Målgruppen for denne beredskabsplan er ansat i eller arbejder for Sorø Kommune og har via arbejdet kontakt med børn og unge under 18 år. Det er blandt andet ledere og ansatte i dagplejen, offentlige og private dagtilbud og skoler, skolefritidsordninger, klubber, sundhedsplejersker, logopæder, socialrådgivere, psykologer, SSP-konsulenter, ungekonsulenter, familiebehandlere, ansatte i behandlingstilbud, den kommunale tandpleje, ungdomsuddannelser, døgninstitutioner, socialpædagogiske opholdssteder og plejefamilier.

Sorø Kommune kan ikke forpligte eksterne aktører på at arbejde med Beredskabsplanen på samme måde, som vi selv vil gøre det, men vi kan gøre opmærksom på Beredskabsplanens eksistens. Når vi modtager underretninger fra eksterne aktører om overgreb mod børn, vil vi handle i overensstemmelse med Beredskabsplanen.

Beredskabsplanen har til formål at beskrive, hvordan du skal reagere, når der opstår mistanke om vold eller seksuelt misbrug af et barn eller ung.

Beredskabsplanen har også til formål at vejlede om, hvilke tegn på mistrivsel man som fagperson skal være opmærksom på, så overgreb mod børn og unge kan forebygges, og børn og unge udsat for overgreb kan opspores og hjælpes.

Alle ansatte i Sorø Kommune har underretningspligt. Underretningspligten kan ikke tilsidesættes af overordnede, uanset lokale aftaler. Du vil som underretter altid modtage en kvittering og en orientering om det videre forløb. Alle underretninger bliver vurderet og behandlet inden for 24 timer.

For at du kan observere og reagere på viden eller mistanke om vold og seksuelle overgreb, er det nødvendigt at definere, hvad vi forstår ved overgreb. Du skal kende begreberne for overgreb.

I Sorø Kommune skelner vi mellem fysiske, psykiske og seksuelle overgreb. I praksis består overgreb ofte af en kombination af flere former for vold.

Socialstyrelsen definerer vold som ”en handling eller trussel, der uanset formålet kan krænke en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen – uanset om personen er et barn eller en voksen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt.

Uanset typen af vold, der begås mod et barn, så er der tale om en adfærd fra forældrene eller andre omsorgsgivere, som er ødelæggende for eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. Enhver form for vold bringer barnets udvikling og sundhed i fare”.

Enhver form for vold bringer barnets udvikling og sundhed i fare

”Fysisk vold i nære relationer er en handling eller hændelse, hvor forælderen, den primære omsorgsgiver eller den fagperson eller frivillige, i hvis varetægt barnet er overladt, smerter eller skader barnet og krænker dets integritet fysisk og psykisk. Volden kan komme til udtryk ved handlinger som fx at slå, sparke, ruske, bide, kvæle, skolde, brænde eller forgifte barnet. Volden kan være en intenderet handling eller ske i affekt. Der kan være tale om en enkeltstående handling eller gentagne episoder. Fysisk vold er ødelæggende for, eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet, og bringer dets udvikling og sundhed i fare.”

Fysiske overgreb kan være

• At blive udsat for kropslig smerte gennem slag, spark, brændemærkning, skoldning, kvælertag.
• Anden form for straf, hvor barnet rammes direkte på kroppen.
• Et fysisk overgreb kan også være at ruske børn, så hovedet bevæges ukontrolleret frem og tilbage, hvilket kan føre til hjerneskader.
• Det kan være at tage hårdt fat i armen eller skubbe barnet.
• Omskæring af piger er også et fysisk overgreb.

Det er vigtigt at huske på, at ikke al vold og fysiske overgreb kan ses på barnet og den unge. Med de fysiske overgreb vil altid følge psykiske overgreb (psykisk vold), fordi barnet lever med usikkerheden og utrygheden om, hvornår og hvordan overgrebene sker igen.

Fysiske overgreb kan efterlade mærker på kroppen, på armene, benene eller måske i ansigtet. Ofte er mærkerne skjult under tøjet, og i nogle tilfælde er der tale om indre skader, som ikke er synlige.

”Psykisk vold i nære relationer er et gentaget mønster af handlinger eller hændelser, hvori forælderen eller den primære omsorgsgiver formidler til barnet, at det for eksempel er værdiløst, mislykket, utilstrækkeligt, uelsket eller uønsket. Psykisk vold kan komme til udtryk gennem verbale og ikke-verbale handlinger, der afviser og nedgør barnet; der udnytter og opfordrer til asocial adfærd; der truer og skræmmer det; eller ved at isolere barnet, så det frarøves muligheden for at få sit behov for samspil med andre opfyldt. Den psykiske vold kan være begået af personer i barnets hjem eller af fagpersoner eller frivillige, i hvis varetægt barnet befinder sig. Psykisk vold er ødelæggende for, eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet, og bringer dets udvikling og sundhed i fare.”

Psykiske overgreb kan være

• Følelsesmæssig afvisning
• Trusler om at blive forladt
• Trusler om straf
• Indespærring
• Nedgørelse eller anden nedværdigende behandling
• At barnet overværer eller er vidende om fysiske eller seksuelle overgreb mod et familiemedlem eller an anden nær relation.

Psykiske overgreb kan desuden være omfattende omsorgssvigt

• Barnets grundlæggende behov bliver ikke tilgodeset af dets omsorgspersoner.
• Manglende stimulering
• Forhindring af skolegang, fritidsinteresser eller omgang med venner og kammerater
• Egentlig vanrøgt, hvor barnet efterlades uden pasning eller opsyn.

Psykiske overgreb efterlader ikke synlige mærker på kroppen, men der sker skade på barnets og den unges psykiske og mentale udvikling.

Et seksuelt overgreb er en handling rettet mod et barn, hvor en voksen, et andet barn eller en ung i kraft af magt, ansvar eller ved at have opnået en tillidsfuld relation udnytter barnet til at indgå i seksuelle aktiviteter. Seksuelle overgreb skader barnet og bringer dets udvikling og sundhed i fare. Desuden skades barnets evne til at indgå tillidsfuldt i relationer og danne et positivt selvbillede.

