tager sit afsæt i Sorø Kommunes mangeårige arbejde med at udvikle Sorø by. I 2012 blev der udarbejdet en overordnet Masterplan for Sorø by, der indeholdt analyser, målsætninger og intentioner for byudvikling af Sorø by, samt en række nærmere definerede udviklingsområder.

Siden masterplanens vedtagelse i 2012, er der yderligere udarbejdet en række skitser og planer for enkelte delområder, ligesom der er udarbejdet lokalplaner for enkelte, mindre byudviklingsprojekter.

I de senere år er der under overskriften: Udviklingspunkt Sorø, udarbejdet en lang række analyser af livet og mulighederne i Sorø by. Der er afholdt dialogmøder, workshops og spørgeskemaundersøgelser og indsamlet ønsker og forslag til udviklingen fra byens borgere og bymidtens hovedinteressenter. Denne proces resulterede i ni temaer, der spændte fra kulturhistorie og bæredygtighed til handel, event og byrum mv. De ni temaer er i denne helhedsplan for bymidten samlet og prioriteret til de tre udviklingsprincipper: A. Byens identitet, B. Byens liv og C. Byens rum. Parallelt med analyse- og planlægningsarbejdet er der realiseret en række projekter. ”Sorøs Grønne Scene” ved Biblioteket har omdannet en tidligere p-plads til et legende og fantasifuldt byrum. Storgade er blevet renoveret med udskiftning af gadebelysning og vejtræer.

En helhedsplan der sætter retning

For at sikre en sammenhængende byudvikling og forskønnelse af byens rum, har Sorø Kommune igangsat udarbejdelsen af denne helhedsplan. Formålet er at samle viden og input fra de senere års inddragelsesproces og give et klart billede af fornyelsen og udviklingen af Sorø. Helhedsplanen skal dermed danne grundlag for de kommende års beslutningsprocesser, bevillinger og fortsatte dialog med kommunens borgere.

Helhedsplanens tre udviklingsprincipper, A, B og C, rummer alle en række anbefalinger, men har hver deres karakter. Anbefalingerne består af en række strategiske indsatser og af en række forslag til helt konkrete tiltag. De konkrete tiltag vil kunne realiseres umiddelbart og inden for en kort tidsperiode, mens de større strategiske indsatser vil kræve en længere indsats og etablering af nye samarbejder.

A. Byens identitet

Udviklingsprincippet fastslår Sorø’s bærende identitet, som en by båret af kulturarven og det enestående landskab. Her belyses de store træk i byen, som alle de kommende indsatser skal understøtte. Dernæst peges der ud i landskabet til de kulturhistoriske ankerpunkter og videre ud i det store sjællandske landskab, der sammenbinder hele Sorø Kommune. At styrke byens identitet handler i første omgang om at skabe en attraktiv by at bo i. En stærk byidentitet skaber tilhørsforhold og stolthed blandt indbyggerne, binder lokalsamfundet sammen – og tiltrækker nye beboere.

B. Byens liv

Udviklingsprincippet peger på en række strategiske værktøjer og konkrete indsatser, der kan skabe bedre rammebetingelser for bylivet i Sorø bymidte.

C. Byens rum

Udviklingsprincippet peger helt konkret på anbefalinger til forskønnelse og udvikling af de tre delområder: Carlsens Plæne og Værkerne, Reitzensteins Allé samt Torvet og Storgade. Her vises det, hvordan de enkelte områder kan udvikles med bedre plads til ophold og udfoldelse. På Torvet går anbefalingen et skridt nærmere og viser, hvordan en fornyelse kan skabe et helt nyt samlingspunkt i Sorø by.

Realisering af helhedsplanen for Sorø bymidte

Med denne helhedsplan er første skridt taget i fornyelsen af Sorø. Rammen er sat, og helhedsplanen vil blive et styringsværktøj for den efterfølgende realisering. Sorø Kommune kan gøre meget, men for at planen for alvor kan lykkes, har vi brug for samarbejde og partnerskaber. Derfor vil vi gennem hele planens realisering løbende inddrage relevante aktører, grundejere, investorer, fonde og ikke mindst byens borgere.

4

Helhedsplanen og delområderne

Den overordnede ambition med helhedsplanen er at forny og fremtidssikre byen. Det vil vi gøre ved at formidle og styrke byens identitet, bevare og understøtte den tætte bykerne og forbedre mulighederne for byliv. Dernæst vil vi fremhæve forbindelserne til det omkransende landskab. Helhedsplanen bygger på Sorø Kommunes udpegning af de tre delområder, der er helt essentielle for at lave et samlet løft af Sorø bymidte.

Delområde 1: Torvet og Storgade

Torvet og Storgade er byens hjerte og et naturligt samlingssted i byen. Historisk har byen udviklet sig omkring Torvet, og i formidlingen af den historiske by er det et essentielt sted at begynde. Delområdets store potientiale ligger i at binde bykernen sammen med en tydelig formidling af de historiske kvaliteter og ved at tilføje nye opholdskvaliteter.

Delområde 2: Reitzensteins Allé

Alléen er en forlængelse af Storgade, og er den grønne rygrad i midtbyen. Den er som et historisk vigtigt ankomstrum fredet, men trænger til en istandsættelse, der kan give den et nyt liv og betydning i byens daglige liv.

Delområde 3: Carlsens Plæne

Carlsens Plæne er et vigtigt ankerpunkt, der danner overgang mellem by og landskab. Den ligger på kanten af byen og som et trinbræt til søen og landskabet. Carlsens Plæne rummer med Værkerne og søsportsfaciliteterne et varieret fritidsliv, der vil være afsæt for udviklingen af området.

5

A: Byens identitet

Sorø er en intim og levende by, rig på kulturarv og beliggende midt i det storslåede sjællandske landskab. Ved at iscenesætte og løfte formidlingen af kulturarven og landskabet, kan vi styrke byens stolthed og identitet. Vi vil aktivere de eksisterende kvaliteter til gavn for byens borgere og handlen, og for at tiltrække besøgende fra nær og fjern.

5.1

Kulturarv og landskab

Sorø, søernes ø, fristes man til at sige, ligger enormt smukt placeret med unikke landskaber til alle sider. Byen, eller stedet, blev i sin tidlige historie omtalt som Sora, og fik sin nuværende stavemåde i 1400-tallet. Navnet er afledt af den omkransende Sorø Sø (oprindeligt Sori), der er afledt af adjektivet sur, som betyder fugtig eller mudret. Sorø betyder altså ‘den fugtige (sø)’ eller ‘den mudrede (sø)’. Andre mener, at navnet er afledt af det olddanske sør, der betyder dynd; ‘dyndet ved søen’. Billeder, der stadig hører til byens identitet og bør være styrende i byens udvikling.

