For at sikre at alle – også borgere med funktionsnedsættelser – bliver inkluderet i arbejdsstyrken, har Sorø Kommune en partnerskabsaftale med mange virksomheder, der ønsker at påtage sig et socialt ansvar og ansætte borgere med særlige behov. Det gode samarbejde med virksomhederne er altafgørende for, at vi lykkes med at skabe et rummeligt arbejdsmarked, øge beskæftigelsen og trivslen for mennesker, der har sværere vilkår for at bide sig fast i arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Det er her, vi finder det rette match og dermed sikrer unikke og værdifulde medarbejdere til virksomhederne. Dette er et godt eksempel på, hvordan tema 1 i Vision 2026 om det gode hverdagsliv bliver omsat i praksis.

Et andet initiativ, der har eksisteret i mange år i kommunen, er skole-virksomhedssamarbejdet. Dannelse og uddannelse af vores børn og unge er afgørende – både i forhold til at mestre sit eget liv og i forhold til at tage aktivt del i fremtidens samfund.

Skole-virksomhedssamarbejdet handler om at skabe og pleje relationer mellem skolerne og virksomhederne i kommunen. Eleverne får praksisnære erfaringer og oplevelser fra det virkelige liv, der hjælper dem med deres fremtidige valg af job og uddannelse. Samtidig får eleverne også øjnene op for de lokale virksomheder, hvilket giver virksomhederne en unik mulighed for at være i de unges bevidsthed, når de engang kommer ud på arbejdsmarkedet.

Skole-virksomhedssamarbejdet har eksisteret i en del år, men bliver i Kommunalbestyrelsens Vision 2026 prioriteret ved at skulle videreføres og styrkes. Både med målet om, at alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse. Samt at udviklingen understøtter, at 90 pct. af alle 25-årige i Sorø Kommune i 2030 skal have gennemført en ungdomsuddannelse.

I Sorø Erhverv arbejder vi i tæt samarbejde med skoleområdet og UU-vejlederne for at styrke overgangene i børns og unges liv. Gennem samspil med det omgivende samfund, ikke mindst erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne, bidrager samarbejdet til, at de unge får mod på fremtiden og lyst til fortsat at udvikle deres kompetencer og bidrage til fremtidens samfund.

I marts 2022 offentliggjorde Børne- og Undervisningsministeriet en rapport med tal, der viser, hvad eleverne vælger af ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Den viser, at cirka hver femte elev, altså 20 pct., på landsplan vælger en erhvervsuddannelse – det samme tal som i 2019. På landsgennemsnit foreskrives det dog, at minimum 30 pct. af eleverne skal tage en erhvervsuddannelse i 2025.

I Sorø Kommune valgte 26 pct. af eleverne i kommunen dog allerede tilbage i 2019 en erhvervsuddannelse. I 2022 lå tallet på hele 29,6 pct. Men selvom vi ser ud til at være godt med i forhold til den nationale målsætning på 30 pct., forventes det, at vi som landkommune ligger et godt stykke over de 30 pct for at være med til at trække landsgennemsnittet op.

Ét er dog, hvor højt et antal der starter på en erhvervsuddannelse. Et andet, måske endnu vigtigere opmærksomhedspunkt, er, at der samtidig er et højt frafald fra lige netop erhvervsuddannelserne. En undersøgelse foretaget af EVA – Danmarks Evalueringsinstitut viser, at over 40 pct. af de elever, der starter på en erhvervsuddannelse, dropper ud igen¹. Der peges på områder som trivsel, relationer mellem elev og lærer samt overgange mellem folkeskole og uddannelse, som værende afgørende fokuspunkter, for at sikre et mindre frafald. Herudover viser en fremskrivning af ubalancer på arbejdsmarkedet, at Danmark kommer til at mangle faglært arbejdskraft allerede i 2030, samtidig med at der vil være en overvægt af ufaglærte og akademikere². 

¹ Elever, der trives dårligt, har større risiko for at droppe ud af deres erhvervsuddannelse | EVA

² Danmark mangler 99.000 faglærte i 2030 | Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (ae.dk)

Et godt samarbejde mellem skoler og virksomheder er derfor vigtigere end nogensinde. Det er her, de unge får lov til at snuse til fremtidige jobmuligheder. En viden, det er svært at tilegne fra skolebænken. Og hvad end forældrene er uddannede eller ej, er det sjældent et kendskab, de får med hjemmefra.

Det kræver, at de bliver præsenteret for den brede pallette af uddannelses- og jobmuligheder, der findes, i løbet af deres skolegang.