WHO definerer et seksuelt overgreb således:

”Seksuelle overgreb på børn er inddragelsen af et barn i seksuelle aktiviteter, som barnet ikke forstår, ikke er i stand til at give informeret samtykke til, eller som barnet udviklingsmæssigt ikke er parat til og ikke kan give samtykke til, eller som strider imod love eller sociale tabuer i samfundet.

Seksuelle overgreb på børn er en aktivitet mellem et barn og en voksen eller et andet barn, der i kraft af alder eller udviklingstrin er i en position med ansvar, tillid eller magt, og hvor aktiviteten har som formål at tilfredsstille personens egne behov.” (WHO, 1999; Zeuthen 2012).

Videnscenter for sociale indsatser ved vold og seksuelle overgreb mod børn (SISO) definerer et seksuelt overgreb mod børn på følgende måde:

• Den voksne udnytter barnets tillid.
• Det seksuelle overgreb krænker barnets integritet.
• Det er en handling, som barnet ikke kan forstå eller som det misforstår, og som barnet ikke er modent til at give samtykke til.
• Det seksuelle overgreb er udtryk for den voksnes behov og udføres på den voksnes betingelser
• Det er et udtryk for børn og unge, der udsætter andre børn og unge for seksuel, grænseoverskridende adfærd.
• Det er en handling, som overskrider samfundets lovgivning og den almindelige moral.

Seksuelle overgreb kan omfatte både psykiske og fysiske overgreb foruden det seksuelle overgreb. Også det at udsætte barnet for pornografisk materiale.

Definition af mobning:

”Mobning er handlinger, der holder en eller flere elever udenfor fællesskabet, bevidst eller ubevidst. Mobning opstår i fællesskaber som mangler noget positiv at samles om, og foregår ved forskellige typer handlinger, der markerer hvem, der holdes udenfor. Mobning udspringer af utrygge kulturer, der opstår i sociale sammenhænge, man ikke kan trække sig fra”. (Definition fra DCUM – Dansk center for undervisningsmiljø)

Nogle gange opstår der i en børnegruppe overgreb i form af mobning, som kan indeholde både fysiske, psykiske og seksuelle overgreb. Det kan forekomme i alle aldersgrupper – også i dagtilbud og også over for børn, der er så små, at de ikke selv kan redegøre for omstændighederne, men hvor det f.eks. kan konstateres, at de er påført bide- og kradsemærker. Det er en adfærd, som er skadelig for både det barn, der udsættes for overgrebene, og for det barn, der udøver overgrebene. Derfor skal det stoppes hurtigst muligt.

Der kan i disse situationer være brug for sparring fra andre faggrupper (se lokale sparringsmuligheder) med hensyn til, hvordan situationen kan gribes an – både i forhold til børn, forældre og personale.

Mobning kan også være digital. Det kræver en særlig opmærksomhed, da det dette kan foregå anonymt.

Hurtig indgriben forebygger, at den uhensigtsmæssige adfærd udvikler sig til en ødelæggende kultur og omgangsform i dagtilbuddet, skolen eller andre steder med grænseoverskridende adfærd.

De senere år er unge drenge og piger blevet udsat for overgreb i form af, at der på de sociale medier er blevet delt nøgenbilleder eller billeder/videoer med seksuel aktivitet uden deres accept. Sådanne billeddelinger opleves som et voldsomt tillidsbrud, og kan defineres som et psykisk overgreb.

Det kan være video og deling via diverse apps, hvor der ikke er givet samtykke. Det kan medføre, at personer udsættes for krænkelser.  

Se særskilt beredskabsplan for negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter.

Komplekse traumer

Alle former for overgreb er ødelæggende for eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. Enhver form for overgreb bringer barnets udvikling og sundhed i fare, uanset om det er forældre, andre omsorgspersoner eller ukendte personer, som udsætter barnet eller den unge for overgreb. Et barn eller en ung traumatiseres, når det ikke kan tale med nogen om overgrebene og oplever at være alene med ubærlige følelser.

Uanset overgrebenes karakter ved vi, at det, som forårsager traumer og traumereaktioner hos barnet, ikke kun er den fysiske og/eller psykiske smerte barnet udsættes for, men i lige så høj grad oplevelsen af, at overgreb er forbundet med tabu og skam.

Børn og unge kan få traumer forårsaget af f.eks. trafikulykker eller dødsfald. I disse situationer får de dog ofte hjælp og støtte fra forældre og andre nære omsorgsgivere, som bidrager til at få hændelserne bearbejdet.

Traumereaktioner opstår i høj grad som konsekvens af, at barnet står alene med smerten og de følelser, overgrebet medfører.

Traumer forårsaget af overgreb begået af et familiemedlem eller anden nær omsorgsgiver som f.eks. spejderleder, fodboldtræner eller nabo adskiller sig herfra på følgende vitale punkter:

• Traumet opstår, fordi barnet oplever et voldsomt svigt, idet de personer, som burde være tryghedsskabende, støttende og yde omsorg, i stedet skaber frygt, smerte og uforudsigelighed. Traumet opstår eller forstærkes fordi tillidsrelationen brydes.
• Ofte finder overgreb sted flere gange, og dermed forstærkes traumet.
• Overgreb er ofte forbundet med tavshed. Hverken barnet/den unge eller forældrene taler om overgrebet, som opleves smertefuldt og skamfuldt.

Overgreb påvirker hverdagen med ubehag, utryghed og en uforudsigelighed, som tager barnets opmærksomhed og koncentration. Det sker ofte på bekostning af det faglige arbejde i skolen og det sociale liv med vennerne. Når overgrebene sker i hjemmet, har barnet ofte manglende lyst til at tage venner med hjem, fordi barnet frygter pinlige episoder. Hjemmet, der skulle være barnets trygge base, er i stedet blevet til selve overgrebszonen.

Overgreb i barndommen eller puberteten, sker på det tidspunkt i livet, hvor barnet/den unge udvikler sig allermest og samtidig befinder sig i en sårbar udviklingsperiode.

Overgrebene medfører en voldsom påvirkning af neurobiologien, så barnets hjerne og hele livsholdning skifter fra udvikling til overlevelse. Barnet vil derfor blive ramt af udviklingsforsinkelser og barnet bliver genstand for det, vi kalder komplekse traumer.