Foruden flere søer, er byen omkranset af adskillige skove, moser og overdrev, hvoraf flere er fredet og beskyttet, bl.a. af Naturbeskyttelseslovens §3. Mod øst grænser byen op til Flommen, et stort fredet engareal, der oprindeligt var en arm på Sorø Sø. Dengang lå byen omgivet af vand på næsten alle sider. I 1700- og 1800-tallet sænkede man i flere omgange vandstanden i Sorø Sø og inddæmmede til sidst Flommen. Samtidig anlagde man Fægangen, den store vej, der fører tværs over Flommen, så byens bønners kvæg kunne græsse.

Det er ikke mange byer i Danmark, der har så store naturkvaliteter så tæt på. I en tid, hvor vi har fokus på naturens gavnlige indflydelse på den mentale og fysiske sundhed, er nære naturoplevelser et stort plus – både hvad angår bosætning og turisme. Hele kommunen rummer et væld af rekreative muligheder, som bør være en større del af billedet på Sorø.

Byen bærer på en lang historie med særlig kulturhistorisk betydning – også i nationalt regi. Byen er mættet med historier og fortællinger, der gør stedet helt særligt. De udgør sammen med landskabet byens identitet.

På de følgende sider udfoldes disse to identitetsskabende ben; kulturarven og landskabet. Vi peger på, hvordan der med få kirurgiske indgreb kan skabes større udbytte af det eksisterende – at det, der allerede er, blot skal sættes i spil.

Kulturarv: den tætte historiske bykerne

Fra den middelalderlige bykerne er der forbindende akser.
Figuren tegner næsten et fiskeskelet med hoved mod syd (Torvet og Akademigrunden) og slår med halen mod nord.
Storgade og Alléen udgør byens (fiskens) rygrad.

Landskab: den grønne rekreative bred

Byen indrammes af en grøn, rekreativ krans, der forbindes til byen med landskabelige, grønne korridorer. I kransen findes eksisterende ankerpunkter, der forbinder by og landskab, og som skaber destinationer – som små bær i kransen.

5.2

Naturlandskab og parklandskab

Som nævnt er Sorø omkranset af enestående natur med sølandskabet og Flommen som nærmeste naboer. Store skovpartier, fugtige engområder og vildtvoksende sivøer trækker naturen helt tæt på byen.

En stor del af Sorøs landskabelige identitet er forankret i naturen. Hertil kommer byens mange anlagte park- og landskabsrum, bl.a. Akademihaven og byens alléer, der giver modspil og kontrast til naturens organiske og (selv)groede karakter.

Byens mange alléer er ikke blot smukke, men har historisk betydning.

På grund af byens beliggenhed med vand til flere sider, var der ofte tåge, og det kunne derfor være svært at finde vej. Alléerne blev anlagt som vejvisere, datidens reflekspæle, og står stadig som stolte symboler på historien.

Desuden er byens alléer og vejtræer vigtige grønne korridorer, der binder byen sammen med landskabet. De er med til at ophøje ankomsten til byen og er samtidig vigtige fangarme fra byen ud i det store landskab.

I helhedsplanen arbejdes der med kontrasterne mellem det organiske og det strukturerede, mellem det groede og det klippede, mellem natur og park, som gennemgående udtryk og karaktertræk for Sorø by.

Alléen: datidens vejviser

Selvom alléerne var datidens vejvisere, var de ikke altid nok. Da Banevejen blev anlagt i 1854 blev den ført over én af to gåseøer, hvorved dæmningen fik et knæk. Der kunne være meget mørkt om aftenen, og trods lindetræer langs vejen gik borgmesteren i mørket lige ud i mudder og vand, hvorefter han ønskede to lamper opsat i svinget; Borgmesterens Øjne (1883). Historien er én af Sorøs mange, som i helhedsplanen understøttes, som vigtigt ankerpunkt og formidler for identiteten.

Park- og havelandskaber

Akademihaven er fra omkring år 1300 og var dengang en af Europas største klosterhaver med formklippede buksbom og dyrkningshaver. Senere blev havens stil ændret til barok med sirligt klippede parterrebede (som illustrationen viser) og allémotiver. Idag fremstår den som en engelsk landskabshave med grønne plæner, busketter og fritstående træer – stadig struktureret og ‘klippet’.

5.3

Kulturhistoriske ankerpunkter

Sorø rummer mange åbenlyse kvaliteter, både landskabelige og bymæssige. Derudover findes flere gemte (og glemte), usynlige og uforløste kvaliteter og fortællinger – reminiscenser af byens historie. Fortællinger, der kan styrke byens identitet og blive ankerpunkter i byens udvikling.

Ankerpunkterne skaber steder og destinationer i byen såvel som landskabet. Samtidig har de et slægtskab og kvaliteter, som forbindende elementer, der kan lede besøgende fra ét sted til det næste. De udgør et netværk af historier og kulturarvspunkter.

Der ligger et stort potentiale i at fremhæve byens og landskabets eksisterende historiefortællere – og dem er der mange af. De udgør støtte-og ankerpunkter i udviklingen af helhedsplanen. De er med til at skabe forståelsen og identiteten for Sorø. Det handler både om de store fortællinger og vigtige kulturhistoriske nedslag, og om de helt små lokale historier.

I arbejdet med helhedsplanen har der været enorm værdi i at opdage byens små historier – en oplevelse vi gerne vil give videre (eller tilbage) til byen. Med små, nænsomme indgreb og subtile markeringer kan vi pege på eksisterende fortællere og understøtte oplevelsen af, at historien udfolder sig foran en. Vi peger på, at vi med små kirurgiske nedslag, for eksempel kan skabe fornemmelsen af at gå i fodsporene på de lærde professorer og filosofere på Filosofgangen – at vi kan skabe et trinbræt til fortællingen, der ophøjer og peger på stedets og historiens særkende.

De gule porte

Filosofgangen var alene for Akademiets folk og andre standspersoner. Her færdedes professorerne og samtalede. Porten blev indviet af Kong Frederik VI i 1827. Hvor Filosofgangen krydser Fægangen byggedes et ledvogterhus. Ledvogteren skulle passe portene til begge sider.