Udover at understøtte eleverne i deres valg af fremtidig uddannelse, ligger der en lige så stor opgave i at sikre, at de er klædt så godt på som muligt til at kunne gennemføre en uddannelse og senere varetage et job. Ligeledes skal vi sikre, at der er en god overgang mellem folkeskole og uddannelse. Igennem flere år, har vi i Sorø Kommune haft en følgegruppe for styrket udskoling og overgang til ungdomsuddannelse med repræsentanter fra ungdomsuddannelser, uddannelsesinstitutioner, folkeskoler og erhvervslivet. Formålet med følgegruppen er blandt andet at rådgive, inspirere til og kvalificere Sorø Kommunes indsatser og udvikling af disse i grundskolen og i samarbejdet omkring overgangen til ungdomsuddannelse, som kan skabe grundlag for, at de unge træffer de rigtige valg. Herudover udveksles viden og erfaringer med styrket udskoling og overgang til ungdomsuddannelser – som ligger i mange kommuner.

De lokale virksomheder, der deltager i skole-virksomhedssamarbejdet, påtager sig et stort og vigtigt samfundsansvar. De er med til at understøtte de unge i deres valg af job- og uddannelsesretning, når de stiller deres tid, viden og erfaring til rådighed for skolerne, som kan inddrage dem på forskellig vis i deres undervisning.

Samtidig er mange virksomheder bevidste om den fremtidige mangel på arbejdskraft, som de kigger ind i. Med Skole-Virksomhedssamarbejdet får virksomhederne mulighed for at vise deres branche og virksomhed frem for, hvad der måske er deres fremtidige medarbejdere.

At videreudvikle og forbedre den kommunale virksomhedsservice på tværs af kommunens fagcentre, er også med til at sikre tilfredse virksomheder, samt ikke mindst virksomheder der vil det gode samarbejde med kommunen. Det være sig i forhold til jobcenterets ledige borgere, skole-virksomhedssamarbejdet og lignende.

Samtidig er en god virksomhedsservice også med til at skabe et godt omdømme af Sorø Kommune som en erhvervsvenlig kommune, med potentiale for tiltrækning af nye virksomheder.

Med kommunal virksomhedsservice forstås alle de fagområder, som virksomheder direkte eller indirekte kan være i kontakt og dialog med. Hvad end det er kontakt med et myndighedsområde, et system eller medarbejder, så skal virksomhederne opleve, at kommunen imødekommer deres henvendelse hensigtsmæssigt, kompetent og smidigt. Det vil sige med høj kvalitet og faglighed, i et letforståeligt sprog og en transparent arbejdsgang. Indsatserne er tværgående og kræver en solid og kontinuerlig tværfaglig indsats fra flere fagcentre.

En videreudvikling af den kommunale virksomhedsservice sker derfor ikke kun fra det kommunale erhvervskontor. Det kræver et stærkt samarbejde på tværs af fagcentre, da virksomhederne har kontakt med mange forskellige fagområder i kommunen. Ligesom det kræver, at vi har god dialog og gode relationer til erhvervslivet.

I Sorø Kommune har vi tradition for at arbejde på tværs af fagcentre og områder. Det gør vi blandt andet, når vi planlægger og gennemfører den årlige job- og uddannelsesmesse, inviterer til det årlige håndværkermøde eller udvikler og styrker skole-virksomhedssamarbejdet. Relationer og dialog varetages blandt andet via Erhvervsudviklingsrådet, forskellige erhvervsnetværk, bæredygtighedspanelet og senest en fokusgruppe for lokale håndværkere.

For fortsat at fastholde et fælles udgangspunkt for et samarbejde på tværs af kommunens fagcentre er der nedsat en arbejdsgruppe med relevante medarbejdere. Med udgangspunkt i udvalgte tværfaglige indsatsområder, skal den være med til at sikre videndeling om tendenser i erhvervslivet samt en kontinuerlig og god virksomhedsservice på tværs af kommunen.

Da et enigt Byråd, som nogle af de første i landet, vedtog at tage udgangspunkt i udvalgte Verdensmål og lade dem være fundamentet i Vision og Planstrategien for 2022, blev det startskuddet for lokalt politisk fokus og opbakning til den grønne omstilling – både for borgere, foreninger og for erhvervslivet.

Inden for erhvervslivet blev det mere og mere tydeligt, at de stod overfor en omstilling fra mere konventionelt tænkende, til nu at skulle tænke mere grønt, cirkulært og bæredygtigt i deres forretning, hvis de ville eksistere i fremtiden. Både fordi kunderne kommer til at efterspørge en grøn profil, men også fordi fremtidens medarbejdere i højere grad efterspørger det.

