Nærværende beredskabsplan henvender sig primært til ledere samt relevante medarbejdere i Sorø Kommune, som er i kontakt med borgere, både under og over 18 år, der kan være berørt af æresrelaterede konflikter og/eller negativ social kontrol.

Beredskabsplanen giver generel information og viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, og skal fungere som et baggrundsmateriale til ledere og medarbejdere.

Beredskabsplanen er en handleguide, der indeholder beskrivelser af sagsgangen ved mistanke om æresrelaterede konflikter eller negativ social kontrol, samt en liste med relevante aktører, som man, som fagperson eller leder kan tage frem efter behov.

Æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol er komplekse og følsomme problemstillinger. Det kan være svært som fagperson at vurdere, hvornår og hvordan man skal handle på en bekymring. Formålet med beredskabsplanen er at gøre det lettere for dig som fagperson at handle korrekt og hensigtsmæssigt i disse sager, samt sikre at der på tværs af forvaltninger er en systematisk og effektiv sagsgang til håndtering af bekymring eller adgang til konkret viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Som fagperson og qua din skærpede underretningspligt reagerer du som udgangspunkt på tegn på mistrivsel hos børn og unge.

Æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol kan være vanskelige begreber at arbejde med og der er derfor behov for, at begreberne er tydeligt defineret.

Negativ social kontrol i forhold til æresrelaterede konflikter handler om handlinger, styring, kontrol eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder. Familiens ære er knyttet til en opfattelse af familien som en samlet enhed, hvor den enkeltes handlinger kan påvirke hele familiens ære positivt eller negativt. Æresrelaterede konflikter handler ofte om seksualitet; herunder kæresteforhold, valg af ægtefæller og homoseksualitet. Familien kan både omfatte den nære familie og den udvidede familie – også på tværs af landegrænser. Familiens ære skal således opretholdes både over for den etniske gruppe lokalt, men også transnationalt. Negativ social kontrol i forhold til æresrelaterede konflikter kan forekomme i nære relationer, netværk, gruppering m.v. Det kan både være drenge og piger, mænd og kvinder, som bliver udsat for negativ social kontrol i en sådan grad, at de ikke har mulighed for at træffe afgørende og selvstændige beslutninger i forhold til valg af venner, ægtefælle, seksualitet, trosretning, uddannelse, arbejde, mm.

Tidlig opsporing af negativ social kontrol er en vanskelig og kompleks opgave, der kræver indsigt i opsporingsprocesser.

Opsporingsprocesser på det faglige område: At arbejde med forebyggelse og opsporing af negativ social kontrol af børn og unge på det faglige område handler i høj grad om, at man som leder og medarbejder besidder en faglig viden om:

• Tegn og reaktioner hos børn og unge, der udsættes for negativ social kontrol.
• Forståelsen og tolkningen af børn og unges tegn og reaktioner på negativ social kontrol
• Det kommunale beredskab og kendskab til de forskellige handleveje i sager med negativ social kontrol mod børn og unge.
• At tale med børn generelt og specifikt i relation til temaerne negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter.

Æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol kan ramme alle borgere og denne beredskabsplan understøtter derfor arbejdet med alle borgere i Sorø Kommune, både under og over 18 år, som udsættes for æresrelaterede konflikter og/eller negativ social kontrol.

Målgruppen er ligeledes borgere af begge køn, i alle aldre, fra forskellige sociale samfundslag og fra alle boligområder i Sorø. Borgere der er berørt af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, findes ofte i familier hvor kollektivets interesser står over individets. Som ofte er disse familier præget af et stærkt køns- og aldershierarki, hvor manden anses som familiens overhoved, og hvor kvinder er bærere af familiens ære.

Erfaringer peger på, at vi oftest møder målgruppen i tre faser af deres liv:

1. Teenageårene, hvor det handler om identitetsdannelse (opgør med familien normer og traditioner).
2. Ved valg af partner, indgåelse af ægteskab og i forbindelse med familiedannelse.
3. Ved skilsmisse eller brud i familien.