Møllediget og filosofgangen

Munkene fra Sorø Kloster opdæmmede Pedersborg sø, og de gravede en 1800 meter lang rende fra Sorø Sø til Tuel Sø, for at der kunne skabes en strøm, der kunne trække en mølle. Den opgravede jord dannede en dæmning ind mod søen og dannede samtidig en sti, der senere blev kaldt Filosofgangen.

5.4

Fællesskab på tværs af kommunen

Sorø Kommune er mere end Sorø bymidte, og der er enorme kvaliteter i hele området, som bør understøttes. Byer som Dianalund, Ruds Vedby og Stenlille kan blive nye destinationer i en samlet fortælling om Sorø – bundet sammen af landskabet.

Der er et uforløst potentiale i at undersøge de eksisterende identiteter og kvaliteter byerne i mellem, og hvordan de kan styrke den samlede identitet for Sorø Kommune. Det handler om at tydeliggøre fællesskabet, skabe stærke relationer og samtidig fremhæve individuelle attributter.

Landskabet som generator for destinationsudvikling

Byerne er bundet sammen af landskabet, og ved i højere grad at tydeliggøre og tilgængeliggøre de rekreative kvaliteter, kan kommunens tiltrækningsevne styrkes – både i forhold til turisme og bosætning.

Eksisterende stier og ruter bør markeres tydeligere og suppleres af nye, bl.a. Sorø-ruten. En større rute i flere etaper, som forbinder kommunens byer, og hvor byernes individuelle kendetegn og tilbud sættes i spil, f.eks. som Camønoen på Møn gør det.

Landskabspunkter og historiefortællere

Ruterne bør understøttes af små nedslag, destinationer i landskabet, som formidler kulturhistoriske lag. Bl.a. kan områdets mange gravhøje og dysser sættes i spil som seværdigheder og punkter i landskabet. På den måde bliver det en oplevelse at tage en gåtur, med små historier på vejen.

På kortet på modsatte side slår vi arbejdet an. Det skal ses som et startskud, et first take. Her antyder vi et udsnit af eksisterende overnatningsmuligheder, stiforløb og destinationer. Vi peger på banestien og netværket af milepæle og kilometersten, som vigtige spillere. Banestien (den tidligere Veddebane), fordi den udgør et naturligt bindeled mellem Sorø og flere mindre landsbyer mod nord. Milepælene og kilometerstenene, fordi de allerede er en del af et større kulturhistorisk netværk, der binder Sorø by (kilometerstenen på Torvet) sammen med oplandet, og oplandet sammen med Sjælland.

Anbefalinger

I realiseringen anbefaler vi at arbejde med:

  1. At styrke de eksisterende fortællinger og skabe ankerpunkter i landskabet med små kirurgiske indgreb, der tydeliggør ankomstrum og fungerer som trinbræt til oplevelsen.
  2. At udfolde relationerne på tværs af kommunens byer ved at understøtte byernes individuelle kvaliteter og styrke forbindelserne, bl.a. med afsæt i Sorø-ruten, Banestien og milepælene.

Netværk af milepæle

Under Kong Christian V (1670-1699) foretog Ole Rømer en opmåling af de store danske veje i 1691-1698. Alle veje blev forsynet med afstandsmærker – de første milesten. Der findes en pæl for hver 1/4 mil (ca. 1,9 km). Mange af de gamle milepæle står stadig på deres oprindelige placering, og som kortene viser, er hver sten en del af et større netværk.

Landskabspunkter og markører

Punkter og destinationer i landskabet, som kan være med til at understøtte særlige steder, udsigter og historier. De er med til at gøre et punkt i landskabet til et sted, en destination. Det er små nedslag, som markerer og formidler. De kan være med til at ophøje ankomsten, som et trinbræt til landskabsoplevelsen. Nedslagene kan have forskellige karakterer, og appellere til forskellige brugergrupper – nogle mere henvendt til børn.

6

B: Byens liv

Sorø har et varieret kultur-, forenings- og fritidsliv. Ved at skabe nye samarbejder og tilføje nye funktioner, kan der skabes levende samlingssteder og et mere dynamisk byliv. Nye boliger i bymidten og et rigere byliv vil tiltrække flere indbyggere og styrke Sorøs erhvervs- og handelsliv.

6.1Metode og strategi for at skabe en levende by

Strategiske indsatser

Sorø skal være en levende og attraktiv by. Der skal være plads til det intime og hyggelige, men også til den uventede oplevelse, til at møde dem man kender og til at nye fællesskaber kan slå rod. Derfor vil vi skabe plads til et mere varieret og dynamisk byliv. Både i hverdagens daglige rytme, og når byen slår dørene op til de større events. Sorø er, som mange danske byer, under forandring, detailhandelen svinder ind og genererer ikke det samme byliv som tidligere. Men vores generelle lyst til at mødes og være sammen i byens rum er fortsat stor. Derfor er der rige muligheder i at nytænke byens funktioner, aktiviteter og indretning, så byens centrum fortsat er borgernes naturlige samlingspunkt.

For at skabe en levende bymidte omkring Sorø’s identitet, vil vi derfor arbejde med indsatserne: Byrum, Bylivsgeneratorer, Boligliv og Events.

Byrum

Vi vil tilpasse byens rum, forskønne dem og tilføje nye funktioner, så de inviterer til ophold, leg og samvær. Der skal både være plads til det stille ophold i solen, leg og aktiviteter. Samtidig vil vi give plads til mere grønt. Indsatsen udfoldes i helhedsplanens Udviklingsprincip C. Byens rum.

Bylivsgeneratorer

Vi elsker byliv, men det kommer ikke af sig selv. Vi har brug for anledninger og mødesteder i hverdagen, før vi lokkes til at bruge byens rum mere. Den gode bylivsgenerator har et overlap af forskellige aktiviteter – er multifunktionel – og skaber uventede møder mellem mennesker. Det er et sted, der skaber fællesskab og er aktive hele året, sommer og vinter. Udviklingen af nye bylivsgeneratorer i bymidten kræver tid og dialog, og vil blive en hovedprioritet i realiseringen af helhedsplanen.

Boligliv

Det gode byliv er aktivt alle ugens dage, fra morgen til aften, og ikke kun i butikkernes åbningstid. Derfor kan kvalitetsboliger i bymidten tilføje flere daglige brugere af byens rum og skabe en mere levende by. Indsatsen udfoldes på de følgende sider, og kræver en detaljeret planlægning, med respekt for kulturmiljøet. 

Event

Turisme og besøgende udefra skaber dynamik, liv og omsætning. Sorø er ikke en turistby i traditionel forstand, men er i højere grad præget af dagsbesøgende til Klosterkirken, museerne og forskellige koncerter. Samtidig trækker Regattaen i juni og Kyndelmisse Lysfest i januar et ganske stort besøgstal. Dette særlige potentiale vil vi udnytte og det udfoldes på de følgende sider.