Du har pligt til at handle, hvis du får mistanke om overgreb mod børn eller unge. Men hvad gør du helt konkret som medarbejder eller som leder? Og hvad gør kommunens myndighedsafdelinger?

Dette afsnit beskriver de lovgivningsmæssige krav til handleprocedurer for medarbejdere og ledere, når man får en bekymring, mistanke eller viden om, at et barn udsættes for fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb.

Afsnittet beskriver også de lovgivningsmæssige krav til kommunens myndighedsafdelings rolle, opgaver og kompetencer i sager med overgreb mod børn og unge – det vil sige op til det 18. år.

Den organisatoriske forebyggelse handler om de rammer, som institutionen, skolen, idrætstilbuddet eller kulturtilbuddet sætter for at forebygge og beskytte barnet mod overgreb. Et eksempel kan være rammer og regler for omgangsformen mellem børn og unge og de voksne, for påklædning og procedurer for indhentelse af børneattester.

Alle kommunens skoler og institutioner skal som minimum have en lokal forebyggelsespolitik for deres lokale procedurer om at forebygge vold og trusler mod børn og unge. Forebyggelsespolitikken skal afspejle, hvordan man lokalt skaber trygge miljøer, der understøtter, at børn og unge ikke udsættes for vold og seksuelle overgreb.

Børn og unge skal have de bedst mulige vilkår for deres opvækst, og de har krav på beskyttelse, udvikling og inddragelse.

Det er ledernes ansvar:

• at sikre de organisatoriske rammer for forebyggelse af vold og overgreb mod børn og unge.
• at facilitere faglige drøftelser og beslutninger, så det forebyggende arbejde ikke udelukkende beror på den enkelte fagpersons tilgang, normer og værdier.
• at understøtte, at børn og unge kender egne grænser, respekterer andres grænser og kan sige nej, når andre børn eller voksne overskrider barnets/den unges grænser fysisk, psykisk eller seksuelt.

Det kan f.eks. ske ved at arbejde med sociale kompetencer og grænser i den personlige kontakt og på internettet. Børn og unge skal lære om retten til deres egen krop, og de skal lære om gode og dårlige hemmeligheder. Denne læring er ikke alene forældrenes ansvar, og nogle forældre magter ikke den opgave. Der påhviler derfor fagpersoner et stort ansvar for at være gode rollemodeller og arbejde med børns modstandskraft.

En vej til at arbejde med forebyggelse af overgreb går dermed via at styrke børns og unges kendskab til egne rettigheder og grænser.

For at forebygge og opspore overgreb er ledere og medarbejdere forpligtede til at være til rådighed for børn og unges spørgsmål og henvendelser og samtidig kunne genkende de tegn og signaler på overgreb, som måske kommunikeres mere indirekte fra børn og unge.

Den viden giver medarbejderne mulighed for at skabe nogle rammer omkring dit samvær med barnet, som hjælper barnet til at kunne fortælle om de overgreb, det eventuelt er udsat for. Andre gange fortæller barnet spontant om overgreb, fordi anledningen pludselig er der. Så skal medarbejderne være rustet og klar til at kunne tage den samtale.

Når børn reagerer på, at de bliver udsat for overgreb, sker det ofte, når de får mulighed for at spejle deres eget liv og bliver bevidste om, hvad der er rigtigt og forkert. Det kan for eksempel være i forbindelse med, at de ser en TV-udsendelse, læser en bog, drøfter noget i skolen og derigennem genkender noget fra deres eget liv (note 4)

Beredskabsplanen skal sammen med lokale retningslinjer og procedurer klæde medarbejdere og ledere i Sorø Kommune på til at kunne forebygge, genkende, opspore og handle på overgreb eller mistanke om overgreb via viden om blandt andet:

• Børns seksualitet og grænsedragningen mellem legitim seksuel adfærd og bekymrende seksuel adfærd.
• Mulige tegn og reaktioner hos børn, der er i risiko for eller udsættes for vold og seksuelle overgreb (bilag 1).
• Mulige skadevirkninger for børn, der udsættes for fysisk eller psykisk vold eller seksuelle overgreb.
• Grooming og den forførelses- og manipulationsproces, der ofte går forud for, at et overgreb finder sted.
• Kendskab til de forskellige handleveje i sager med overgreb mod børn og unge.
• At tale med børn generelt og specifikt i relation til temaerne vold og seksuelle overgreb.
• At kunne handle på trods af, at du er i tvivl, og på trods af at du ikke har sikkerhed for, hvad der er sket, og om barnet har været udsat for overgreb.
• Viden om, hvor du som medarbejder eller leder kan få sparring og støtte, når du selv påvirkes af viden om overgreb mod et barn eller en ung

Det er ledelsens ansvar:

• at beskrive i forebyggelsesplanen, hvordan man på det enkelte tilbud sikrer, at medarbejdere får den nødvendige viden og at den holdes opdateret.
• at sikre, at der generelt er et åbent og tillidsfuldt fagligt miljø på arbejdspladsen med plads til at italesætte en bekymring eller mistanke om, at et barn udsættes for overgreb
• at give mulighed for at drøfte dilemmaer
• at sørge for adgang til ny viden og vejledning af andre professionelle med viden på området

Det er ledelsens ansvar at beskrive i forebyggelsespolitikken, hvordan alle på det enkelte tilbud sikrer den nødvendige kollegiale sparring og supervision til fagligt at håndtere de dilemmaer og udfordringer, du møder i dit arbejde med børn, der udsættes for overgreb.

Som fagperson bliver du påvirket følelsesmæssigt, når du møder børn og unge, der har været udsat for omsorgssvigt og fysiske, psykiske og/eller seksuelle overgreb. Dine personlige erfaringer, holdninger, normer og barrierer i forhold til temaerne fysiske, psykiske og seksuelle overgreb bliver aktiveret, når et barn har en seksualiseret adfærd, eller udviser andre tegn og reaktioner på mulige overgreb. I disse situationer kan du opleve at få dine personlige grænser og blufærdighed overskredet, ligesom det kan være svært at rumme, hvis børn og unge fortæller om overgreb. Du kan blive overvældet og handlingslammet i situationen, hvis du ikke er forberedt på, at situationen kan opstå.

