Både kommunens finansiering af ældreboliger og etablering af leasingkontrakter er holdt uden for strategien, idet disse styres i henhold til særskilt lovgivning og regler, der fremgår af kommunens Kasse- og Regnskabsregulativ.

Den Finansielle Strategi godkendes af Byrådet og revideres hvert 4. år efter, at et nyt Byråd er tiltrådt.

Beslutningen om optagelse af lån træffes af Byrådet jf. Styrelseslovens § 41.

Dokumenter vedrørende kommunens optagelse af lån og garantiforpligtigelser underskrives af Byrådet ved Borgmesteren, samt en person bemyndiget hertil af Byrådet (Kommunaldirektøren). 

Indenfor rammerne af den Finansielle Politik bemyndiger Byrådet kommunaldirektøren og centerchef for økonomi- og personale til, at varetage den daglige finansielle styring.

Styrelseslovens § 44 fastsætter, at:

”Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut (…) eller anbringes i obligationer eller investeringsbeviser samt værdipapirer, i hvilke fondsmidler kan anbringes.”

Inden for rammerne af styrelseslovens § 44 kan Sorø Kommune placere sin overskydende likviditet via flere forskellige placeringsmetoder:

1. Indestående i pengeinstitut
2. Aftaleindlån
3. Investeringsforening*)
4. Obligationer

^{*) En investeringsforening er en sammenslutning af investorer. Gennem foreningen sikres det, at flere investorer sammen får adgang til investeringsmarkeder vedrørende aktier og obligationer. En investeringsforening er underlagt offentligt tilsyn – i Danmark af Finanstilsynet.}

Kommunen skal til enhver tid kunne honorere sine betalingsforpligtigelser. Dette sikres via kommunens overordnede økonomiske styring og gennem en aktiv likviditetsstyring, bl.a. ved hjælp af likviditetsprognoser og løbende opfølgning på udviklingen i den faktiske likviditet.

Af hensyn til at overholde betalingsforpligtigelserne benyttes aftaleindlån, obligationer eller investeringsforeninger i perioder med overskudslikviditet med henblik på at opnå en højere rente end på kommunens bankkonti.

Den overskyndende likviditet kan uden beløbsmæssig begrænsning indsættes på afregningskonti i DKK omfattet af Indskydergarantifonden. Indskudsgarantien på indlån er ved lov¹) fastsat til ca. 750.000 kr. (100.000 euro).

For at mindske risikoen ved indlån anvender Sorø Kommune pengeinstitutter med høj kreditværdighed2), dette sker i kombination med, at væsentlig overskudslikviditet anbringes på anden vis.

Kommunens likviditet svinger hver måned og gennem måneden med +/- 100/150 mio. kr. 

Dette likviditets-flow kræver som udgangspunkt en accept af, at der vil være mange dage med positive indlån i bank i kombination med en godkendt trækningsret for mulig inddækning af negative indlånssaldi sidst på måneden. Det kræver grundlæggende en høj kreditværdighed hos den bank, Sorø Kommune samarbejder med. Derfor er udgangspunktet, at det pågældende pengeinstitut er et af de systemisk vigtige finansielle pengeinstitutter i Danmark eller Norden.

Afhængig af omfanget af den løbende likviditet vil et mindre indestående i pengeinstitut og en højere anbringelse i værdipapir altid kunne overvejes. Muligheden foreligger i den nuværende bankaftale.

Aftaleindlån er en aftale med pengeinstitut om, at kommunen binder sin likviditet i en given periode af kortere varighed med overskudslikviditet, typisk to til seks måneder, til en aftalt rentesats. Sorø Kommune indgår kun aftale om aftaleindlån, hvis der kan forventes et bærende merafkast i forhold til afkastet på kommunens bankkonti, og hvis der er tale om en aftale med et pengeinstitut med høj kreditværdighed²)
.

Kommunen kan indgå aftale med en eller flere forvaltere om forvaltning af kommunens overskudslikviditet, såkaldte porteføljeaftaler.

Aftalerne indebærer, at de valgte forvaltere får fuldmagt til at forvalte et bestemt beløb indenfor en fastsat investeringsramme. Kommunen stiller krav om hvor stor risiko, der må forventes, og hvilke former for investeringer, der må investeres i.