6.2Metode og strategi for at skabe en levende by

Strategisk indsatser i delområderne

Helhedsplanen er delt i tre delområder: Torvet og Storgade, Reitzensteins Allé og Sorø Generationskvarter, samt Carlsens Plæne og Værkerne. Dernæst rummer helhedsplanen forslag til en tværgående eventplanlægning og udpegning af ét mindre udviklingsområde: Saxogadekvarteret.

Torvet, Storgade og de skjulte byrum

Torvet og Storgade er byens centrum og skal prioriteres i udviklingen af Sorø. I Udviklingsprincip C. Byens rum gives der konkrete anbefalinger til, hvordan byrummet kan udvikles og indrettes, så det understøtter et mangfoldigt byliv. Den afgørende strategiske indsats for bymidten er at tilføje nye funktioner – en bylivsgenerator – der kan skabe en ny destination i bymidten. Funktionen kan være alt fra pop-up restaurant til foreningsaktiviteter, koncerter og meget mere. Et første skridt vil være at skabe dialog og gennem en åben proces afsøge nye samarbejder. For nuværende ser vi et særligt potentiale i en aktivering af stueetagen i Tvedes Rådhus, sammen med Arrestgården og Sorø Bibliotek.

Vi vil fortsætte samarbejdet med bymidtens aktører, handelslivet og kulturinstitutionerne for at understøtte livet i bymidten. Meget kan opnås med få midler. En bænk foran en butik, en ny markise og lidt flere varer på gaden, så der er noget spændende at se på. Handelslivet bør koncentreres omkring Storgade, og butikker i sidegaderne bør flyttes hertil, for at danne en tæt og levende butiksgade. En udvikling, som allerede er i gang. Hvilke aktører og programmer kan indtage de tomme butikslokaler og fastholde liv og aktivitet i bymidten – og understøtte byens identitet? Vi ser bl.a. et potentiale i, at Sorø Kunstmuseum etablerer midlertidige satellitudstillinger i lokalerne, eller blot aktiverer de tomme butiksvinduer med kunstværker, så de fremstår levende.

Reitzensteins Allé og Sorø generationskvarter

Øst for den historiske Reitzensteins Allé ligger et sammensat byområde omkring Rådhusvej, Sorø Busterminal og Cirkuspladsen. Området rummer Sorø Borgerskole, Børnehuset Holberghaven,
Sorø Rådhus og flere andre offentlige funktioner. Sorø Kommune
arbejder med muligheden for at opføre et nyt plejecenter i området. Dette giver mulighed for at skabe en sammenhængende byudvikling. Et nyt kvarter i byen for børn, voksne og ældre – et Generationskvarter – hvor børnenes livsglæde, leg og samværet med de ældre kan give nye erfaringer og løfte livskvaliteten.

Området for Sorø’s nye Generationskvarter er præget af skiftende tiders byudvikling. Mod vest ligger Sorø Borgerskole og Alléhuset, der med flotte hovedfacader orienterer sig mod Alléen og vender bagsiden til Rådhusvej. Øst for Rådhusvej lå Sorø Bystation, der var en del af Sorø-Vedde banen. Banen blev nedlagt i 1950, men den flotte stationsbygning er bevaret og indgår som en del af Sorø Rådhus. Centralt i området ligger Rådhusvej og busterminalen.

Området fremstår udflydende og uden sammenhæng mellem de offentlige institutioner, der alle vender bagsiden til Rådhusvej. Med udviklingen af Sorø Generationskvarter vil vi skabe et sammenhængende kvarter. Et sted, hvor det er rart at være, opholde sig og bo. Et hovedtræk i udviklingen af kvarteret bliver at skabe en sammenbindende rekreativ forbindelse, fra Alléen over Rådhusvej og videre til Holbergsvej. Forbindelsen vil danne et grønt hjerte, som det nye kvarter vil samle sig om, og forbinde til boligområdet ved Østervang. Sammen med opførelsen af et nyt plejecenter i området kan der opføres en del nye boliger. Boligerne vil tilføje mere liv til bymidten og samtidig skabe et hverdagsmiljø i det nye kvarter. Udvikling af Sorø Generationskvarter kræver en detaljeret planlægning og dialog for at kvarteret kan tage form og realiseres. Et vigtigt skridt i processen bliver derfor, parallelt med den politiske beslutningsproces for et nyt plejecenter, at udarbejde en særskilt helhedsplan for udviklingen af det nye kvarter.

Carlsens Plæne og Værkerne

Carlsens Plæne og Værkerne skaber overgang fra byen til landskabet og er et rekreativt miljø med et bredt fritidsliv. Denne funktion i byen vil vi fastholde og styrke. Plænen kan udvikles til et rekreativt landskab, som beskrevet nærmere i Udviklingsprincip C. Byens rum. I Værkerne er der plads til flere funktioner og aktiviteter – bylivsgeneratorer – der skaber et mangfoldigt liv og understøtter stedets karakter som en rekreativ oase. Nye funktioner i Værkerne bør indrettes multifunktionelt og indtænkes i afviklingen af den årlige Regatta, og andre events således, at der skabes en synergi mellem indsatserne.

Eventplanlægning

De store dags- og weekendevents er afgørende for turismen og livet i Sorø. Her kommer der mange mennesker til byen og oplever dens særlige karakter. Faciliteterne til de store events er dog udfordrede, særligt parkeringshåndteringen er en udfordring på de største begivenheder og sætter en begrænsning på hvilke events, der kan afholdes i byen og på Akademiet. Vi ønsker derfor at skabe bedre rammer for de større events og sikre, at de får en forankring i bymidten.

Saxogadekvarteret

Saxogadekvarteret er et gammelt arbejderkvarter, med flotte og velbevarede byhuse. Kvarteret har mange kvaliteter, og der gennemføres løbende renoveringer af ejendommene. Sorø Kommune ønsker på sigt at afsøge behovet for udarbejdelse af en ny lokalplan for området, der sikrer bevarelse af områdets historiske kvaliteter og fortsatte udvikling med mulighed for indpasning af flere boliger.

Boligfortætning der skaber byliv

Fortætning og en øget koncentration af bosætning i Sorø bymidte kan generere mere byliv og understøtte handels-og erhvervslivet. Således vil en boligfortætning, med respekt for kulturarven, styrke Sorøs attraktivitet og tiltrækning af nye borgere og investeringer. I realiseringen af helhedsplanen er det derfor vigtigt at fortsætte en dialog om, hvor flere boliger kan understøtte byens liv, og strategisk indpasses med andre tiltag i bymidten.

