Sorø Kommune ønsker at sikre, at kommunens finansielle dispositioner ikke krænker bredt anerkendte internationale konventioner og normer, som Danmark har tiltrådt.
Sorø Kommunes investeringer skal ske inden for almindelige forventninger til etiske krav, herunder FN-konvention UN Global Compact, der omhandler menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, børnearbejde mv.
Erhvervsstyrelsens nyeste vejledning om Ansvarlige Investeringer anbefaler, at alle investorer tager aktivt ejerskab (BILAG fra marts 2018 vedhæftes).
Sorø Kommune investerer i aktier, obligationer og erhvervsobligationer via investeringsforeninger og mulighederne for at udøve direkte aktivt ejerskab er derfor begrænset.
Sorø Kommune stiller krav om, at de forvaltere, der forvalter kommunes midler, skal have tiltrådt UN PRI om ansvarlige investeringer og hermed udøver aktivt ejerskab.
UN PRI er en betegnelse for seks FN-støttede forvaltningsmæssige principper, der blandt andet sikrer, at forvalteren undersøger og rapporterer om de sociale, miljømæssige og ledelsesmæssige forhold i de selskaber, der investeres i. Dette giver en større gennemsigtighed i forhold til hvad der investeres i. Derudover skal Sorø Kommunes forvaltere også være tiltrådt UN Enviroment Program Initiative. Principperne for dette tiltag er ved blive udviklet. At udføre aktivt ejerskab i henhold til UN PRI kræver mange administrative ressourcer både i forhold til kontakten til de virksomheder, der investeres i og øvrige aktionærer mv., samt opfølgning. De forvaltere, som Sorø Kommune anvender i dag, har alle tiltrådt UN PRI om ansvarlige investeringer.
I forlængelse af vedtagelsen af Vision 22 ønsker Sorø Kommune endvidere, at udfase investeringer i selskaber med mere end 5 pct. af omsætningen fra udvinding og produktion af fossile brændstoffer (kul, olie og gas). En tærskelværdi på 5 % betyder, at op til 5 % af en virksomhedsomsætning kan stamme fra de uønskede segmenter.
Omkring fossile brændstoffer er det dog et klart ønske, at der ikke er investeringer i dette segment. Det er Sorø Kommunes målsætning, at de øvrige tærskelværdier skal være så tæt på nul i det omfang, at det er muligt.
Dette gælder også selskaber med mere end 50 pct. af omsætningen fra levering af udstyr og services til selskaber involveret i fossile brændstoffer.
Kommunens porteføljeforvaltere skal løbende kunne dokumentere en anlagt etisk og social vurdering i forhold til dette afsnit.