Nedenstående diagrammer viser et udsnit af resultatet af den elektroniske spørgeskemaundersøgelse, der blev gennemført i efteråret 2014. Resultatet af den samlede undersøgelse kan findes på Ruds Vedbys ”by-portal”: www.rudsvedbynyt.dk.

Et blomstrende 20. århundrede

Ruds Vedby har haft sin egen valgkreds, hvor borgerne op gennem 1920’erne og 30’erne mødtes i krydset Rudsgade-Kalundborgvej-Slagelsevej. Her holdt rigsdagspolitikerne taler på hovedtrappen til den store bygning (Rudsgade 1), som dengang indeholdt købmand J. Geltzers købmandsforretning og
bryggeri.

Byen havde frem til 1970’erne et rigt handelsliv med hele fem købmænd, tre supermarkeder, inkl. en brugsforening og det kæmpestore supermarked på Sorøvej, tre slagtere, to bagere, en grovvarebutik, et savværk, tre pengeinstitutter, ni tankstationer, en skrædder, Herremagasinet og meget andet.

Fremhæves bør den meget aktive og dynamiske isenkræmmer Poul Dybdahl, som havde en meget velbesøgt isenkram på hjørnet af Rudsgade og Jernbanegade. I 1960’erne skænkede han Friluftsbadet til Ruds Vedby. Et andet af byens fyrtårne var manufakturhandlen i Rudsgade 20, en underafdeling af Magasin du Nord, som Johannes Elhauge senere drev et halvt århundrede frem til 1955. I 1973 købte Helga Larsen forretningen, som hun drev til 2003.

Falcks brand- og redningsstation har gennem mange år været en vigtig brik i bybilledet. Oprindeligt havde stationen til huse på Kalundborgvej 1, men i 1937 flyttede den til Birkevej 20, hvor den sidenhen blev ombygget til den station, der ses i dag.

Et mylder af foreninger

På trods af, at udviklingen vendte i Ruds Vedby og mange andre byer i 1970’erne, spirede virkelysten fortsat i byen. Der opstod et væld af nye foreninger, som har afspejlet egnens aktive sind.

Lokalrådet, som alle i byen gratis er medlem af, blev oprettet i 1986 som et talerør for byens interessegrupper over for offentlige myndigheder. Desuden fungerer lokalrådet som tovholder for traditionelle kulturelle begivenheder, såsom kirkekoncert, byforskønnelsesdag, flagfest, julestue med meget mere,
samt driften af byens flagallé. Ruds Vedby Lokalråd er det næstældste i Danmark og har været inspiration for mange andre lokalråd på egnen.

Ruds Vedby Idrætsforening blev stiftet den 24. februar 1903. I 1951 indviede man sportspladsen og året efter klubhuset. Ruds Vedby Garden blev stiftet i 1987. Dette tambourkorps, som gennem årene er blevet brugt ved mange lejligheder i og uden for Ruds Vedby, har opholdssted i egne lokaler på Skolegade 18. Ruds Vedby Historie opstod som forening den 29. juni 2005. Den begyndte at samle effekter i form af bøger, malerier, film, billeder og fortællinger, der tilsammen fortæller om Ruds Vedbys historie. Foreningen fik hurtigt 92 medlemmer. Borgspillet begyndte i 1988 og har siden været drevet af en flok kreative sjæle. Projektet var fra starten en blanding af frivillige lokale og professionelle kræfter. De opfører et af Danmarks smukkeste egnsspil på Ruds Vedbys amfiscene i den smukke Vedbygaard Park.

Kirken var oprindeligt en romansk kirke fra 1100-tallet og hørte under Vedbygaard, indtil Diakonissestiftelsen overtog Vedbygaard. Vedbygaard er byens vartegn. Slottets historie går ca. 700 år tilbage.

Vedbygaard har dels været krongods, hvor Dronning Margrethe Den 1. og Erik af Pommern har opholdt sig, og dels været ejet af Rud-slægten. Ejendommen ejes i dag af Diakonissestiftelsen.

Ruds Vedby som bosætningsby

Sidst i 1960’erne begyndte parcelhusudviklingen i Ruds Vedby med udstykningen af Fuglebakkeområdet syd for jernbanen, og senere en større udstykning mod nordøst på den anden side af jernbanen.

Byens indbyggerantal voksede, og der blev bygget ny skole, friluftsbad, idrætshal og børnehave, ligesom boligforeningen opførte et antal almennyttige boliger. Nogenlunde samtidig, og gradvist gennem de næste årtier, stagnerede erhvervs- og forretningslivet, som følge af den landsdækkende tendens,
der går mod koncentration i større enheder, men vel også som følge af, at der i de nærliggende byer Høng og Dianalund af fremsynede forretningsmænd blev anlagt store indkøbscentre, der i nogen grad trak købekraften fra de lokale detailvirksomheder.

Byen, der engang var handelsbyen i den daværende Dianalund Kommune, måtte genopfinde sig selv med en ny definition, nemlig som bosætningsby, med et attraktivt udbud af boliger af enhver art, samt et aktivt skole-, fritids-, forenings- og kulturliv, og det er hvad man som tilflytter møder i dag. Man møder dog også en hovedgade, hvis forhenværende status som forretningsstrøg tydeligt lader sig identificere, med en del ejendomme, der i nogen grad kunne trænge til et kvalitetsmæssigt løft, specielt hvad facader, tage og vinduer angår. Det er bl.a. det, helhedsplanen har fokus på, med tilbud til ejere
om støtte til renovering på favorable vilkår.