I november 2020 tilsluttede Sorø Kommune sig sammen med 45 andre kommuner sig DK2020 og påbegyndte arbejdet med klimahandleplaner. DK2020-partnerskabet stiller en fælles metode til rådighed for, at kommunerne kan udvikle sammenlignelige klimaplaner med et ambitionsniveau, der lever op til Paris-aftalen. Kommunernes arbejde understøttes af Concito og Sjællands Klimaforum – et sekretariat med den kommunalt finansierede klimakoordinator og medarbejdere fra Region Sjælland. De bistår med viden om metode, faglige valg og rammen for DK2020-planernes udarbejdelse.

I ovenstående arbejde er der fokus på, at partnerskaber og fælles udvikling er nøglen til at komme i mål. Der lægges derfor op til en inddragelse af såvel borgere som virksomheder.

I 2021, på initiativ fra Sorø Erhverv, blev Sorø Erhvervs Bæredygtighedspanel etableret, med det formål at skulle udgøre koblingen mellem Sorø Kommune og erhvervslivet. Panelet skal fremkomme med forslag og idéer til, hvorledes erhvervslivet i Sorø Kommune kan bidrage til målsætning om CO2 reduktion i DK2020- planen. Panelet består af en bred repræsentation af vores lokale erhvervsliv.

Ansporet af et kraftigt ønske fra Sorø Erhvervs Bæredygtighedspanel, vedtog Kommunalbestyrelsen, i forbindelse med Budget 2023, at afsætte midler til et halvt årsværk til bæredygtighedsguide/-konsulent. Konsulenten skal som en del af Sorø Erhverv og i tæt samspil med Sorø Erhvervs Bæredygtighedspanel    udbrede lysten og evnen hos virksomhederne til at udpege og implementere bæredygtighedstiltag samt bidrage til nedbringelse af vores CO2 aftryk.

Bæredygtighedskonsulenten bliver den bærende del i kommunens arbejde med at understøtte virksomhederne i den grønne omstilling, og skal således blandt andet bistå de enkelte virksomheder i at identificere indsatsområder med størst muligt miljømæssig og økonomisk indvirkning. Herudover skal konsulenten være i stand til at anvise eventuelle tilskudsordninger på området samt stå for at afholde workshops, temaarrangementer mv.

Erhvervsområdet rækker ind i flere forskellige fagcentre, og der er således et tæt samarbejde mellem Sorø Erhverv og flere af kommunens andre fagcentre. Sorø Erhverv modtager en del henvendelser fra virksomheder, som har brug for hjælp til eksempelvis at få en flexjobber, rekruttering af nye medarbejdere, spørgsmål angående opsætning af skilte, udvidelse af erhvervsareal mm. Her fungerer Sorø Erhverv som én indgang til kommunen, hvor vi hjælper dem videre til medarbejdere i de forskellige fagcentre med de rette kompetencer.

Også Skole-virksomhedssamarbejdet er et tværfagligt samarbejde mellem flere afdelinger. Her arbejder Sorø Erhverv tæt sammen med Fagcenter Børn & Familier og UU-vejledere. Formålet med skole- virksomhedssamarbejdet er at hjælpe de unge med at udforske og vælge mellem de erhvervs- og uddannelsesmuligheder, der findes, og på længere sigt, være med til at sikre fremtidens arbejdskraft.

Selvom vi har en lov, der tilskriver, at de regionale erhvervshuse skal tilbyde specialiseret erhvervsservice, har vi om noget brug for at den lokale erhvervsservice bibeholdes.

Der er fortsat behov for en enhed, der er med til at drive erhvervsudviklingen i kommunen, sætte fokus på tiltrækning af arbejdskraft og nye virksomheder og meget andet. Uden virksomheder – ingen penge i kassen.

I Rådet er de særligt optaget af at: 

• sikre, at vi fortsat har en stærk, lokal erhvervsfremmeenhed, som med sin lokale forankring har oparbejdet et stærkt kendskab og gode relationer til virksomhederne.
• bibeholde den service og pleje af virksomhedernes interesse, de yder.
• dialogen mellem virksomheder og kommunen som helhed forbedres. Vi ønsker os, en kultur på kommunen, der er moderne tænkende og positivt indstillet over for virksomheder såvel borgere. Hvor man ser det positive i de muligheder, der En samlet enhed, hvor vi får tingene til at ske.