Eksempler på bylivsgeneratorer

Ny Malt i Ebeltoft, INSP! i Roskilde og Demokrati Garage i København Nordvest er alle steder, der med en kombination af offentlige, private og foreningsbårne funktioner har skabt en afgørende forskel for lokalsamfundet.

Oversigt for delområderne

Udpegning af helhedsplanens tre delområder:

  1. Torvet, Storgade og de skjulte byrum
  2. Reitzensteins Allé og Sorø Generationskvarter
  3. Carlsens Plæne og Værkerne
7

C: Byens rum

Sorø er en smuk by, med en meget høj kvalitet i arkitektur og parkanlæg, men mange af byens rum trænger til en forskønnelse og fornyelse. Ved at istandsætte dem og højne opholdskvaliteterne, bliver der plads til nye muligheder og mere byliv.

7.1EN RØD TRÅD GENNEM ALLE BYENS PROJEKTER

Værktøjskassen

Som en del af helhedsplanen introducerer vi en værktøjskasse, en ramme, der skal binde helhedsplanen og dens delområder sammen. Værktøjskassen tager afsæt i byens identitet, og søger at understøtte og formidle fortællingen om Sorø. Den skal ses som et redskab til at skabe en samlet rød tråd, som byen også i fremtidige projekter bør gøre brug af.

Værktøjskassen er delt op i tre rum; belægning, beplantning og inventar.

Belægning

Sorø er en historisk by, og byens gader og rum bør underbygge dens kulturhistoriske arv. Vi peger derfor på belægninger, der tager afsæt i materialer fra den historiske by (brosten, chaussésten, pigsten og grus). Det handler ikke om at tilbageføre, men om at trække historien med ind i nutiden, og bearbejde og tilpasse den til det moderne byliv. Granitbelægningerne har rod i historien, og findes allerede i byen, særligt på Akademigrunden. Ved at føre de gode takter videre, skabes en sammenhæng og et slægtskab på tværs af byens rum.

Hvor der er behov for øget tilgængelighed, kan der arbejdes med skårne eller brændte sten, som en integreret del af det samlede udtryk. Ligesom ledelinjer og opmærksomhedsfelter kan tænkes ind som en del af designet, og ikke tilføjes som fremmede lag til slut. Derved indarbejdes tilgængelighed i alle nyanlæg.

Beplantning

Som tidligere nævnt, er det ene ben i Sorøs identitet landskabet, og byens natur og grønne motiver. Overalt i byen findes store, flotte træer, som stilfærdigt, og på smuk vis, vidner om byens alder. Vi værner om byens grønne arv, og peger med flere af vores tiltag på, hvordan vi kan investere i, at byen også i fremtiden kan bryste sig af storslået natur og flotte træer. Ligesom med belægningen griber vi fat i eksisterende motiver og beplantningsudtryk, for at skabe en sammenhængende grøn karakter for Sorø. Vi arbejder med alléer og vejtræer, med hækmotiver og busketter og med plæne og græsser. Som det er kendetegnet for Sorø, arbejder vi med kontrasterne mellem (selv)groet og klippet – mellem natur og park. Det skaber en vekselvirkning mellem det stramme anlagte og det organisk levende, som gør byen rig på forskelligartede landskabsrum og rekreative oplevelser. Det giver mulighed for at integrere klimatilpasning og skabe høj biodiversitet, som en del af formgivningen og de æstetiske greb.

Inventar

Det er et gennemgående fokus i arbejdet med alle delområderne at skabe bedre opholdskvaliteter. Herunder et særligt fokus på forskelligartede opholdsmøbler, bænke og inventar, som inviterer til forskellige former for ophold og appellerer til en bred brugergruppe. De forskellige opholdsmøbler tænkes primært udført i solidt træ, som har en naturlig varme og imødekommehed – og så er det bæredygtigt! Ved at pege på træ som gennemgående materiale, kan eksisterende træbroer og -brygger indskrives i familien. På den måde får Skjolden og bådebroerne et naturligt slægtskab med opholdsmøblerne på Torvet, som binder byen sammen på tværs, skaber genkendelighed og underbygger byens sammenhængende karakter.

 

8

Storgade

Et sammenhængende byrum fra port til port

Storgade er med Torvet bykernens rygrad og hjerte. Historisk er det herfra byen er vokset, som en naturlig forlængelse fra den gamle Klosterport til den tidligere byport mod nord. Bygningsmassen langs hele gaden har store kvaliteter, og det ses tydeligt, at det er en by med historisk tyngde, men der mangler kvalitet i indretningen af gaden. Der er brug for bedre opholdsmuligheder, mere grønt og en formidling af byens kulturarv og hemmelige oaser. Derfor vil vi skabe en levende Storgade fra port til port.

Flere og bedre opholdsmuligheder på Storgade

Opholdskvaliteterne skal styrkes for at understøtte byens liv. Ved at placere en serie af nye opholdsmuligheder langs gaden, kombineret med en klar begrønning, skabes der bedre rammer for byliv.

De eksisterende bærmispel langs gaden suppleres af større plantebede med en blanding af stauder, der kan være med til at skærme mod biltrafikken og skabe små lommer, hvor det er rart at tage ophold. På kanten af plantebedene integreres siddeplinte i træ.

En strategisk placering af bede, opholdsnicher og flere bænke vil sikre at flest mulige parkeringspladser fastholdes.

Plantebedene placeres i forbindelse med gadens mange kunstværker og ved port- og gårdrum, så de er med til at synliggøre disse og skabe liv og aktivitet. Opholdsnicherne skaber samtidig en større zonering af Storgade så butikker og næringsdrivende lettere kan indtage gadens rum med tøjstativer,
varer og udeservering.

 

Aktivering og invitation til byens baggårde

Storgade besidder stor kontrast mellem for- og bagside. Bag gadens mange porte gemmer sig mange smukke baggårde, byens skjulte byrum. Enkelte baggårde er allerede aktive byrum, bl.a. Den Grønne Scene ved Biblioteket og Sorø Kunstmuseum, men invitationen i gaderummet er utydelig. Vi peger derfor på en tydeligere markering af portmotiverne, en slags opmærksomhedszoner, der skaber en større invitation til baggårdene og de bagvedliggende byrum. Ud over baggårdenes byrumspotentialer, tjener de også som vigtige passagerum til bagvedliggende områder, og er med til at give byen oplevesesmæssig dybde. Portene er derfor et vigtigt bindeled i ambitionen om at skabe en dynamisk og sammenhængende bymidte. Opmærksomhedszonerne markeres i belægningen med subtile belægningsskift, der tager farve af belægningen i den tilhørende gård. De understøttes yderligere af grønne opholdsnicher, så de forskellige initiativer taler sammen og understøtter den samlede indsats.