Ruds Vedby tilbyder sine borgere, og potentielle tilflyttere, mange kvaliteter. Der forefindes to veludbyggede og velholdte parcelhuskvarterer, og prislejet er absolut i den konkurrencedygtige ende. Også lejeboliger forefindes, såvel privat som i boligforeningsregi, og herunder en afdeling for seniorer beliggende centralt i bymidten. Nyeste skud er et stort antal nybyggede lejeboliger på Smedelodden. Også attraktive andelsboliger forefindes, og her skal nævnes en kun få år gammel bebyggelse beliggende ved den gamle teglværksgrund i den vestlige del af byen, hvor de gamle lergrave meningsfuldt er indpasset som små søer i de grønne fællesarealer.

Byens skole ligger centralt tæt ved stationsområdet med idrætshal og friluftsbad som nabo, og med idrætsbaner og klubhus i umiddelbar nærhed. Her blomstrer idrætslivet, og særligt det nyrenoverede friluftsblad giver mulighed for aktiviteter, man normalt ikke vil finde i en by af vores størrelse.

Ruds Vedby Kirke og sognegård er beliggende i midten af den gamle by, tæt ved Vedbygaard, hvis velholdte park er offentligt tilgængelig. I parken er indrettet et udendørs amfiteater, der hvert år danner ramme om de traditionelle borgspil, med unikke stykker omhandlende egnens og byens historie. Gårdens over 100 år gamle orangeri er nyrenoveret, og drives af lokale kræfter i samarbejde med Vedbygaard. Kirken og dens menighed ønsker at være en naturlig del af lokalsamfundet, og sognegården benyttes således også af byens foreninger til møder og lignende, og i kirken afholdes hvert år en koncert, i samarbejde med byens lokalråd og borgspilsforening.

En attraktiv by skal selvfølgelig også kunne dække borgernes basale indkøbsbehov, og her har vi en velbeliggende Dagli’Brugs, en købmand og en selvstændig bagerforretning at benytte os af. Også et par specialforretninger forefindes, men ellers er udbuddet stort i de nærliggende butikscentre. På det
kulinariske område har vi en stor kinesisk restaurant i den gamle kro, ligesom der er en bodega samt et par grillbarer og cafeterier i byen. Selv om byen ikke som tidligere er hjemsted for større produktionsvirksomheder, er der faktisk en lille skov af mindre enkeltmandsvirksomheder indenfor stort set alle
håndværk. Så står du og mangler en murer, tømrer, elektriker eller blikkenslager, er han kun et telefonopkald borte.

Også infrastrukturen er værd af hæfte sig ved, og her kan vi specielt være tilfredse med at være stationsby på Høng-Tølløse banen, med forbindelser til og fra Slagelse, og forbindelse til hovedstaden via Tølløse. Banen og busruterne drives af Region Sjælland og er netop sikret overlevelse i dette forår, og
vi kan se frem til hurtige transporttider, når sporene mellem Ruds Vedby og Høng som planlagt renoveres. Banen og busruterne er specielt vigtige for en by som Ruds Vedby, med mange uddannelsessøgende unge, og transportbehov for de mange, som har deres udkomme udenfor byen, og måske helt inde i hovedstaden.

Både den gældende kommuneplan (Sorø Kommuneplan 2013-2024) og forskellige lokalplaner åbner en række muligheder for fortsat udvikling af Ruds Vedby. Dette i form af både boligudbygning og erhvervsudvikling, herunder detailhandel.

Nedenstående kort viser kommuneplanens arealudlæg til byformål/-udvikling i og ved byen. Som det fremgår, er der ret stor rummelighed til nye boliger omkring Skovvej i byens sydlige udkant (bl.a. i forlængelse af det nyere område Smedebakken, øst for Skovvej). Også ved Vedbygaard er der udlagt
et mindre areal til boligudbygning. Dette område, der i kommuneplanen betegnes RV.B 6, er ca. 8.000 m² stort og vil f.eks. kunne lokalplanlægges til ca. otte parcelhus-/villagrunde.

I relation til bosætning har Ruds Vedby haft en ganske pæn befolkningstilvækst over de senere år.

Nedenstående graf og tabel viser byens befolkningsudvikling i perioden fra 2008 til 2015, og som det fremgår er der over perioden som helhed sket en tilvækst fra 1.565 indbyggere til 1.716, svarende til godt 9,6 %

I forhold til erhvervsudvikling har der i mange år været udlagt et stort areal ved Sorøvej og Jyderupvej i byens sydøstlige udkant. Området (hvor det gamle mødecenter ligger i den nordlige del) er privatejet og udlagt til ”grønne”/ikke-miljøbelastende virksomheder”. Der findes imidlertid (endnu) ingen lokalplan for området, og kommunen har heller ikke kendskab til aktuelle ønsker om at igangsætte dets udvikling.

I kommuneplanen er Ruds Vedby bymidte defineret som det pink centerområde på kortet, og inden for dette område åbner planen mulighed for, at der kan indrettes op til 1.000 m² nyt butiksareal i eksisterende eller ny bebyggelse. Dette betyder bl.a., at der er kapacitet til etablering af en ny dagligvarebutik inden for området, hvis nogen skulle rejse et sådant ønske.