Kendskab til dine personlige grænser og barrierer er afgørende for en professionel og kvalificeret indsats og støtte til børnene. En vigtig del af den forebyggende indsats er derfor, at du som fagperson er i stand til at registrere og rumme de personlige følelser og reaktioner, der opstår, så du kan støtte barnet.

Supervision giver dig mulighed for at tale om dine tanker og oplevelser i arbejdet med børnene og de unge. Ved hjælp af faglige drøftelser og refleksioner samt supervision styrker du din faglige viden og dine handlekompetencer.

På trods af, at vi faktisk ved en hel del om overgreb, og hvilke konsekvenser det har for barnets udvikling, så er det stadig meget tabubelagt at tale om overgreb – hvad enten de er af fysisk, psykisk eller seksuel karakter.

Mange mennesker er utilbøjelige til at erkende tegn på eventuelle overgreb. Det gælder også for fagpersoner, som skal handle professionelt. Det betyder, at fagpersoner nemt kan komme i tvivl om, hvorvidt det, medarbejderen ser, kan være rigtigt. ”Den flinke kvinde”, ”Han virker, som sådan en rar mand”.

Den voksne kan være tilbøjelig til at benægte det, der er sket. Den voksne kan også blive ramt af benægtelser på andre måder: ”Alle kan vel blive gale på deres børn, og måske er det heller ikke helt så slemt”.

Eller man kan som medarbejder blive ramt af hjælpeløshed: ”Hvordan skal vi overhovedet hjælpe en familie med så mange problemer?” Ligeledes er det udfordrende, når bekymrende udtalelser kommer fra et barn, som er kendt for at have en livlig fantasi, og medarbejderen på den baggrund kommer meget i tvivl om, hvad der kan være sket.

Derfor er det vigtigt, at medarbejdere ikke står alene med deres fornemmelser eller deres mistanke, og at medarbejderne anvender Beredskabsplanen som guide, samt søger sparring hos en leder eller hos vagten til at komme videre med konkrete handlinger.

Mange mennesker har svært ved at erkende tegn på eventuelle overgreb – også fagpersoner.

Du kan komme i tvivl om, hvorvidt det du ser, kan være rigtigt. Derfor skal du altid dele dine fornemmelser og mistanke med din leder eller vagten.

Børn og unges tegn og reaktioner på overgreb er komplekse og flertydige (se bilag 1). Der kan indgå både somatiske, psykologiske og sociale aspekter i barnets bekymrende adfærd eller mistrivsel. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan være andre forhold end overgreb, der udløser tegnene.

Har man kendt barnets eller den unges tidligere normale adfærd, og kan man pludselig se markante ændringer der bekymrer, så bør man reagere. Barnet kan have svært ved at indgå i forpligtende følelsesmæssige relationer med andre. Det kan også have mistet sin nysgerrighed og tillid til omgivelserne. Vær opmærksom på, at overgreb kan have stået på i årevis – her kan man ikke nødvendigvis se ændringer i adfærden.

I bilag 1 er oplistet tegn og reaktioner, der kan forekomme i forbindelse med forskellige former for overgreb. Ikke alle de nævnte tegn og signaler dækker alle aldersgrupper, da tegn og reaktioner også afhænger af barnets eller den unges modenhed.

Den faglige viden om tegn og reaktioner skal altid sættes i forhold til den viden, du i forvejen har om barnet og familien.

• Hvor gammelt og hvor modent er barnet?
• Hvordan er barnets livsvilkår?
• I hvilke sammenhænge kommer barnets mistrivsel eller bekymrende adfærd til udtryk?
• Hvad er observeret, og hvad har barnet fortalt?

Ved underretning om utilfredsstillende forhold for et barn eller en ung er det underretternes ansvar, at forældrene bliver orienteret om underretningen.

Det gælder dog ikke, hvis underretter mistænker forældrene for at have begået overgreb mod barnet eller den unge. Her må underretter IKKE orientere forældrene.

Jo tidligere det opdages, at et barn eller en ung er eller har været udsat for et overgreb, jo tidligere kan barnet få kvalificeret hjælp, og jo bedre er prognosen for, at barnet ikke får svære traumer og følger af overgrebene. Derfor er det vigtigt, at du har kendskab til, hvilke tegn og signaler barnet kan udvise, når det udsættes for overgreb.

Der findes imidlertid ikke entydige tegn og signaler på, at et barn eller ung har været udsat for overgreb. Barnet eller den unge viser med sin adfærd tegn på mistrivsel, og det er derfor et vigtigt element i opsporingen af overgreb mod børn, at du er i stand til at se, tolke og handle på de tegn og signaler på mistrivsel, som barnet sender.

Ændrer et barn pludselig adfærd, kan det skyldes, at der er sket noget voldsomt i barnets liv. Hvis barnet for eksempel ændrer sig fra at være aktiv, livlig, udadvendt, socialt velfungerende, glad for sin skole eller institution og vennerne, til at blive passiv, angst eller aggressiv, eller hvis barnet begynder at undgå at komme i skole eller institution og trækker sig socialt fra vennerne, så er der grund til at være opmærksom og tale med barnet om, hvad du ser, og reagere på det afhængigt af, hvad barnet fortæller.

Den ændrede adfærd kan være affødt af overgreb, men mistrivslen kan også være affødt af andre former for påvirkning (se bilag 1).

Børn og unge skal have de bedst mulige vilkår for deres opvækst, og de er i den forbindelse afhængige af de voksne, der omgiver dem. Det være sig i og uden for familien og i mødet med professionelle fagpersoner.

Et godt beredskab handler i høj grad om forebyggelse af overgreb og kan ske i mange sammenhænge:

• Tidlig indsats baseret på principper om rettidighed, samarbejde og barnets perspektiv.
• I mødet med børn og unge, integreret i samtaler, samvær, aktiviteter og undervisning.
• Gennem bevidst integrering af temaet i faglige fora.
• Organisatorisk understøttelse i kraft af for eksempel tværfaglige konferencer, sparring med vagten, sparring med kollegaer og leder mm.
• Særlig opmærksomhed på forældrerollen, hvor der er behov for det.
• Via brug af Beredskabsplanen, som er ajourført og klar til brug.
• Dialog om Beredskabsplanen og den lokale udmøntning.