Belægning der binder gaden sammen

I forlængelse af arbejdet med at tilføje nye opholdsmuligheder, mere grønt og aktivere byens baggårde, ønsker vi at sikre en sammenhængende bearbejdning af Storgades belægning. Meget kan opnås ved at bearbejde og justere det, som allerede er. Ved at bruge en blanding af brosten, chaussésten og pigsten, kan der skabes et samlet belægningsgreb, som har en historisk reference og som naturligt binder bymidten sammen med Akademiet.

Samarbejde skal styrke erhvervs- og handelslivet

Storgade er en handelsgade og skal fortsat være centrum for byens handel. Derfor ønsker vi at realisere helhedsplanen og den kommende fornyelse af Storgade og Torvet i tæt dialog med byens handelsliv, grundejere og beboere. Dialogen skal sikre at butikkerne ‘indtager’ gadens rum og at der skabes synergi mellem de kommunale indsatser og handelslivets aktiviteter.

Anbefalinger for delområde 1

I realiseringen anbefaler vi at arbejde med:

  1. At forskønne Storgade med beplantning og ophold.
  2. At invitere ind i byens mange skjulte baggårde ved at fremhæve portene.
  3. At skabe et sammenhængende byrum fra port til port, bl.a. ved bearbejdning af belægning.
  4. At forsætte samarbejdet med handels- og kulturlivet om brugen og udviklingen af gaden.
9

Torvet i Sorø

9.1

Forskønnelse og styrkede opholdskvaliteter

Torvet i Sorø udgør byens historiske centrum. Her mødes købstadens gadestruktur med middelalderens historiske klosterbygninger. Torvet har historisk set altid fungeret som bindeled mellem bykernen og Klosteret, og danner sammen med byens historiske bygninger og Klosterkirken, et kulturhistorisk miljø af høj værdi centralt i bymidten. Samtidig har Torvet potentiale for at blive styrket som byens hjerterum med øgede opholdskvaliteter, begrønning og historiefortællende elementer, der inviterer borgere og besøgende til både interaktion og fordybelse i stedets fortællinger. Det er med dette udgangspunkt, at vi foreslår en omdannelse af Torvet i respekt for kulturmiljøet og med fokus på at styrke de bymæssige kvaliteter.

De historiske kort viser, hvordan relationen er ændret gennem tiden, og hvordan Torvet gradvist er blevet afkoblet fra Klosterporten, Klosterkirken og Akademiet. Vi peger derfor på vigtigheden af, at Torvet igen bindes sammen med Klosterporten, så ankomsten til Torvet styrkes og der opstår sammenhæng fra port til torv.

Torvets historiske elementer

Torvet i sig selv rummer en værdifuld kulturhistorisk arv med en række elementer og fortællinger indlejret i byrummet; Statuen af Kong Frederik den VII., 0-kilometerstenen, Tvedes Rådhus og Klosterporten. Hertil kommer Torvets gamle vandpost, der er forsvundet i starten af 1900-tallet i forbindelse med bygningsarbejde på Torvet. Omdannelsen af Torvet fokuserer derfor på at styrke Torvets identitet ved at fremhæve og sætte disse elementer i spil på ny.

9.2

Ophold i det grønne

Træerne på Torvet har ringe vækstvilkår, og for at opnå grønne opholdskvaliteter foreslår vi at rydde den eksisterende beplantning og erstatte med nye i en blanding af eg og bærmispel. Ved at plante bærmispel videreføres beplantningen fra Storgade og skaber en rød tråd og tydelig grøn forbindelse mellem torv og gade. Beplantningen suppleres med egetræer, som kobler til de mange, store og flotte egetræer, der findes rundt i byen. Tanken er desuden, at der om 200 år står et eller to solitære egetræer tilbage på Torvet – som en gave til kommende generationer.

En familie af opholdsmøbler og byrumsinventar

Vi introducerer en ny familie af opholdsmøbler (Sorøslægten, kunne vi kalde den), hvor en fælles tråd af materialer og formsprog forener forskellige størrelser og funktioner. I hvert opholdsmøbel nedfældes der historieformidlende elementer om Sorø og byens kulturpersonligheder. Familien består af en bænk, et plateau og en siddekant langs de grønne beplantningsbede. Bænken appellerer til den korte pause, mens plateauet, eller dækket, inviterer til mere afslappet og længerevarende ophold. Møblerne er tænkt i solidt træ, der ikke blot har en naturlig varme og behagelig overflade, men også garanterer lang levetid og modstandsdygtighed overfor vind, vejr og brug. Én af de klare fordele ved at skabe en familie af møbler, er, at de via det gennemgående æstetiske sprog skaber en visuel enhed og sammenhæng på tværs af Torvet, og samtidig gør det muligt at imødekomme forskellige behov og anvendelsesmåder.

For at understøtte fleksibilitet i opholdszonerne suppleres de faste opholdsmøbler af løst inventar, der fremmer udeservering fra de omkringliggende caféer.

Byens gulv

Valg af belægning tager, som tidligere nævnt, afsæt i den historiske by. Det handler ikke om at tilbageføre, men om at styrke fortællingen om byens stærke historie. Belægningen skal binde byen sammen med Akademiet, og tilføre kvalitet, der er bygningsarven værdig, og give byen sin stolthed tilbage. Ved at fortsætte brostensbelægningen fra Klosterporten styrkes koblingen mellem kloster og by. Belægningerne på Torvet danner et samlet hele, der med detaljer og retningsskift, bygger videre på byens eksisterende belægninger og materialer. Overflader designes med fokus på de gående og ikke
på bilens præmisser, således at rummene ‘kan fungere’ uden bilen - f.eks. i forhold til parkeringspladser.