I forhold til detailhandel åbner kommuneplan desuden mulighed for, at det gamle teglværk mellem jernbanen og Slagelsevej (der i kommuneplanen betegnes RV.E 1) kan lokalplanlægges til butikker, der forhandler ”pladskrævende varegrupper”. Dette begreb, som er defineret i planlovens afsnit om
detailhandel, omfatter biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. I dette område vil der således kunne etableres op til 3.000 m² butiksareal inden for den nævnte kategori af butikker.

I den gældende kommuneplan er der altså rummelighed til en fortsat udvikling af Ruds Vedby. Da det - inden for planlovens rammer - er kommunen/Byrådet, der står for såvel kommune- som lokalplanlægningen, er der desuden gode muligheder for lokal indflydelse på, hvor og hvordan udviklingen skal
finde sted.

Forskellige muligheder for bygningsforskønnende tiltag vil blive undersøgt og forskellige løsningsmodeller for gadebilledet vil også blive afdækket (skærmende beplantning, byrumsinventar etc.). Der er indsamlet data om de forskellige ejendomme, og mulighederne for bygningsfornyelsesindsatser vil løbende bliver afdækket, herunder mulighed for renoveringer støttet af tilskud til bygningsforbedringer (Pulje til Landsbyfornyelse 2015). Gruppen har skitseret forslag til bygningsforbedringer for ejendomme placeret langs Ruds Vedbys større gader, som vurderes at have et særligt arkitektonisk potentiale.

Arbejdsgruppen har husstandsomdelt invitationer til alle husstande i Ruds Vedby, hvor Sorø Kommune inviterede til et informationsmøde om mulighederne for tilskud til bygningsforbedrende renoveringer, og arbejdsgruppen inviterede i juni 2015 til en Bygge- og Boligmesse i hallen. På messen gav lokale håndværkere og foreninger gode råd i forhold til eventuelle forestående bygningsrenoveringer.

Det er forhåbningen at messen vil anspore byens borgere til at foretage forskellige bygningsforbedrende tiltag, der i samspil vil forskønne oplevelsen af Ruds Vedby.

Bygningsrenoveringerne skal naturligvis overholde de gældendende lokalplaner, herunder eksempelvis den bevarende lokalplan 2.06.B1-1996, som omfatter ejendomme langs Kalundborgvej, Rudsgade og Sorøvej. Bygningsforbedrende renoveringer støttet af tilskud fra puljen til Landsbyfornyelse forventes realiseret i årene 2015 og 2016.

Sådan kan der sættes ind:

• Forbedringer, der er vigtige for bymiljøet og bygningskvaliteten, fremmes med offentlige tilskud.
• Grundejerne tilbydes faglig dialog i forbindelse med bygningsrenoveringer.
• Lokale ildsjæle kan være behjælpelige med at ansøge om midler fra puljen til Landsbyfornyelse.
• Der kan oprettes et lokalt byforskønnelsesråd for at sikre, at der fremover fokuseres på renovering af bygningsmassen i Ruds Vedby.

Arbejdsgruppen ønsker at tilføre grønne elementer til gadebilledet. I samspil med Sorø Kommune vil  arbejdsgruppen undersøge mulighederne for at indskrænke cykelsti og fortov på nogle strækninger for derved at kunne inkorporere grønne ”lommer”. Udover tilførsel af grønne elementer til gadebilledet, er
det tanken at arbejde med arealer, der støder op til de større gader.

Det er intentionen, at der skal udvikles et særligt kendetegn for Ruds Vedby. Et eksempel på et sådan kendetegn er arkitekterne fra DGI’s idé med farverige cafémøbler i forhaver og byens øvrige rum.

Effekten af farverige cafémøbler er vist på nedenstående illustration.

Sådan kan der sættes ind:

• Plante træer i og langs gaderne.
• Opstille robuste bænke og andet byrumsinventar.
• Omdannelse af kørebane, cykelsti og fortove.
• Forbedre trafiksikkerheden ved at rette fokus på gadens rolle som skolevej, gode cyklistforhold, fartdæmpende foranstaltninger og overgange.
• Tilstræbe bedre vilkår for handicappede og ældre.

Et af Ruds Vedbys centrale mødesteder er Rudsgade 18, som lokalt, med historisk reference, omtales som Irmagrunden. På arealet, der er ejet af Sorø Kommune, er der anlagt en naturlegeplads, som primært henvender sig til mindre børn. Pladsen benyttes som samlingspunkt ved forskellige arrangementer, herunder den årlige fejring af Grundlovsdag og juletræsarrangement. Det er arbejdsgruppens ambition, at Irmagrunden skal have et forskønnende løft og samtidig blandt andet udvides med flere legeredskaber samt borde og bænke.

Foruden at være et vigtigt mødested i byen fungerer arealet som en forbindelse mellem Rudsgade og Jernbanegade.

Sådan kan der sættes ind:

• Arbejdsgruppen, der arbejder med forbindelser og mødesteder, anbefaler at arealet indhegnes ud fra et ønske om at gøre legepladen mere sikker i forhold til trafikken på Rudsgade.
• Tilførsel af flere legeredskaber.
• Opstilling af flere borde og bænke.
• Forbedring af eksisterende belysning.
• I umiddelbar forlængelse af Irmagrunden kan der mod Rudsgade opstilles et venteskur ved busstoppestedet.
• Med henblik på at øge sikkerheden for fodgængere der, fra nord, passerer Rudsgade for at komme til Irmagrunden, foreslår arbejdsgruppen, at der etableres et fodgængerfelt over Rudsgade ved vejkrydset Rudsgade, Jernbanegade og Hovsøvej.