I forbindelse med hjemmebesøg og skolearbejdet har sundhedsplejen en aktiv rolle ind i den tidlige opsporing af børn, unge og familier i mistrivsel. Det generelle og sundhedsfremmende arbejde er i fokus, men der er en særlig opmærksomhed på børn og unge i bekymrende udvikling og mistrivsel – herunder æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Fysiske tegn på psykisk og fysisk vold

- Mærker efter slag

- Brandmærker

- Mærker efter kvælningsforsøg

- Knoglebrud

- Hyppige skadestuebesøg

- Psykosomatiske klager

- Søvnvanskeligheder

- Overreaktion på pludselige bevægelser og lyde

Psykiske tegn på Psykisk og fysisk vold

- Tristhed

- Indadvendt

- Isolation

- Utryg tilknytning

- Mistillid til voksne

- Dissociation

- Lav selvfølelse

- Hjælpeløshed, magtesløshed

- Depression

- Angst

- Svært ved at løsrive sig fra forældre/løsriver sig for hurtigt

Socialadfærdsmæssige tegn og reaktioner på psykisk og fysisk vold

- Udadreagerende, aggressiv adfærd

- Indadreagerende, Passiv adfærd

- Påklædning

- Overtilpassethed

- ”Små voksne”

- Koncentrationsbesvær

- Indlæringsvanskeligheder

- Tab af kompetencer

- Hyperaktivitet, hypersensitivitet

- Selvdestruktiv adfærd

Personer, der udsættes for negativ social kontrol og/eller fysisk eller psykisk vold begrundet i ære, skal hjælpes således at de kan leve et frit liv efter eget ønske.

Udfordringer med æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol kan være både svære at opdage, samt at gå ind i for den enkelte frontmedarbejder. Det er derfor afgørende, at medarbejderne er klædt på til at opdage og håndtere æresrelateret konflikter og negativ social kontrol, samt at de ved, hvor de kan hente rådgivning og sparring. Tegnene nedenfor kan være en indikation af, at en borger enten udsættes for æresrelaterede konflikter eller negativ social kontrol.

Medarbejdere skal være opmærksomme på disse og altid reagere når de ser disse tegn. Tegnene bør aldrig stå alene, men bør altid sammenholdes med den øvrige viden om den pågældende og dennes familieforhold. Da lovgivningen og dermed kommunens forpligtigelser på børne- og ungeområdet og voksenområdet er forskellige, er beskrivelsen af tegnene opdelt i børn og unge under 18 år og voksne over 18 år.

Fagpersoners observationer er vigtige, for at vurdere om de symptomer og signaler, som den pågældende borger udviser, er tegn på generel mistrivsel eller tegn på, at borgeren er i en æresrelateret konflikt eller berørt af negativ social kontrol. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de berørte ofte, vil gøre meget for at skjule, at de er udsat for en æresrelateret konflikt eller negativ social kontrol

Bekymringstegn, f.eks.:

• Følges konsekvent af forældre, søskende eller anden familie til og fra skole.
• Mange sociale restriktioner af barnet eller den unge; f.eks. i forhold til adfærd, venskaber, fritid, klasseaktiviteter, lejrskole, kommunikation via mobil og sociale medier og uddannelsesvalg.
• Kontrol og overvågning.
• Dobbeltliv af hensyn til familien.
• Styring, kontrol eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder.
• Frygt for at tage hjem.
• Ulovligt fravær i skolen.
• Fysisk/psykisk vold.
• Isolering, indespærring, trusler, fysisk og psykisk vold, pres, undertrykkelse eller lignende problematikker.
• Henvendelser fra netværket med konkret viden om æresrelateret konflikt.
• Mistanke om genopdragelsesrejser/ufrivilligt udenlandsophold.
• Familien skal rejse til forældrenes hjemland i en længere periode.
• Der tales om forlovelse i hjemmet.
• Søster eller bror har været udsat for pres fx til ægteskab.
• Den unge stikker af, grundet frygt for tvunget ægteskab (fx fordi den unge har opdaget en flybillet, bryllupstøj er købt eller lign.).

I arbejdet med borgere udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol er det primære fokus, at få skabt sikkerhed omkring borgeren. Sikkerhedsperspektivet i disse sager spænder helt fra vurdering af evt. udeladelse af oplysninger i partshøring af forældre, over sikkerhed ift. mobiltelefoner og sociale medier til anbringelse af unge på sikre opholdssteder. Medarbejdere er altid velkomne til at kontakte sikkerhedskonsulenterne for sparring og udarbejdelse af en risikovurdering og/eller en sikkerhedsplan.