Der findes ikke entydige tegn på, at et barn eller en ung har været udsat for overgreb, men barnet eller den unge viser med sin adfærd tegn på mistrivsel. Det er derfor en vigtig del af opsporingen at være i stand til at se, tolke og handle på de tegn og signaler på mistrivsel, som barnet eller den unge sender.

Det kan som fagperson være svært at tale om vold med børn, og man kan være bange for at gøre ondt værre. Måske vil du kunne mærke på barnet, at det hverken er nemt eller behageligt at tale om volden, og det kan gøre, at du ikke får stillet alle de relevante spørgsmål. Det er i denne sammenhæng vigtigt at huske, at barnet allerede er i smerte, og at det ikke gør mere ondt, fordi du taler med barnet om dets oplevelse. Tværtimod er det barnets adgang til, at volden kan stoppes.

Børn/unge er forskellige og udtrykker sig forskelligt. Nogle er mere direkte end andre, men de vil alle være præget af det, de har været udsat for. Nogle børn fortæller om overgrebene til en voksen, de har tillid til. Det kan være en medarbejder. Her er det vigtigt at tage barnets udtalelser for pålydende og være opmærksom på, at børnene ofte fortæller indirekte og antydningsvist om deres oplevelser og følelser. Lad eventuelt den voksne, der har den bedste kontakt til barnet, tale videre med barnet og spørge åbent ind til det, barnet siger.

Det er meget vigtigt ikke at afhøre barnet – det er politiets job. Medarbejderen må gerne lytte til og stille forståelsesspørgsmål eller afklarende spørgsmål til barnet. Formålet med samtalen er ikke at opnå detaljeret viden om graden af et evt. overgreb, men at få en mere sikker fornemmelse af, om barnet har været udsat for et overgreb, eller om der er en anden forklaring på umiddelbart bekymrende udsagn eller reaktion fra barnet. Detaljerede spørgsmål om hændelsen, omfanget, tidspunkt for overgrebene osv. er spørgsmål, som politiet stiller i forbindelse med afhøringen af barnet.

12 råd til samtalen med barnet eller den unge

Det er vigtigt, at samtalen er tryg for barnet. Du kan følge nedenstående 12 råd til din samtale med barnet.

1. Begynd med en samtale med barnet uden forældrene er til stede. Du kan risikere, at barnet ikke vil være ærligt, hvis forældrene er til stede, når du tager samtalen, fordi barnet fx kan frygte konsekvenser af egne udsagn eller føler loyalitet over for forældrene. Hvis du vil motivere barnet til at fortælle dig om sine oplevelser, bør du tale med barnet alene eller sammen med fx en lærer eller pædagog som ikke har part i familiens problemer. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor, jf. Barnets lov § 5 stk. 3 + 4.
2. Sæt god tid af til samtalen og skab tillid til barnet. Start samtalen med mere ufarlige emner såsom barnets fritidsinteresser. Barnet kan synes, det er svært at gå direkte til de svære emner. Fortæl også barnet, hvor lang tid I skal tale sammen.
3. Tilpas samtalen og dit sprog til barnets alder og stil konkrete, handlingsspecifikke spørgsmål. Det er ikke sikkert, at barnet ved, hvad det selv har oplevet. Brug derfor de ord, som barnet selv anvender om de voldelige hændelser, barnet eventuelt har overværet eller været udsat for. Du kan fx spørge: Hvad sker der, når far bliver et monster/meget vred? Hvad siger mor, når hun siger grimme ord til dig?
4. Informer barnet om, hvorfor du stiller dine spørgsmål, og hvad din rolle er. Fortæl fx, at du er bekymret, eller at du har mulighed for at hjælpe, hvis der foregår ting i hjemmet, som barnet ikke bryder sig om. Fortæl barnet, hvordan du passer på børn, som oplever ting, de ikke bryder sig om. Fortæl både, hvad du kan gøre her og nu, og hvad forløbet vil være fremover. Du bør også fortælle, hvad barnets mor og far får at vide.
5. Vær lyttende, rolig og støttende. Det er vigtigt, at du kan bevare roen, og du bør derfor skjule de ubehagelige følelsesmæssige reaktioner, som barnets fortælling kan skabe i dig, og samtidigt fremstå varm og lyttende.
6. Lad samtalen foregå på barnets præmisser. Lad barnet fortælle det, som det selv er klar til at tale om og undgå at presse barnet til at fortælle mere. Lad samtalen foregå i det tempo, som barnet selv foretrækker. Og giv barnet mulighed for at kunne ”trykke på en pauseknap” i samtalen og lave noget andet. Hvis barnet ikke virker tryg ved at tale med dig, kan du spørge, om der er andre voksne, som barnet godt kan lide at tale med.
7. Vis forståelse for den loyalitetskonflikt barnet kan føle ift. forældrene. Du bør lytte til barnet uden at tale negativt om eller placere ansvar eller skyld hos forældrene.
8. Stil ikke ledende spørgsmål. Ledende spørgsmål kan påvirke barnets udtalelser. Stil i stedet åbne spørgsmål, såsom: Hvordan går det hjemme hos dig? Har du ondt nogen steder i kroppen? Har nogen rørt dig på en måde, du ikke kan lide? Hvad gør dine forældre, når de bliver sure?
9. Anerkend barnets følelser og oplevelser. Børn kan være i tvivl om, hvorvidt deres oplevelser er reelle. Det er derfor vigtigt, at du bekræfter barnet i, at dets oplevelser af hændelserne er reelle og forståelige. Efter samtalen er det vigtigt at bekræfte barnet i, at det har handlet rigtigt, og at det kan forvente hjælp.
10. Normaliser barnets oplevelser, men hold stadigvæk fast i, at det, barnet har oplevet, ikke er i orden. Fortæl barnet, at det ikke står alene med sine oplevelser. Du kan fx sige: ”Jeg har talt med flere andre børn, der har oplevet noget af det samme som dig. De har også været kede af det og haft brug for nogen at snakke med. Dem har jeg henvist til dette tilbud.”
11. Bekræft barnet i, at konflikter eller vold i hjemmet aldrig af barnets skyld: Mange børn føler skyld og skam, når der er vold i hjemmet, og derfor er det vigtigt at understrege overfor barnet, at konflikter og vold i hjemmet aldrig er barnets skyld.
12. Gentag hvad du har hørt og giv information om, hvad der vil ske fremadrettet. Det er vigtigt, at barnet føler sig set og hørt, og at du, i din genfortælling af det barnet har fortalt, bruger nogle af de samme vendinger, som barnet har brugt om sine oplevelser. Fortæl barnet, hvad der videre kommer til at ske. Du bør også informere barnet, hvis du er nødsaget til at fortælle andre om barnets udsagn.