Nord for Ruds Vedby Station findes et ubebygget areal, som arbejdsgruppen ønsker at bringe i spil, med henblik på at skabe en grøn plads samt en stiforbindelse til Rudsgade over Irmagrunden. Arealet er ejet af Sorø Kommune, men da det ikke støder direkte op til Irmagrunden, vil arbejdsgruppen afdække, om grundejerne af de mellemliggende grunde er interesserede i at samarbejde om etablering af en stiforbindelse.

Sådan kan der sættes ind:

• Etablering af stiforbindelse mellem stationsområdet og Rudsgade (forudsat at de private grundejere er villige til at bringe de nødvendige arealer i spil).
• En plads til afvikling af kroket, kæmpeskak og lignende etableres.
• Der opstilles borde og bænke.
• Der etableres belysning på pladsen ved Jernbanegade 10 B samt langs stiforbindelsen (såfremt den etableres).
• Træer og buske, der måtte være en hindring for etablering af pladsen og eventuelt stiforbindelsen, tilskæres eller fældes om nødvendigt.

Infrastrukturselskabet for Høng-Tølløsebanen, Regionstog, ejer en stor del af perronarealet ved Ruds Vedby Station, mens stationsbygningen er i privat eje. Arbejdsgruppen ønsker at skabe en stiforbindelse mellem stationsområdet og området ved skolen og hallen. Sorø Kommune ejer Skolegade 9, der er en mindre ubebygget grund, som borgerne i dag benytter til passage fra området ved skolen og hallen til stationsområdet.

Stationen og stationsområdet i sin helhed er et centralt mødested og en vigtig forbindelse, både internt i Ruds Vedby og i forhold til de øvrige stationsbyer på Høng-Tølløsebanen. Derfor er det arbejdsgruppens ambition, at der på sigt findes løsninger, som er med til at gøre området mere attraktivt og giver
en mere sikker nord-sydgående passage, på tværs af jernbanen. Der er endnu ikke truffet endelig beslutning om Høng-Tølløsebanens fremtidige drift. Når de fremtidige forhold er afklaret, kan en dialog med Infrastrukturselskabet for Høng-Tølløsebanen, ejeren af stationsbygningen samt øvrige interessenter indledes, med henblik på i fællesskab at afdække mulighederne for at iværksætte forbedrende tiltag i stationsområdet.

Sådan kan der sættes ind:

• Når Høng-Tølløsebanens fremtid er afklaret, kan dialog med Infrastrukturselskabet for HøngTølløsebanen, Regionstog, indledes.
• Der tilføres grønne elementer, eksempelvis i form af træer, buske og mindre græsflader, så arealet får en mere indbydende karakter.
• Gang- og cykelstier gennem arealer markeres med en anden type belægning for at fremme anvendelse af sikre passager gennem området.
• Robuste borde og bænke opstilles.
• Der bør være offentlige toiletter tilgængelige – gerne indrettet i stationsbygningen.
• Etablering af en fodgængerbro/-passage fra perronområdet over skinnerne til området ved Ruds Vedby Hallen og Ruds Vedby Skole for at øge færdselssikkerheden.

Som i mange danske byer er den lokale hal et at de væsentligste mødesteder i byen, hvor borgere mødes på tværs af aldersgrupper og interesser. Dette er også tilfældet i Ruds Vedby, og den umiddelbare nærhed til skolen betyder, at en stor del af byens borgere dagligt besøger området. Hallen har
været flittigt brugt i mange år, og derfor ønsker arbejdsgruppen at give hallen og det omkringliggende område et ”løft”. Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at de midler, Byrådet har afsat til realisering af Helhedsplan Ruds Vedby, er anlægsmidler, hvorfor de som udgangspunkt ikke kan anvendes
til at afholde driftsudgifter. Dog er disse driftsopgaver en vigtig del af ønsket om at forbedre hallen, så derfor er de anført under ”Sådan kan der sættes ind”.

Sådan kan der sættes ind:

• Etablering af flere parkeringspladser langs hallen.
• Udskiftning af vindskeder og sternbrædder, da de eksisterende er rådne.
• Indkøb af nye borde og stole, da de nuværende vurderes udtjente.
• Indkøb af nyt lydanlæg og højtalere, da det eksisterende ikke længere lever op til nutidens behov.
• Loftsbelysningen i hallen bør udskiftes til mere energivenlige lysstofrør.

Søparken, der tidligere har været byens plejehjem, ejes af Sorø Kommune og huser i dag blandt andet en række forskellige foreninger.

I hovedbygningen afholder pensionistforeningen bankospil og andre kulturelle og sociale sammenkomster. Foreningen Ruds Vedbys Historie har indrettet et lokale på førstesalen, hvor der er mulighed for at møde op og tilegne sig viden om Ruds Vedbys historie igennem tiderne, og Natteravnene, som
er en uafhængig organisation baseret på frivillige kræfter, benytter sig ligeledes af faciliteterne i Søparken. Udover førnævnte foreninger er to teaterforeninger at finde i Søparken - den tidligere omtalte forening for Ruds Vedby Borgspil samt Musikteateret Bravour, der sin korte levetid til trods, har ambitioner om at skabe nogle musikalske arrangementer og forestillinger på fuld højde med det, der produceres på professionelle teatre. Grundet disse ambitioner er Bravour midt i en spændende udviklingsproces, hvor flere og flere frivillige kræfter løbende kommer til.