Når man som fagperson sidder med mistanke, bekymring eller viden om, at et barn under 18 år er udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, er det vigtigt at tale med barnet alene, før man taler med forældrene. Trusselsniveauet for barnet kan øges, når familien bliver informeret om at myndigheder er involveret jf. SEL §155a, stk. 2

• Forvaltningsloven § 19, stk. 2, nr. 4 giver hjemmel til, at man undlader at partshøre forældrene i dele af sagens dokumenter.
• Forvaltningsloven §15b, stk.1, nr. 5 giver hjemmel til at undtage dele af dokumenter fra aktindsigt.
• Inden forældrene informeres om en evt. underretning, skal der tages stilling til barnets sikkerhed; er det nødvendigt at anbringe barnet udenfor hjemmet, eller kan barnet fortsat opholde sig i hjemmet.
• Ifølge Barnets lov § 105, stk. 1, kan der træffes afgørelse om, at den unges anbringelsessted ikke oplyses, hvis barnet er anbragt.
• Hvis barnet er i hjemmet, skal der laves plan for:

- hvad gør barnet, hvis situationen eskalerer.

- hvem kan barnet kontakte for hjælp.

- hvem og hvordan følges der op på situationen.

- hvem reagerer og hvordan, hvis barnet ikke vender tilbage på aftalte tidspunkter. Særlige opmærksomhedspunkter ift. digital sikkerhed

• Hvad enten borgeren opholder sig i hjemmet eller anbringes på sikkeropholdssted, er det vigtigt, at fagpersoner har et fokus på digital sikkerhed.
• Slå alle GPS og lokalitetstjenester fra på mobiltelefon, IPad og computer.
• Deaktivér ”Find min IPhone”.
• Ændre koder til de sociale medier.
• Ændre kode til e-mail eller opret ny.
• Spær NemID.
• Spær Dankort og evt. konto.
• Vær opmærksom på, at forældre kan have adgang til børnenes konto via Netbank.
• Vær opmærksom på IKKE at lægge billeder af ens omgivelser op på de sociale medier. Særlige opmærksomhedspunkter ift. transport til sikkert opholdssted
• Sluk for mobiltelefonen. Tænd først igen efter aftale med personale på sikkert opholdssted.
• Hvis en borger skal med bus eller tog til nyt opholdssted, sørg for at dette ikke sker fra hjemkommunen.
• Undgå taxa.
• Ved transport i bil: - Kontakt politiet for rådgivning angående sikkerhed.

- Politiet kan evt. kontaktes for at bistå med transporten.

- Sørge for at borgeren kommer uset ind i bilen.

- Sørge for at borgeren ikke er synlig fra bilen på vej ud af byen.

- Observere området de forlader for evt. holdende biler, personer mv. Vær opmærksomme på, om disse dukker op senere hen.

- Kør ind på rastepladser flere gange undervejs og vær opmærksom på, om biler følger efter. Undgå udstigning!

Bekymringstegn, f.eks.:

• Ægtefælle/familien vil bestemme niveau af deltagelse på arbejdsmarkedet og uddannelse.
• Begrænsninger i uddannelsesvalg.
• Stort ansvar og mange forpligtelser i hjemmet.
• Få eller ingen venner/veninder.
• Meget fravær fra sprogskole, aktiveringscenter, praktik og lign.
• Dobbeltliv af hensyn til familien og lign.
• Svær at motivere til aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet/arbejdsmarkedsrettede aktiviteter.
• Kommer for sent eller overholder ikke aftaler.
• Familien skal rejse til hjemlandet over en længere periode.
• Vedkommende har været på krisecenter eller henvendt sig ang. muligheden herfor.
• Andre i familien f.eks. børn eller søskende har været udsat for pres f.eks. til ægteskab.
• Må ikke deltage i aktiviteter med det modsatte køn.
• Familien/ægtefællen overvåger og kontrollerer adfærd og sociale aktiviteter.
• Familien/ægtefælle tjekker mobil og sociale medier f.eks. Facebook.
• Der er eller har tidligere været vold eller trusler om vold i familien.
• Fysisk og/eller psykisk vold.

I arbejdet med borgere udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol er det primære fokus, at få skabt sikkerhed omkring borgeren. Sikkerhedsperspektivet i disse sager spænder fra vurdering af evt. sikkerhed i forbindelse med mobiltelefoner, sociale medier til ophold på krisecenter eller Safehouse mm. Medarbejdere er altid velkommen til at kontakte sikkerhedskonsulenterne for sparring og udarbejdelse af en risikovurdering og/eller en sikkerhedsplan.