Husk, at barnet eller den unge allerede er i smerte, og at det ikke gør mere ondt, fordi du taler med barnet eller den unge om deres oplevelse. Tværtimod er det deres adgang til, at volden og overgrebene kan stoppes.

Som ansat i Sorø Kommune har du pligt til at handle på mistanke eller viden om fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb mod børn og unge. Når mistanke eller viden om alle typer overgreb* retter sig mod den ene eller begge forældre eller andre i husstanden samt nære medlemmer af familien (nær relation til forældre) *, må du ikke inddrage forældrene eller andre i husstanden samt nære medlemmer af familien i din mistanke, da der kan være risiko for at ødelægge politiets efterforskning, samt skade barnets sikkerhed. Risikoen for overgreb kan øges væsentligt, hvis krænker bliver bekendt med, at kommunen er involveret.

Det afgørende er, om forældrenes relation til den pågældende person er så nær, at denne viden kan skade barnet eller påvirke efterforskningen. I så fald skal forældreinddragelse undgås indtil denne risiko ikke længere er til stede.

Du skal alene foretage underretning til Familierådgivningen, som derefter vil foretage anmeldelse til politiet.

Denne praksis kan virke i modstrid med almen praksis, da du i alle andre situationer altid skal inddrage forældrene og indhente samtykke, inden der videregives oplysninger om deres barn.

*Alle typer overgreb + æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Hvis mistanken retter sig mod en forælder eller en anden nær relation, må disse personer IKKE inddrages. Det kan skade både barnets sikkerhed og politiets efterforskning.

Mange følelser kommer i spil, når der opstår mistanke om overgreb. Det er vigtigt, at fagpersoner bevarer fokus på barnet og familiens behov for hjælp og støtte og får hjælp til at få egne følelser og reaktioner bearbejdet hos en kollega, leder eller supervisor.

På alle tidspunkter i et forløb, kan der være brug for sparring med fagpersoner, der eventuelt har en anden faglig baggrund end du selv. I Sorø Kommune prioriteres sparringsmuligheden højt, og derfor er der for eksempel tilknyttet forskellige fagpersoner til lokalområdernes dagtilbud og skoler. Anmodning om sparring kan fremsættes telefonisk eller på mail til de fagpersoner, der er tilknyttet dit område. Sparring kan ske telefonisk eller i et møde mellem parterne. Du kan også altid kontakte vagten.

Lokale sparringsmuligheder

I situationer med bekymring er der mulighed for efter behov at inddrage og sparre med forskellige fagpersoner tilknyttet området. Det kan ske i form af sparring med fagpersoner jf. ressourcelandskabet, som findes på alle kommunale daginstitutioner og skoler.

I Sorø Kommune vil det i dagtilbud, på skoler og på ungeområdet være vagten der anvendes i forhold til sparring. Det skal ske i samarbejde med lederen.

Myndighedsafdelingen søger også sparring i vagten, men vil derudover have sparring med politiet med inddragelse af leder efter behov.

Vi har tavshedspligt i forhold til personfølsomme og fortrolige oplysninger om andre mennesker, som vi har fået kendskab til via vores arbejde. Vores tavshedspligt gælder også efter ophør af ansættelse i kommunen. Det betyder, at vi ikke må dele disse oplysninger med nogen uden for kommunen, eller med kolleger, medmindre det er relevant og nødvendigt for, at de kan udføre deres arbejde med den pågældende borger.

Tavshedspligten indebærer, at man som fagperson har tavshedspligt med hensyn til alle fortrolige oplysninger om børn, unge og deres familier, som man kommer i besiddelse af igennem sit arbejde. Reglerne om tavshedspligt skal bl.a. sikre, at der kun udveksles fortrolige oplysninger om børn og unge og deres familier med andre fagpersoner, når dette er nødvendigt, og når det har et sagligt formål. Fortrolige oplysninger, er fx oplysninger om race, religion, seksuelle forhold, helbredsmæssige forhold, strafbare forhold og væsentlige sociale problemer.

I følge retssikkerhedsloven § 11e må der ske udveksling af oplysninger om et konkret barn eller en ung, én gang ved et møde uden at forældrene har givet samtykke. Dette må forekomme, når det er relevant og nødvendigt for sagen.

Bemærk, at tavshedspligten viger for underretningspligten!

Når Familierådgivningen modtager en underretning, skal Familierådgivningen sikre, at der iværksættes en rettidig og systematisk vurdering af underretningen. Senest 24 timer efter modta­gelsen af en underretning skal det vurderes, om barnets eller den unges sundhed eller trivsel er i fare - herunder om der er brug for en akut handling, jf. Barnets lov § 136.

Udenfor åbningstiden foretager døgnvagten denne vurdering. De vurderer desuden, om der er behov for at oprette en sag på evt. søskende.

Når Familierådgivningen modtager en underretning, skal underretter have kvittering for modtagelsen indenfor 6 dage, jf. Barnets lov § 138.

Det er Familierådgivningen opgave og ansvar at vurdere og træffe beslutning i forhold til, om der skal foretages en politianmeldelse.

Underretter skal stå til rådighed for en uddybning af underretningen ved behov.

Familierådgivningen skal orientere underretter om, hvorvidt kommunen har iværksat en undersøgelse eller foranstaltning i forhold til det barn eller den unge, der er un­derrettet om, jf. Barnets lov § 138.

Familierådgivningen kan orientere underretter om hvilken type foranstaltning, der er iværksat, hvis oplysningen herom har væsentlig betydning for den støtte, som underretter kan yde barnet eller den unge, jf. Barnets lov § 138.