Som ovenfor beskrevet danner Søparken rammen om en bred vifte af forskellige foreninger. Arbejdsgruppen, der arbejder med forbindelser og mødesteder, ser et potentiale i at arbejde for at skabe et bedre samspil mellem foreningerne. Dette kan samtidig skabe grobund for etablering af nye samarbejder, og måske vil nye foreninger opstå. Samarbejder på tværs af foreninger kan desuden medvirke til at udbrede kendskabet til og synligheden af de forskellige foreninger.

Sådan kan der sættes ind:

• Oplysningskampagne der øger kendskabet til Søparken og de faciliteter, den rummer.

Bygningen, der tidligere har fungeret som posthus, ejes og drives i dag af en forening med en bestyrelse på fem medlemmer. Der foregår dagligt en række forskelligartede aktiviteter i Det Gamle Posthus. Foreningen har i øjeblikket omkring 65 medlemmer, hvoraf de fleste er i aldersgruppen 50+. Foruden et årligt medlemskontingent på 200 kr. betaler brugerne 10 kr. pr. fremmøde.

En del af bygningen udlejes, og lejeindtægten bidrager sammen med medlemskontingenterne til drift og vedligeholdelse af bygningen.

I overensstemmelse med bestyrelsen for Det Gamle Posthus’ ønsker vil arbejdsgruppen gerne medvirke til at forbedre de fysiske faciliteter.

Sådan kan der sættes ind:

• Arbejdsgruppen, der arbejder med forbindelser og mødesteder, anbefaler, at vinduer og hoveddør udskiftes, samt at en trappe til førstesalen flyttes til en mere hensigtsmæssig placering. Det er intentionen, at ejendommens arkitektoniske udtryk bevares.

Byfornyelseslovens § 38 a muliggør, at der - forudsat, at kommunalbestyrelsen har truffet beslutning herom - kan ydes støtte til udgifter til istandsættelse af forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse beliggende i landsbyer og landdistrikter. Støtten kan ydes til istandsættelse af bygningens klimaskærm.

Sorø Byråd har ikke på nuværende tidspunkt truffet beslutning om mulighed for tilskud til forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse. Hvis foreningen er interesseret i at søge, og kan rejse den nødvendige medfinansiering, vil muligheden imidlertid kunne tages op politisk.

Udover de forbindelser og mødesteder, som arbejdsgruppen har valgt at fremhæve som indsatsområder, findes der en lang række andre formelle og uformelle mødesteder i Ruds Vedby, herunder f.eks. friluftsbadet, Ruds Vedby Skole og udenomsarealer, Ruds Vedby Idrætsforenings klubhus og boldbaner, Fælleshuset (Klubben, dagplejen og Ruds Vedby Garden), spejderhytten, sognegården, Orangeriet, Vedbygaard og den tilhørende park.

På sigt ønsker arbejdsgruppen at skabe bedre forbindelse mellem byens kultur- og aktivitetszoner, hvilket vil sige Ruds Vedbys nord-syd-akse. Det er ligeledes tanken, at der skal skabes en bedre forbindelse mellem området ved Ruds Vedby Idrætsforenings klubhus/boldbaner og området ved Ruds Vedby Skolen/Hallen/Friluftsbadet. Med et forskønnende løft af Irmagrunden og området ved Ruds Vedby Station sikres samtidig en bedre forbindelse til det rekreative område ved Vedbygård og Orangeriet.

Stiforbindelser

Udover stiforbindelser i selve Ruds Vedby by er der i relation til nærværende helhedsplan en gruppe borgere, der ønsker at etablere stiforbindelser, som giver adgang til omkringliggende rekreative arealer. Gruppen ønsker, at der anlægges en sti fra Kulbyvej og op langs Lersøen, hvor stien kobles på Sømarksvej i Ruds Vedby. Desuden ønsker gruppen en sti fra Jyderupvej langs et markskel, hvorefter stien føres ind i et skovareal. Flere af de arealer, der bringes i spil, er privatejede, hvorfor det indledningsvis skal afklares, om lodsejerne er villige til at stille disse arealer til rådighed for offentligheden.

Arbejdsgruppen, der arbejder med forbindelser og mødesteder anbefaler, at åen, der løber mellem Ruds Vedby Idrætsforenings boldbaner på den ene side og Ruds Vedby Skole og Friluftsbadet på den anden, rørlægges på en strækning. Dette med henblik på at skabe bedre sammenhæng mellem de
områder og mødesteder, der benyttes flittigt at byens borgere – i særdeleshed Ruds Vedbys unge borgere.

Der kan skabes den ønskede forbindelse ved at rørlægge eksempelvis 25-30 meter af åen samt fælde en del af træerne i det eksisterende plantebælte på samme strækning. Ved at anlægge en sådan passage mellem Ruds Vedby Skole/Friluftsbadet og Ruds Vedby Idrætsforenings boldbaner skabes en
naturlig sammenhæng mellem læring og fritid.

Rørlægning af åen og etablering af passage kan kun realiseres, hvis grundejere og relevante myndigheder kan godkende projektet.

Endvidere vil arbejdsgruppen arbejde for at etablere en direkte passage mellem Ruds Vedby Skole og Friluftsbadet, således at græsarealet bag skolen kan benyttes til forskelligartede aktiviteter.