Investeringer kan foretages inden for følgende maksimums- og minimumsgrænser for investeringer i de enkelte værdipapirer og finansielle instrumenter:

^{*) Større beløb kun i kortere perioder}

Summen af aktier og erhvervsobligationer må tilsammen maksimalt udgøre 30 pct.

Obligationer, som kommunen evt. selvstændigt investerer i, skal handles på et reguleret marked jf. anbringelsesbekendtgørelsen for fondes midler³) og indenfor rammerne af styrelseslovens § 44.

I det omfang, der er overskudslikviditet og mulighed for bærende merafkast ved køb af obligationer, bør dette foretrækkes frem for som indestående i pengeinstitut, dels på grund af muligheden for merafkast, dels med baggrund i indskudsgarantien.

Med udgangspunkt i udviklingen i kommunens likviditet, hvor der i korte perioder omkring månedsskifte er store træk på likviditeten som følge af lønudbetalinger i slutningen af måneden og stigende likviditet som følge af finansieringsindtægter i begyndelsen af måneden, skal renteudgiften til et eventuelt træk på kassekreditten i perioden omkring månedsskiftet medtages i vurderingen, om det kan betale sig at investere i obligationer.

Sorø Kommune ønsker at sikre, at kommunens finansielle dispositioner ikke krænker bredt anerkendte internationale konventioner og normer, som Danmark har tiltrådt.

Sorø Kommunes investeringer skal ske inden for almindelige forventninger til etiske krav, herunder FN-konvention UN Global Compact, der omhandler menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, børnearbejde mv.

Erhvervsstyrelsens nyeste vejledning om Ansvarlige Investeringer anbefaler, at alle investorer tager aktivt ejerskab (BILAG fra marts 2018 vedhæftes).

Sorø Kommune investerer i aktier, obligationer og erhvervsobligationer via investeringsforeninger og mulighederne for at udøve direkte aktivt ejerskab er derfor begrænset.

Sorø Kommune stiller krav om, at de forvaltere, der forvalter kommunes midler, skal have tiltrådt UN PRI om ansvarlige investeringer og hermed udøver aktivt ejerskab.

UN PRI er en betegnelse for seks FN-støttede forvaltningsmæssige principper, der blandt andet sikrer, at forvalteren undersøger og rapporterer om de sociale, miljømæssige og ledelsesmæssige forhold i de selskaber, der investeres i. Dette giver en større gennemsigtighed i forhold til hvad der investeres i. Derudover skal Sorø Kommunes forvaltere også være tiltrådt UN Enviroment Program Initiative. Principperne for dette tiltag er ved blive udviklet. At udføre aktivt ejerskab i henhold til UN PRI kræver mange administrative ressourcer både i forhold til kontakten til de virksomheder, der investeres i og øvrige aktionærer mv., samt opfølgning. De forvaltere, som Sorø Kommune anvender i dag, har alle tiltrådt UN PRI om ansvarlige investeringer.

I forlængelse af vedtagelsen af Vision 22 ønsker Sorø Kommune endvidere, at udfase investeringer i selskaber med mere end 5 pct. af omsætningen fra udvinding og produktion af fossile brændstoffer (kul, olie og gas). En tærskelværdi på 5 % betyder, at op til 5 % af en virksomhedsomsætning kan stamme fra de uønskede segmenter.

Omkring fossile brændstoffer er det dog et klart ønske, at der ikke er investeringer i dette segment. Det er Sorø Kommunes målsætning, at de øvrige tærskelværdier skal være så tæt på nul i det omfang, at det er muligt.

Dette gælder også selskaber med mere end 50 pct. af omsætningen fra levering af udstyr og services til selskaber involveret i fossile brændstoffer.

Kommunens porteføljeforvaltere skal løbende kunne dokumentere en anlagt etisk og social vurdering i forhold til dette afsnit.

For at sikre at en eventuel omlægning af Sorø Kommunes investeringer sker økonomisk mest fordelagtigt foreslås, at omlægningen sker over 6 måneder.