Vandelementet: bispestaven og stjernehimlen

På Torvet integreres et nyt vandelement, et springvand, som en moderne fortolkning af den historiske vandpost. Dets formsprog trækker inspiration fra byens våbenskjold, som forestiller Absalons bispestav og en stjerneklar nattehimmel. Symbolerne skaber bro mellem byen og Klosterkirken, hvor Absalon ligger begravet. Bispestaven er repræsenteret som en kanal i belægningen og har en let snurrende spiralform i toppen. Omkring kanalen placeres små dyser, stjerner på nattehimlen, som sender vandstråler op i luften, hvorefter de løber ud på fladen og opsamles i kanalen. Designet inviterer til leg og interaktion, særligt for børn og vandglade sjæle. Vandelementet fungerer derudover som et visuelt kunstværk, et æstetisk element man kan se på og opholde sig omkring. Vandelementet bliver på den måde et nyt møde- og samlingssted på Torvet, nøjagtig som den historiske vandpost har været i sin tid. Ved at lave integrerede lyskilder i vanddyserne, vil stjernehimlen lyse op om natten og skabe en stemningsfuld belysning på Torvet.

Anbefalinger for delområde 1

I realiseringen anbefaler vi at arbejde med:

  1. At skabe gode opholdskvaliteter på Torvet, bl.a. i form af beplantning og opholdsmøbler.
  2. At styrke relationen mellem Klosterporten og Tvedes Rådhus, bl.a. ved at flytte den eksisterende pavillon på Torvet
  3. At aktivere Tvedes Rådhus, Arrestgården og Bibliotektet med offentlige funktioner og aktiviteter, som skaber liv (bylivsgenerator).
  4. At etablere en sammenhængende belægning, byens gulv, i Storgade og på Torvet, der binder byrummet sammen fra port til port.
10BYENS NYE, HISTORISKE ALLÉPARK

Reitzensteins Allé

Et nøgleaspekt for dette delområde er respekten for Alléen og bevarelsen af dens historiske karakter. Projektet ønsker ikke at underminere Alléens unikke karakter, men tværtimod at styrke den som et opholdsrum. Alléen skal ikke blot være et gennemgangssted, men et sted, hvor folk ønsker at være. Den skal forblive et forbindelsesrum med tilgængelige cykel- og gangstier, og samtidig opmuntre til ophold, aktivitet og interaktion.

Alléens renæssance: en serie af haverum

Den største udfordring for Alléens rum som opholdsrum er dens skala; rummet er stort og uskærmet mod vejen. For at gøre rummet mere imødekommende anbefaler vi, at det brydes ned til mindre byrum, en serie af haverum med varierede programmer og karakterer, der inviterer til forskellige opholdsmuligheder. Disse haver, sammenbundet af Alléen, skaber et nyt oplevelsesrigt lag, der respekterer fortidens arv og sætter scenen for en moderne byoplevelse. Hvert haverum indrammes af forskellige underbeplantninger, afhængig af rummets karakter og ønskede udtryk. Der varieres mellem plæner, lave hække og blomsterbede, som skaber naturlige afskærmninger mod vejen. En landskabelig barriere mod byens travlhed, der ikke blot sikrer et behageligt miljø, men understøtter Alléen som byens fine ankomstkorridor. For at imødekomme forskellige brugergrupper, varieres haverummene i skala og intimitet. Nogle rum er mere åbne og rummelige, velegnede til sociale aktiviteter og møder, mens andre er mere intime og skjulte, skabt til personlige refleksioner.

Tydelige afgrænsninger og entréringer

Selvom Alléen har en sammenbindende egenskab, fremstår rummet udflydende og uden tydelige entré- eller ankomstpladser.

Vi anbefaler, at der skabes stærke invitationer, som er med til at ophøje rummet og understøtte betydningen. Historisk var Alléen for det finere borgerskab, og aflukket af port med portner i begge ender. Vi ønsker ikke en port, men efterspørger ankomstmotivet.

Det kunne være steler, plinte og/eller belægningsskift, som udgør tæppet eller dørtrinnet. Derudover foreslår vi, at der arbejdes med præcise afgrænsninger og kanter, som er med til at forenkle og forfine rummet. Kantningen kan variere fra at være en tynd linje i fladen, til en hævet, bredere siddekant, en plint.

En investering i Alléens karakter

Vi lægger stor vægt på at bevare og respektere den historiske og fredede karakter af Alléen. Gennem årene har tidens påvirkning resulteret i behovet for fældning af enkelte træer, som er blevet erstattet af nyplantning. Dette har skabt en uensartethed i Alléens udtryk med markante forskelle i træstørrelser og rumlige oplevelser.

For at sikre Alléens bæredygtighed og bevare dens historiske karakter, foreslår vi enten en nøje beskæring af de største træer, hvor toppen reduceres, eller en genplantning af hele Alléen. Selvom begge forslag kan synes som store indgreb i det velbevarede rum, skal de ses som afgørende skridt for, og investering i, at bevare Alléens arv og sikre dens fortsatte eksistens ind i fremtiden.

Nye opholdskvaliteter

Offentlige programmer

For at skabe en aktiv og livlig atmosfære i Alléen, er det afgørende at involvere de omkringliggende aktører og invitere dem til at gøre brug af Alléens rum. Vi peger på, at Borgerskolens skolegård forlænges ud i Alléen og derved aktiverer rummet. En løbebane, hinkebane og andre legeaktiviteter kan integreres, hvor børn i skoletiden kan udfolde sig. Udenfor skoletiden er disse faciliteter tilgængelige for hele byens befolkning.

Institutionerne Egecentret og Kaarsbergcentret, der ligger sammen med Sorø Sundhedscenter, er ligeledes vigtige aktører og kan med fordel udvide deres aktiviteter ud i det åbne miljø. Det kan være
udendørs koncerter, fitnesshold, kunstworkshops og petanquespil,
der appellerer til det aktive seniorsegment. Der skabes siddepladser, der inviterer til sociale sammenkomster (langbordet) for besøgende i alle aldre. Denne intergenerationelle tilgang fremmer forståelse og respekt mellem forskellige aldersgrupper og skaber inkluderende byrum.

En kunst- og skulpturpark

Sorø har et veletableret og godt kunstrenommé, og det er som tidligere nævnt oplagt at integrere kunstoplevelser med by- og landskabsoplevelser. I et samarbejde med Sorø Kunstmuseum kan Alléen blive en kunst- og skulpturpark med både faste og skiftende værker integreret i de nye haverum. Udvalgte historiske lag og fortællinger kan formidles i stedsspecifikke værker. Bl.a. kan der etableres et vandelement i den nordlige del af Alléen, som fortolker det historiske trug eller vandhul, hvor forbipasserende heste kunne drikke.