Ruds Vedby Idrætsforening er en af byens ældste foreninger med sin start i 1903. Foreningen havde sin storhedstid fra halvtredserne og frem til årtusindskiftet. Sidste store opblomstring af klubben startede omkring 2010, hvor en række af klubbens medlemmer fik sat så meget fokus på foreningen, at
DGI Midt- og Vestsjælland kårede foreningen som årets idrætsklub.

Ruds Vedby Idrætsforening er paraplyorganisation for en række aktiviteter: Ballroom-fitness, cirkeltræning, dans, gymnastik, hensynstagende motion, kroket, stavgang, fodbold, håndbold og badminton. Rammen om denne række af aktiviteter er Ruds Vedby Hallen og Ruds Vedby Sportsplads.

Klubhuset, som blev bygget af medlemmerne i 1951-1952, huser 5-6 aktiviteter, som i alt anvender lokalerne i 7-8 timer ugentligt, samt fodbolden som har sin egen del af bygningen. På boldbanerne trænes 11-12 timer ugentligt, og weekenden er ofte rammen om turneringskampe. En række af Ruds
Vedbys andre mødesteder er i dag multifunktionshuse. Skal Klubhuset forsat eksistere, må foreningen også foretage denne transformation og være åben for ikke idrætslige aktiviteter og være innovator indenfor nye idrætslige områder.

Ruds Vedby Sportsplads er en af byens to store "grønne lunger" med sine tre fodboldbaner og udenomsarealer. En løbe-/gangsti rundt om fodboldbanerne vil øge aktiviteten på området væsentligt. Byens mange motionsløbere vil her have et udgangspunkt for deres aktiviteter. Ruds Vedby Hallen er rammen om et af Danmarks største indendørsfodboldstævner, og i dette stævne reflekteres Ruds Vedbys storhedstid som en aktiv handelsby. At dette stævne i dag er Ruds Vedby Fodbolds største aktiv skyldes ikke mindst erhvervslivets store støtte.

Ruds Vedby står uden gode anlægsmæssige rammer for børn og unge hvad angår streetaktiviteter, herunder parkour og skating. Der er et rigt foreningsliv i byen, men en stor andel af de unge er ikke interesserede i det traditionelle idrætsliv. De vil hellere være herre selv, eksperimentere og prøve nye
grænser - samtidig med at de kan være sammen og konkurrere indbyrdes.

En del af byens unge har under Ruds Vedby Idrætsforening dyrket spring-gymnastik i mangel af organiseret gadeidræt, men deres primære interesse er at dyrke parkour og andre streetaktiviteter. Derfor tog Ruds Vedby Idrætsforening i 2012 kontakt til SSP Sorø for at drøfte, hvad der kunne støtte op
omkring de unges ønsker om streetaktiviteter. Sammen tog Ruds Vedby Idrætsforening, SSP og en gruppe unge til Parkour-Parken Ørestaden på Amager, Projekt By og Havn for at lade sig inspirere af de nye anlæg, der er skudt op her. Siden har Ruds Vedby Idrætsforening og nogle af byens unge
arbejdet for at etablere et anlæg.

Til arbejdet med Helhedsplan Ruds Vedby er der afsat midler til udvikling af Ruds Vedby ud fra en borgerdreven proces og prioritering. I dette regi er to borgergrupper gået sammen om at understøtte projekt ”Street-It Ruds Vedby”. Herudover er der flere aktører, som støtter op omkring projektet.

Street-It-anlægget placeres centralt i Ruds Vedby på et grønt areal i tilknytning til Ruds Vedby Skole, Ruds Vedby Hallen og friluftsbadet. Der kommer mange familier, børn og unge her i løbet af året, til skole og fritidsaktiviteter, samt under arrangementer i friluftsbadet. Placeringen er samtidig central for
de fleste børns og unges daglige færden i Ruds Vedby - og der er hermed sikret en åben, tilgængelig og bred brug af anlægget. Skolen ser i særdeleshed også stor værdi i et sådant anlæg i dagligdagen og til brug for særlige arrangementer, temaer og aktiviteter. På samme måde er området centralt for
SSP og Natteravnene i området, og SSP vil tilrettelægge arbejde omkring anlægget og dermed være med til at understøtte de unges sunde aktiviteter på anlægget.

Primære samarbejdsparter:

• ”Ungegruppen” under Helhedsplan Ruds Vedby (borgergruppe)
• Ruds Vedby Idrætsforening og ”ungegruppe” under Ruds Vedby Idrætsforening
• Sorø Kommune ved Ung Sorø og SSP Sorø

Opbakning og støttende samarbejdsparter:

• Ruds Vedby Skoles bestyrelse
• Natteravnene i Ruds Vedby
• Kalundborg Idrætsforening
• Sorø Gymnastik Efterskole
• Ruds Vedby Lokalråd

En af arbejdsgrupperne ønskede i første omgang at etablere et fitnesscenter i Ruds Vedby. Modsat det tidligere fitnesscenter i Ruds Vedby var tanken, at det nye fitnesscenter skulle drives af frivillige kræfter som en forening.

Efter et besøg i et fitnesscenter i Dianalund blev konklusionen imidlertid, at et fitnessprojekt i Ruds Vedby i stedet bør understøtte og supplere dette. Fokus vil derfor blive rettet mod at etablere crossfitfaciliteter. Crossfit er en træningstype, hvor der trænes bevægelser frem for enkelte muskler, hvilket betyder at øvelserne træner kroppen som en helhed. Crossfit foregår oftest i et højt intensitetsniveau.