Beslutninger om tilpasning af gælds- og investeringsporteføljen skal kunne træffes med forholdsvis kort varsel, idet vilkårene på kapitalmarkederne i nogle tilfælde ændres markant over kort tid.

Indenfor rammerne af den Finansielle Politik bemyndiger Byrådet kommunaldirektøren og centerchefen for økonomi- og personale til, at forestå plejen af kommunens værdipapirbeholdning, herunder placere overskudlikviditet inden for strategiens rammer. Kommunaldirektøren og centerchefen kan træffe beslutning om udvidelse eller indskrænkning af beholdningen.

Kommunaldirektøren og centerchef for økonomi- og personale kan i den forbindelse beslutte, at plejen – efter nærmere instruktion, herunder med respekt for det ovenfor anførte – helt eller delvist kan overlades til en eller flere eksterne porteføljeforvaltere, f.eks. investeringsforeninger eller pengeinstitutter, der får fuldmagt til at forvalte et bestemt beløb.

Formålet med gældspleje er at afbalancere hensynene til på den ene side at minimere finansieringsomkostningerne vedrørende kommunens gæld og på den anden side at skabe forudsigelighed i udviklingen af ydelserne til afvikling af gælden og dermed budgetsikkerhed.

Formålet med gældspolitikken er at fastlægge rammerne for administrationens dispositioner i forbindelse med styring af Sorø Kommunes langfristede lån. Med styring menes indsatsen for at optimere samspillet mellem finansieringsudgifter og finansiel risiko.

Beslutninger om optagelse af lån, herunder løbetid og lånebeløbets størrelse træffes af Byrådet, jævnfør Styrelseslovens § 41:

”Beslutning om optagelse af lån og optagelse af garantiforpligtelser skal, medmindre Økonomi- og Indenrigsministeren fastsætter andet, træffes af Byrådet.”

Kommunen optager som udgangspunkt lån hos KommuneKredit, som er det for kommunerne billigste finansieringsinstitut på markedet. Opstår der tvivl indhentes supplerende tilbud fra et andet større finansieringsinstitut for at sikre de mest fordelagtige priser og vilkår.

Lån hjemtages i god tid for at sikre, at den nødvendige likviditet er på plads, og med en løbetid og afdragsprofil, som opfylder kravene i § 10 i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv., samt under hensyntagen til den samlede låneportefølje, således at de angivne rammer til enhver tid overholdes:

”Lån kan optages som annuitetslån, serielån, eller indekslån. Løbetiden må ikke overstige 25 år, dog kan lån til opførelse eller erhvervelse af almene ældreboliger have længere løbetid inden for den grænse, der er fastsat i lov om almene boliger m.v. 

Stk. 2. Lån kan endvidere optages som stående lån eller lån med en afdragsfri periode.

Løbetiden for sådanne lån må højst være på 15 år og med et afdragsforløb, der højst giver en gennemsnitlig løbetid på 10 år.

Stk. 3. En kommune kan indgå terminsforretninger med henblik på kurs- og rentesikring i forbindelse med lånoptagelse og betaling af renter og afdrag, såfremt der ligger en konkret forpligtelse til at betale renter og afdrag henholdsvis at modtage eller betale et beløb i udenlandsk valuta. En kommune må ikke være sluteksponeret i anden valuta end danske kroner eller euro.

Stk. 4. En kommune kan omlægge lån, der er optaget, ved hjælp af simple rente og/eller valutaswapaftaler. Med henblik på kurs- og rentesikring kan der i denne forbindelse anvendes terminsforretninger, men ikke optioner.”

Stk. 5. En kommune kan indgå salgs- og tilbagekøbsaftaler vedrørende obligationer (REPO-forretninger). En kommune kan endvidere udstede certifikater med løbetid på mindre end 1 år. Provenuet af de indgåede aftaler og udstedte certifikater indgår på almindelige vilkår i beregningen af de kommunale kassekreditmuligheder i henhold til § 9.”

Det er kommunens politik, at der til enhver tid skal være en fastforrentet andel af den rentebærende gæld. Ved fast forrentning forstås en rentebinding større end 12 måneder.