Modtager Familierådgivningen eller vagten underretninger i en sag, hvor der er en aktiv foranstaltning, er der desuden en forpligtigelse til, at underretningen medvurderes af en medarbejder, der ikke tidligere har behandlet sagen (second opinion).

I forbindelse med sagsbehandlingen af en underretning, træffes der afgørelse om, hvorvidt der skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse efter Barnets lov § 20. I aktive sager vil det blive besluttet, om der skal laves en ny, opdateret børnefaglig undersøgelse.

I forbindelse med den børnefaglige undersøgelse, vil der bl.a. blive afholdt en eller flere samtaler med barnet/den unge inden. Barnet/den unge har ret til en bisidder ved samtalen. Der vil blive taget kontakt til forældrene for at indlede et samarbejde, hvis mistanken om overgreb ikke er rettet mod dem. Der vil desuden blive indhentet oplysninger fra dagtilbud, skole og evt. andre instanser med det formål at belyse barnets behov for støtte.

Hvis der er mistanke om, at et barn eller en ung har været - eller kan have været - udsat for overgreb skal kommunerne benytte det regionale Børnehus Sjælland til undersøgelse af barnets eller den unges forhold som led i udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse.

Kontakten til barn og forældre i forbindelse med underretningen

• Familierådgivningen har ansvaret for rådgivning og støtte til barn og forældre under hele forløbet – i samarbejde med barnets familie og skole/daginstitution samt i Børnehus Sjælland.
• Skolen/daginstitutionen har fortsat det daglige ansvar for at understøtte og sikre barnets trivsel og udvikling.

Øvrige ansatte på skolen/institutionen mv.

• Lederen på det pågældende ansættelsessted vurderer i den enkelte sag, om det er relevant og hensigtsmæssigt at orientere det øvrige personale.
• Ved orienteringer til tredjepart skal man være opmærksom på sin tavshedspligt.

Orientering til andre forældre og bestyrelsen

• Leder af skole/institution vurderer i den enkelte sag, om det er relevant og hensigtsmæssigt at orientere andre forældre og bestyrelsen.
• Ved orientering af forældre indkalder lederen til orienteringsmøde. Mødets indhold og tidspunkt kan fastsættes i samarbejde med politiet.
• Ved orientering til tredjepart skal man være opmærksom på sin tavshedspligt.

Hvis barnets situation yderligere forværres under sagsbehandlingsprocessen, skal der fremsendes en ny underretning til myndighedsafdelingen. Der skal underrettes igen, hvis der er nye forhold, som rådgiver ikke er bekendt med.

Hvis man oplever, at Familierådgivningen ikke handler tilstrækkelig på baggrund af en underretning, kan man underrette Ankestyrelsen om sin bekymring. Ankestyrelsen skal sikre barnets retssikkerhed og undersøge, om kommunens indsats er tilstrækkelig.

Ankestyrelsen kan gå ind i alle sager om særlig støtte til børn og unge, hvor kommunen ikke har truffet de i loven foreskrevne nødvendige sagsbehandlingsskridt, eller hvor foretagne sagsbehandlingsskridt og trufne afgørelser ikke er foretaget eller truffet i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste. 

Ankestyrelsen har en særlig og udvidet beføjelse til at beslutte, at et barn eller en ung skal anbringes uden for hjemmet, eller at en kommune skal tage andre initiativer over for barnet eller den unge - og familien. 

Hvis du er i tvivl om Ankestyrelsens rolle, kan du ringe Ankestyrelsen på 33 41 12 00 alle hverdage mellem 9-15 og bede om Børn og Familie.

Du kan også sende en mail til ast@ast.dk eller anvende Ankestyrelsens underretningsblanket.

Hvis Familierådgivningen konstaterer, at et barn eller en ung har været udsat for overgreb, er der normalt tale om en situation, der kræver akut handling.

En handling/foranstaltning er akut

• når der er et øjeblikkeligt behov for at beskytte barnet mod omsorgssvigt, vold/overgreb, misbrug og/eller kriminalitet
• når der er åbenbar risiko for at barnets/den unges sundhed og udvikling lider alvorlig skad

Ved akut underretning er det Familierådgivningen og ikke for eksempel dagtilbuddet, der orienterer forældrene, medmindre andet aftales.

I akutte situationer kan vagten kontaktes på tlf.: 57 87 64 29.

Uden for normal arbejdstid kan Sorø Kommunes døgnvagt vedrørende bistand til børn og unge kontaktes via 114 (politiet), der omstiller til den sociale døgnvagt.

Familierådgivningen i Sorø Kommune har en forventning om, at du, i forbindelse med at have indgivet en akut underretning, står telefonisk til rådighed, hvis der er brug for at indhente supplerende oplysninger.

Er der formodning om eller kendskab til, at der er begået et fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb mod et barn/en ung, skal der ske anmeldelse til politiet. I Sorø Kommune er det Familierådgivningen, der foretager den konkrete politianmeldelse. Det er herefter politiet, der forestår den påkrævede efterforskning i sagen.

Er der bekymring eller mistanke – men ikke bestyrket mistanke eller konkret viden – om, at der er begået et fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb mod et barn eller ung, kan Familierådgivningen drøfte sagen med politiet med henblik på eventuel anmeldelse. En sådan drøftelse er ikke andre afdelingers eller enheders opgave.

Det er vigtigt at huske på, at der i nogle sager kan være behov for at sikre evt. spor efter overgreb – som et led i denne sporsikring kan det blive nødvendigt at politiet henviser et barn akut til undersøgelse på Rigshospitalets Center for seksuelle overgreb eller til skadestuen. Politi og vagten kan vejlede om dette. Det kan også være nødvendigt at barnet/den unge bliver tilset af en læge i tilfælde af overgreb.

Sagsbehandler er ansvarlig for, at der iværksættes relevant hjælp under og efter udredningsforløbet. Dette sker i tæt samarbejde med ”Børnehuset”.

I Sorø Kommune er det Familierådgivningen, der foretager den konkrete politianmeldelse. Herefter forestår politiet den påkrævede efterforskning i sagen.