Eksempler på crossfitredskaber er traktordæk, reb, sandsække og store, tunge bolde. Det er intentionen, at crossfitfaciliteterne skal være for alle andersgrupper og ambitionsniveauer. Dog er der særligt fokus på at appellere til de unge.

Med skiftet fra fitnesscenter til crossfitfaciliteter kobles projektet på Street-It projektet. Crossfitfaciliteterne vil således bliver etableret i tilknytning til de øvrige aktiviteter på arealet ved Ruds Vedby Skole.

Arbejdsgruppen ønsker at styrke og udbygge den eksisterende kommunikationsindsats i Ruds Vedby og har på den baggrund fastlagt en overordnet kommunikationsstrategi. Der vil primært blive arbejdet på at styrke følgende tre eksisterende kommunikationsplatforme: Avisen Dagbladet/Sjællandske, hjemmesiden www.rudsvedbynyt.dk samt Facebook.

Der er desuden indledt et samarbejde med ugeavisen Ugebladet Vestsjælland med henblik på, at der oprettes en fast rubrik, hvor nyheder, kommende arrangementer og lignende vil blive annonceret.

Ruds Vedby Lokalråd driver hjemmesiden www.rudsvedbynyt.dk, men der er i arbejdsgruppen enighed om, at der mangler en elektronisk platform, hvor information og nyheder om foreninger i Ruds Vedby er samlet. For at kunne rumme disse nye tiltag, arbejdes der på lancering af en ny og udbygget version af hjemmesiden, der samtidig får et nyt design. Der er bevilget helhedsplansmidler til etablering af den nye hjemmeside, og Ruds Vedby Lokalråd har påtaget sig at drive hjemmesiden og afholde de dertil knyttede omkostninger.

Som et naturligt supplement til hjemmesiden vil information parallelt bliver delt på facebooksiden ”Ruds Vedby - Bedre By”. Det er tanken, at kommunikationen via Facebook skal være mere dynamisk end hjemmesiden.

Gruppen vil løbende tage stilling til, om der er behov for at benytte andre kommunikations- og formidlingsformer, herunder frivilligt organiseret husstandsomdeling af invitationer eller lignende.

Ruds Vedby er kendetegnet af aktive borgere, der hvert år gennemfører en række arrangementer, herunder Grundlovsfejringer, Ruds Vedby Borgspil, juletræsarrangement på Irmagrunden og den nyligt tilkomne Hovsa Festival i Vedbygaards park. Frivillighed og stor lokal opbakning er vigtige fællesnævnere for alle disse arrangementer.

Arbejdsgruppen ønsker at forbedre og udbygge eksisterende initiativer, men påtænker ligeledes at iværksætte nye tiltag. I tråd med de ønsker, der blev bragt til torvs på borgermødet, arbejdes der for nærværende med at iværksætte en nabohjælpsindsats samt nytænke lokalrådets årligt tilbagevendende kåring af Årets Hus i Ruds Vedby.

Årets Hus

Tidligere har kåringen af Årets Hus i Ruds Vedby ligget i lokalrådets regi, men i forbindelse med Helhedsplan Ruds Vedby, hvor hele byen inddrages i mange forskellige tiltag, har lokalrådet besluttet, at alle borgere i Ruds Vedby kan indstille et hus til at blive Årets Hus. Hidtil har det primært været huse i
hovedgaden, der er blevet kåret, som Årets Hus i Ruds Vedby, men fremover kan byens borgere indstille huse i hele Ruds Vedby. Ved indstilling skal det naturligvis begrundes, hvorfor netop dette hus fortjener at blive hædret som Årets Hus i Ruds Vedby.

Nabohjælp

Med afsæt i Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politis indsats for at nedbringe antallet af indbrud i Sorø Kommune foranledigede politiet såkaldte tryghedsvandringer i Ruds Vedby, Dianalund og Stenlille med henblik på at vurdere, om der er særlige lokale forhold, som gør det nemt for indbrudstyve at husere.

Foruden politiet deltog medlemmer af lokalrådet og en repræsentant fra Sorø Kommune i tryghedsvandringen i Ruds Vedby.

På baggrund af denne vandring i Ruds Vedby konkluderede politiet, at der er en række forhold, der med fordel kan ændres for at gøre det sværere for indbrudstyvene at operere. Det handler bl.a. om at undgå høje hække/beplantning og plankeværker, idet disse ofte betyder, at indbrudstyve let kan operere uden at blive set.

Arbejdsgruppen har efterfølgende igangsat et projekt, der skal munde ud i etablering af Nabohjælp rundt om i de enkelte kvarterer, gader og veje. Dette sker i samarbejde med Sydsjællands- og LollandFalsters Politi og Sorø Kommune. Arbejdsgruppen har i den forbindelse holdt et informationsmøde for byens borgere, hvor blandt andre politiet deltog. I forlængelse af mødet er etableringen af nabohjælpsordninger gået i gang.

Helhedsplanens styregruppe foreslår nedenstående vejledende fordeling og dermed prioritering af de midler, Byrådet har afsat til realisering af helhedsplanen.