• Vurdering af hvorvidt borgeren skal tilbydes en handleplan jf. SEL § 12a. Forpligtelsen til at udarbejde denne handleplan ligger i Socialforhold og Beskæftigelses myndighedsområde for voksne.

Hvad enten borgeren opholder sig i hjemmet eller anbringes på Safehouse, er det vigtigt, at fagpersoner har et fokus på og kan rådgive omkring digital sikkerhed.

• Slå alle GPS og lokalitetstjenester fra på mobiltelefon, IPad og computer.
• Skift telefonnummer og teleselskab.
• Deaktivér ”Find min IPhone”.
• Ændre koder til de sociale medier.
• Ændre kode til e-mail eller opret ny.
• Spær NemID.
• Spær Dankort og evt. konto.
• Ændre koder til Netbank.
• Vær opmærksom på IKKE at lægge billeder af ens omgivelser op på de sociale medier. Særlige opmærksomhedspunkter i forhold til transport til sikkert opholdssted:
• Sluk for mobiltelefon. Tænd først igen efter aftale med personale på sikkert opholdssted.
• Hvis en borger skal med bus eller tog til nyt opholdssted, sørg for at dette ikke sker fra hjemkommunen.
• Undgå taxa.
• Ved transport i bil:

- Kontakt politiet for rådgivning angående sikkerhed.

- Politiet kan evt. kontaktes for at bistå med transporten.

- Sørge for at borgeren kommer uset ind i bilen.

- Sørge for at borgeren ikke er synlig fra bilen på vej ud af byen.

- Observere området de forlader for evt. holdende biler, personer mv. Vær opmærksomme på, om disse dukker op senere hen.

- Kør ind på rastepladser flere gange undervejs og vær opmærksom på, om biler følger efter. Undgå udstigning!

Har man at gøre med børn og unge under 18 år kan man bl.a. kontakte:

• Vagten: Er du som fagperson bekymret for et barns udvikling eller trivsel, har du en særlig pligt til at kontakte vagten. Telefon: 5787 6429 Eller via familieraadgivningen@soroe.dk
• Døgnvagten: Ved akutte henvendelser der ikke kan afvente normal åbningstid. Kontakt døgnvagten via Sydsjælland og Lolland Falsters politi: 114 eller 5531 1448
• Sikkerhedskonsulenterne: Sikkerhedskonsulentordningen er er et nationalt projekt under Styrelsen for Integration og International Rekruttering (SIRI). Sikkerhedskonsulenterne er kommunalt forankret, men dækker hver en region. Formålet med sikkerhedskonsulenterne er at styrke sikkerheden for borgere, der er udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Sikkerhedskonsulenterne for Region Sjælland: Khaled 2135 2701
• VISO: National videns og specialrådgivningsorganisation på det sociale område. VISO tilbyder rådgivning og udredning til fagpersoner, når en borger er udsat for æresrelaterede konflikter. Rådgivningen kan indeholde risikovurdering, faglig sparring og mægling i familien. Telefon: 72 42 40 00
• Red Safehouse www.red-safehouse.dk, tlf. 45 11 78 00 (hele døgnet) RED (Rehabiliteringscenter for etniske unge i Danmark) giver længerevarende ophold, beskyttelse og behandling til enlige unge og par uden børn, der er truet af tvangsægteskaber og/ eller æresrelateret vold. Centret tilbyder et sikkert sted at bo og hjælp til at starte et liv på egne ben
• Red Rådgivning (tidligere Etnisk Ung) https://red-center.dk/raadgivning/for-unge, tlf. 70 27 76 86 (hele døgnet) Tilbyder rådgivning om æresrelaterede konflikter til unge, forældre og fagfolk. RED Rådgivning tilbyder rådgivning, konfliktmægling, psykologhjælp mv. til de unge, herunder en (anonym) hotline samt professionel sparring og konsulentbistand til fagfolk, der arbejder med etniske minoritetsunge, som er udsat for pres, kontrol eller tvang fra familien.
• Børns Vilkår Tlf. 116 111 (alle dage kl. 11.00-23.00, nattelinje ml. 23.00-02.00) Gratis og anonym rådgivning til børn via både telefon, sms, chat eller igennem en brevkasse. Rådgiverne kan også tilbyde en professionel bisidder til de børn, som ringer til BørneTelefonen, og som har brug for hjælp i mødet med den offentlige forvaltning.