Mindst 50 pct. af låneporteføljen skal være fastforrentet. Længerevarende aftaler om renteloft (caps) betragtes i den sammenhæng som aftaler om fast rente.

De resterende 50 pct. af porteføljen kan være variabelt forrentet.

Fordelingen af kommunens langfristede gæld afhænger af forventningerne til udviklingen i den fremtidige rente. I perioder med forventning om faldende rente, kan opereres med en større andel i variabel rente, mens der omvendt i perioder med forventning om en stigende rente, opereres med en større andel i fast forrentning.

Endvidere har rentespændet mellem fast og variabelt forrentede lån betydning for valget mellem fast og variabel rente. Ved stort rentespænd kan vælges en større andel af variabelt forrentede lån.

Sorø Kommune optager alene lån i danske kroner (DKK) eller euro (EUR).

Kommunen har inden for de gældende regler mulighed for at optage lån i udenlandsk valuta, hvis der samtidig etableres en valutaswap, der omlægger valutaeksponeringen til DKK eller EUR.

Da en omlægning af eksponeringen til DKK eller EUR medfører, at der også skal betales renter i DKK eller EUR, vil den rentebesparelse, der typisk har været argumentet for optagelse af lån i udenlandsk valuta, som regel ikke kunne opnås, hvorfor kommunen alene optager sine lån i DKK eller EUR.

Omlægning af låneporteføljen foretages, når det vurderes hensigtsmæssigt enten som egentlige låneomlægninger eller ved anvendelse af finansielle instrumenter, hvis det er mere fordelagtigt.

Sorø Kommune anvender ikke finansielle instrumenter til spekulation i forventede fremtidige ændringer i rente eller valutamarkedet.

Kommunen har mulighed for at benytte sig af følgende finansielle instrumenter i sin løbende gældspleje:

1. Valuta- og renteterminsforretninger
2. Valuta- og renteswaps.

Valuta- og renteterminsforretninger er aftaler om et fast fremtidigt niveau, og kan benyttes af kommunen, f.eks. hvor kommunen ønsker at sikre en eller flere fremtidige ydelsesbetalinger på et variabelt forrentet lån.

Med valuta- og renteswaps kan lån oplægges fra en valuta til en anden eller fra fast til variabel rente. Swaps kan hurtig implementeres og bevirker, at låneporteføljen hurtigt kan tilpasses, når en omlægning ønskes. Yderligere er swaps et velegnet instrument til omlægning af lån med særlige indfrielsesvilkår eller lån, der er in-konverterbare.

For de finansielle instrumenter gælder, at der normalt betales en præmie for indgåelse af en sådan aftale.

Brug af valuta- og renteswaps vil grundlæggende skulle omgås med forsigtighedsprincippet i højsæde. Der skal derfor være foretaget nøje risikoafdækning med fordele / ulemper inden sådanne aftaler indgås, herunder hvad det vil koste at komme ud af disse på kort og længere sigt.

I bemærkningerne til årsregnskabet redegøres for de aftaler om brug af finansielle instrumenter, som kommunen har indgået, herunder aftaler fra tidligere regnskabsår, som fortsat løber.

Sorø Kommune optager og omlægger lån mv. i overensstemmelse med de af Økonomi og Indenrigsministeren fastsatte regler, herunder ved målrettet anvendelse af de her nævnte finansielle instrumenter.

Indenfor rammerne af den Finansielle Politik bemyndiger Byrådet kommunaldirektøren og centerchefen for økonomi- og personale til, at forestå plejen af kommunens låneportefølje, herunder træffe konkrete beslutninger om omlægninger af lån mv. (med eller uden anvendelse af finansielle instrumenter).

Kommunaldirektøren og centerchef for økonomi- og personale kan indgå aftaler med en eller flere eksterne rådgivere, herunder også aftaler, som indebærer, at dele af den konkrete lånepleje – efter nærmere instruktion, herunder med respekt for det ovenfor anførte – overlades til et eller flere af de pengeinstitutter, som Sorø Kommune i forvejen samarbejder med. Der henvises i øvrigt til de til enhver tid gældende tegningsregler for Sorø Kommune.