Som tidligere omtalt vil lokale arbejdsgrupper i relation til helhedsplanen være underlagt Ruds Lokalråd, når planen er vedtaget og planens ”proces-styregruppe” er nedlagt. Dette betyder blandt andet, at nye arbejdsgrupper, der ønsker kommunal medfinansiering af projekter fra ovennævnte midler, i første
omgang skal henvende sig til/ansøge lokalrådet. Herefter bringer lokalrådet de udfoldede projektidéer/ansøgninger videre til Sorø Kommune, som rådet bakker op om, og som vurderes at understøtte helhedsplanens vision og formål.

Der kan ikke bevilges tilskud til projekter, der er igangsat ”på forventet efterbevilling”. Alle tilskud forudsætter således Sorø Kommunes forudgående godkendelse efter principper fastlagt i forbindelse med helhedsplanens endelige vedtagelse i Byrådet.

Sorø Kommune er underlagt Lov om kommunernes styrelse, hvilket bl.a. betyder, at det generelt er et vilkår, at kommunen ikke kan yde tilskud til anlægsinvesteringer på privat grund, medmindre der foreligger en særlig lovhjemmel dertil (som f.eks. byfornyelseslovens muligheder for offentlige tilskud til renovering af private ejendomme).

Kommunens udviklingspulje for lokalråd

Ruds Vedby Lokalråd kan - i lighed med kommunes øvrige lokalråd - søge tilskud fra kommunens særlige udviklingspulje. I 2015 var der ansøgningsfrist midt i april, og de indkomne ansøgninger blev behandlet politisk i maj. Udgangspunktet for den politiske prioritering af ansøgninger er, at de netop
skal være forankret i en lokal helhedsplan/udviklingsplan.

I 2016 rummer udviklingspuljen 623.575 kr., mens der i 2017 og videre frem er afsat 523.575 kr. om året. Fremover vil puljen kunne søges én gang årligt, og fristen (først på året) slås op på kommunens hjemmeside, hvor der også kan læses mere om udviklingspuljen og mulighederne for at søge tilskud fra den.

Tilskud efter byfornyelsesloven

Byfornyelsesloven giver kommuner mulighed for statstilskud til fornyelser i nedslidte områder i mindre byer som Ruds Vedby. Målet er at gøre byerne attraktive for bosætning og styrke grundlaget for private investeringer. Overordnet er der to forskellige ordninger/puljer i lovens regi, som det vil være relevant at søge midler fra, når helhedsplanen søges realiseret.

Dels er det muligt at søge tilskud til bygningsfornyelser, hvor staten bidrager med 60 pct. af kommunens udgifter, når der gives tilskud til istandsættelse og nedrivning af boliger i byer med mindre end 3.000 indbyggere. Vedrørende de konkrete tilskud til grundejerne er der forskellige satser afhængigt af anvendelse og ejer/lejer-forhold.

For at understøtte kommunernes indsats på dette område har regeringen med ”Vækstplan DK” afsat 400 mio. kr. over to år som en særlig ”Pulje til Landsbyfornyelse”. Heraf er der reserveret 2,30 mio. kr. til Sorø Kommune til anvendelse i 2015-16.

Puljen forudsætter, at Sorø Kommune bidrager med 40 pct. for at kunne få det reserverede beløb udbetalt. I kommunens budget for 2015 er der derfor afsat ca. 1,53 mio. kr. til Ruds Vedby til formålet, således at der vil kunne anvendes én årspulje i byen på samlet ca. 3,83 mio. kr.

Puljemidlerne er rettet mod anvendelse til nedrivning eller istandsættelse af nedslidte boliger, og kan også anvendes til at fjerne skrot og affald fra boligejendomme. I Ruds Vedby kan puljemidler også anvendes til nedrivning af private erhvervsbygninger, hvor erhvervet er ophørt. Endelig kan kommunen opkøbe ejendomme med sigte på istandsættelse eller nedrivning.

Puljemidlerne skal anvendes inden for 1½ år fra tildelingen af statsmidlerne.

Herudover er det i forhold til byfornyelsesloven muligt for kommunen at søge om tilskud til såkaldt områdefornyelse. Denne ordning åbner mulighed for en bredere indsats, som kan være af både fysisk, kulturel og social karakter med sigte på en synergieffekt. Bygningsforbedringer, trafikforanstaltninger,
miljøfremme, pladser og socialt aktiverende foranstaltninger indgår ofte.

I forhold til områdefornyelse er den enkelte kommune ikke på forhånd sikret en del af en den statslige beløbsramme til formålet. Tilskud fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter beror således på ministeriets prioritering af modtagne områdefornyelsesprogrammer, som skal beskrive, hvad kommunen
sammen med lokale kræfter ønsker gennemført inden for fem år.

Hvor store bidrag fra staten og kommunen, der vil være påkrævede, vil bero på et konkret områdefornyelsesprogram. Statens tilskud kan højst udgøre 1/3 af kommunens udgifter til områdefornyelsen.

Puljer og fonde

En række fonde har til formål at bakke op om lokale fornyelser, bl.a.:

• Støtte til landdistrikter med LAG-midler (Lokale AktionsGrupper)
• Sjællandsprogrammet
• Lokale- og Anlægsfonden
• Trafikstyrelsens pulje til yderområder vedr. faciliteter for kollektiv trafik (2013-2017)
• Nordea-Fonden
• Realdania
• A.P. Møller Fonden (A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kenney Møllers Fond til Almene Formål)

Der vil ofte være gode oplysninger at hente på fondenes hjemmesider på internettet, herunder vedrørende fondenes formål, ansøgningsfrister og blanketter til begrundelse mv.