Politiet har til opgave at efterforske anmeldelser for at afklare, om der skal rejses sigtelse med henblik på en straffesag. Anmeldelser om formodede eller konstaterede overgreb kommer som regel fra den kommunale myndighed – det vil som oftest være Familierådgivningen. Andre, der får kendskab til overgreb, kan også anmelde det – for eksempel forældre, forurettede selv eller andre pårørende. Hvis andre end kommunen foretager anmeldelse, underretter politiet øjeblikkeligt kommunens familierådgivning om anmeldelsen.

Kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, og politiet og anklagemyndigheden kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en unges personlige og familiære omstændigheder, hvis udvekslingen må anses som nødvendig som led i forebyggelsen af overgreb mod børn og unge.

Forinden kommunens eventuelle politianmeldelse, kan der ske en drøftelse mellem politi og kommune, hvor det afklares, om der kan/skal/bør ske politianmeldelse (se afsnittet ”Anmeldelse til Politiet” på s. 13). Hjemmel hertil findes i Retssikkerhedsloven § 11 f.

 Af hensyn til sagens gang og bevisførelsen er det vigtigt, at fagpersoner i deres samtale med barnet eller den unge holder sig til at få bekræftet bekymringen om, at et overgreb har fundet sted og overlader selve afhøringen til politiet.

Når børn skal afhøres, gennemfører særligt uddannede politifolk afhøringerne. Alle børn under 15 år videoafhøres, hvis der er mistanke om, at de har været udsat for seksuelle overgreb. Det samme gælder børn under 15 år, hvis der er mistanke om, at forældre eller andre nærtstående har udsat barnet for vold. Af hensyn til sagens gang og bevisførelsen er det vigtigt, at fagpersoner i deres samtale med barnet holder sig til at få bekræftet bekymringen om, at et overgreb har fundet sted, og overlader afhøringen til politiet.

Enhver borger har pligt til at gøre, hvad der står i vedkommendes magt for at forebygge eller afværge en forbrydelse, der indebærer fare for menneskers liv eller velfærd, som man har kendskab til. Det kaldes ”afværgepligt” (Straffelovens § 141)

Det er politiets og retsvæsenets opgave at tage sig af den strafferetlige efterforskning og vurderingen af strafferetlige forhold, herunder overgreb mod børn og unge (Bestemmelser om anmeldelse og afværgepligt fremgår af vejledning nr. 3 til serviceloven, punkt 94).

Det er vigtigt, at politiet får at vide, hvis man som borger eller offentlig myndighed har mistanke om overgreb eller andre alvorlige forbrydelser. Politiet kan på baggrund af oplysningerne vurdere, om der er grundlag for at gå videre med sagen.

Efter straffeloven er der ikke en almindelig pligt til at anmelde forbrydelser, men det er efter straffelovens § 141 strafbart ikke at gøre, hvad der står i ens magt for at forebygge eller afværge en forbrydelse, der indebærer fare for menneskers liv eller velfærd, som man har kendskab til. Der er således en »afværgepligt«. Denne pligt kan f.eks. være til stede, hvis en begået forbrydelse kan tænkes at gentage sig - hvilket f.eks. kan være relevant i forbindelse med overgreb på børn og unge. Afværgepligten gælder også for offentlige myndigheder.

En borger, der har mistanke om overgreb på et barn eller en ung, kan opfylde afværgepligten ved at foretage en underretning til kommunen. En kommune, der har mistanke om overgreb mod et barn eller en ung, skal således vurdere barnets eller den unges behov for hjælp i den enkelte sag.

Det afgørende i kommunens vurdering er beskyttelsen af barnet eller den unge mod eventuelle (nye) overgreb. Den strafferetlige side af sagen overlades til politiet. Kommunen har en forpligtelse til at være opmærksom på barnets behov for særlig støtte på grund af overgrebene. Vurderingen af barnets eller den unges behov for støtte afhænger ikke af udfaldet af en evt. straffesag, da der ikke altid vil kunne ske domfældelse i denne type sager på grund af manglende beviser.

Tegn på overgreb

Der er ikke tale om specifikke tegn på overgreb - det vil sige, at de omtalte situationer i dette afsnit også kan være tegn på andre situationer, som der altid skal reageres på.

Mulige tegn og reaktioner på fysiske overgreb for forskellige aldersgrupper

Mulige tegn og reaktioner på seksuelle overgreb for forskellige aldersgrupper

Mulige tegn og reaktioner på seksuelle overgreb for forskellige aldersgrupper

*Psykosomatiske symptomer

Symptomerne kan vise sig som ”uforklarlig” mavepine eller hovedpine, men der kan også være tale om ufrivillige/nervøse bevægelser/ tics/handlinger.

Vagten

Kontakt vagten på telefon: 57 87 64 29.

Underretninger

Send altid underretninger til funktionspostkassen: familieraadgivingen@soroe.dk

Døgnvagten

Har du brug for at komme i kontakt med vagten udenfor normal arbejdstid, kan du ringe på 114. Politiet vil omstille til den sociale døgnvagt, hvor du kan få den videre rådgivning.

Samarbejdspartnere

Børnehus Sjælland

Adresse: Troensevej 10, 4700 Næstved, Telefon: 5588 3380
Sikker mail: boernehussjaelland@naestved.dk 

Politiet:

Adresse: Sydsjællands og Lolland-Falster Politi, Parkvej 50, 4700 Næstved.
Telefon: 55 31 14 48.

Andre

Pædagoger, lærere m.fl. kan til enhver tid rette henvendelse til Sorø Kommunes specialrådgivning, som så kan foranledige kontakt til ”Børnehuset”- for råd og vejledning i tvivlssager.

Har du brug for mere viden henviser vi til Socialstyrelsens hjemmeside:

Overgreb — Socialstyrelsen - Viden til gavn

https://socialstyrelsen.dk/born/overgreb/hjaelp-til-indsats/radgivning-om-overgreb

Nyttige links: - flere links

Når du skal tale med børn der kan være udsat for overgreb:

https://levudenvold.dk/media/i0tbjho5/12-ra-d-til-din-samtale-med-et-barn_210406.pdf

Links til relevant lovgivning:

Link til forældreansvarsloven: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/776 

Link til Barnets lov: Bekendtgørelse af barnets lov (retsinformation.dk) 

Link til Straffeloven: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/976