Anbefalinger for delområde 2

I realiseringen anbefaler vi at arbejde med:

  1. At restaurere Alléen i dialog med Fredningsnævnet.
  2. At udvikle tydelige ankomstpladser og opstramme grænser og kantninger.
  3. At styrke Alléen som forbindelsesrum ved at sikre tilgængelighed, integrere cykelstien og skabe gode opholdskvaliteter.
  4. At aktivere allérummet ved Borgerskolen og institutionerne der tilbyder sundheds- og ældretilbud med byrumsfunktioner.
11SAMLINGSSTED OG PORT TIL SØ OG LANDSKAB

Carlsens Plæne og Værkerne

På kanten af by og landskab ligger Carlsens Plæne og Værkerne, og skaber et ankerpunkt og overgang mellem de to. Værkerne tilhører byen, mens Carlsens Plæne er et landskabsrum, der knytter sig på det store landskab langs søen. Historisk lå området udenfor byen, og byvolden løb igennem den sydlige del af plænen, hvor kærlighedsstien i dag lavmælt fortæller den historie.

Det våde, det tørre og det midt i mellem

Carlsens Plæne er en stor, åben græsflade, som i dag først rigtig aktiveres, når der er større arrangementer og events, som Regattaen, på plænen. Selv som eventplads har plænen dog udfordringer, da den store dele af året henligger våd og sumpet. Regnvand fra de omkransende boligområder løber naturligt med terrænet til den lavtliggende plæne. Det, der i dag, udgør områdets største udfordring har dog potentiale til at blive en oplevelsesmæssig kvalitet i fremtiden. Med enkle greb kan der arbejdes med våde og tørre zoner, der på forskellig vis skaber landskabelige og rekreative stemninger og oplevelser.

Ved at etablere en række lavninger langs søbredden, hvor plænen i dag er vådest (udvalgt på baggrund af Bluespot-analyser), kan vandet opsamles i naturlige forsinkelsesbassiner inden det ledes ud i søen. Problemet omdannes til særlige naturoplevelser med levesteder for hjemmehørende flora og fauna. For at sikre (tør) tilgængelighed hæves grusstierne let, og igennem de vådeste områder udlægges punktvise boardwalks – træbroer og dæk.

Carlsens Klimapark

Mere end en plæne

Nye punktvise boardwalks gør det muligt at komme tæt på vandet og våde områder. Herfra kan der fanges haletudser og frøer, og læres om biodiversitet, flora og fauna. Klassiske stier og boardwalks kan suppleres med elementer for leg og aktivering, bl.a. trampoliner, tømmerflåder og svævebaner. lementer, som integrerer legepladsen i landskabet og naturen – der kan klatres i træer, leges skjul i krattet, bygges huler og spilles bold. Carlsens Klimapark skal være et udflugtsmål for hele familien, for skoler og fritidstilbud.

Det klippede og det vilde

Med placeringen på kanten af byen og landskabet, ligger Carlsens Klimapark i krydsfeltet mellem park og natur, mellem det klippede og det mere vilde. Ved at artikulere disse forskelle, og bevidst arbejde med områder med forskellige karakterer, kan der skabes en park rig på rekreative, landskabelige oplevelser. Området længst mod søen udlægges på naturens præmisser med høje, vilde græsser og siv – og plads til vandet. Området tættest på byen udlægges som mere traditionel park med klassiske motiver, som hæk og plæne. Volumener med højere og uklippede hjemmehørende græsser og urter skaber mindre zoner og nicher for ophold og læ. Størrelsen og karakteren af volumenerne kan forandres, og ved større arrangementer kan de klippes helt ned, hvilket gør parken enormt fleksibel. Landskabet er vildt med vilje og plads til mere natur, fritidsliv og events.

Carlsens Rotunde

Et af de nye parkmotiver er Carlsens Rotunde; en fortolkning af amfiscenen. Et præcist, grønt landskabselement, som skaber et hævet rum i rummet. Et plateau, som kan bruges som scene. Samtidig fungerer den som et landskabsmøbel, et opholdssted: Fra ydersiden kan man ligge på skråningen og kigge ud over søens landskab, og på indersiden kan man søge læ i gryden. Der kan leges og tumles.

På bagsiden af byen, på forsiden af sølandskabet

Når man ankommer fra byen, ligger søen gemt, skjult bag et tæt beplantningsbælte, som understreger, at vi er på kanten af byen. Vi ønsker at fastholde denne følelse og underbygge oplevelsen af, at landskabet åbner sig på den anden side. Der åbnes strategisk op i beplantningen, så invitationen forstørres og forbindelsen mellem parken og Værkerne (og dermed byen) styrkes. Vi arbejder med partier, hvor beplantningen lukker sig om dig, sluser dig igennem, for at fremhæve storheden på den anden side. Denne dynamik forstærker oplevelsen af at bevæge sig fra det intime og indhyllede mod det åbne og udstrakte, hvor søen og parken bliver en ny forside.

Regattaen

I udviklingen af Carlsens Plæne til et rekreativt landskab med klimahåndtering og en rigere natur, vil der være et særligt fokus på at sikre faciliteter i området og i resten af Sorø til afholdelse af Regattaen.

Værk(sted)erne

Et nyt mødested på tværs af alder

Vi ser et stort potentiale i Værkerne, både på grund af placeringen og den industrielle karakter. Hovedbygningen er allerede restaureret og omdannet til Kultur-og Fritidscenter, og hvis de resterende bygninger transformeres, har området potentiale til at blive et nyt pulserende mødested på grænsen mellem by og landskab
– en port til naturen. Vi foreslår, at bygningerne omdannes til værksteder, så den rå og industrielle karakter bevares. Værkstederne kan danne bro til søsportsfaciliteterne, og vi forestiller os, at både kan repareres og istandsættes her.

Herudover placerer vi et nyt væksthus, som knyttes sammen med nye dyrkningshaver eller skolehaver på det eksisterende grønne areal. Dyrkningshaverne kan danne fællesskab mellem unge og gamle, og give en kontinuerlig brug og aktivering af området. Sammen med dyrkningshaverne sættes den eksisterende, og meget gemte, frugtlund atter i spil. Væksthuset kan huse en café eller lignende, og blive et pausested på gåturen – selv på en kold vinterdag.

Anbefalinger for delområde 3

I realiseringen anbefaler vi at arbejde med:

  1. At udvikle det rekreative landskab – med plads til vand, natur og nye udfoldelsesmuligheder.
  2. At udvikle Værkerne som nyt mødested ved at tilføje nye funktioner i lagerbygningerne og etablere dyrkningshaver og aktivere den eksisterende frugtlund.
  3. At begrønne Frederiksgade og anlægge vandopsamlingsbede, der kan lede overskydende regnvand til søen.