Den økonomiske støtte gives fra 2025 i henhold til § 18 i lov om social service.og § 17 i Barnets lov.
Du kan se fordelingen af støtte til frivilligt socialt arbejde i 2023.
Frivilligt-socialt-arbejde-§18-midler-fordeling-af-midler-i-2023.pdf
Nye vilkår - fælles pulje
Ændring i lovgivningen pr. 1. januar 2024
Da Barnets lov fik retsvirkning fra den 1. januar 2024, skete der en ændring af lovgivningen om støtte til den frivillige sociale indsats. Nu er indsatsen for børn og unge under 18 år ikke længere dækket af Lov om social service §18, når det gælder den frivillige sociale indsats, men skal fremadrettet dækkes via §17 i Barnets lov.
I vejledningen til Barnets lov står der, at formålet med §17 er "at sikre, at kommunalbestyrelserne - ud fra lokale ønsker og forhold - arbejder på at fremme samarbejdet med den lokale frivillige sociale sektor på børne- og ungeområdet, med henblik på at skabe gode rammer for og styrke den frivillige indsats. Formålet er at sikre et bedre samspil mellem de frivillige sociale organisationer og foreningers aktiviteter og de offentlige tilbud for børn, unge og deres familier".
§17 i Barnets lov svarer i store træk til de rammer og vilkår, der er for §18 i Lov om social service.I Barnets lov står der: ”§17. Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger på børne- og ungeområdet. Rammerne for samarbejdet, jf. 1. pkt., fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde på børne- og ungeområdet”.
I Lov om social service står følgende: ”§18. Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. Stk. 3. Rammerne for samarbejdet fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse”.
Med den nye lovgivning lægges der vægt på, at kommunen prioriterer den frivillige sociale indsats til børn og unge under 18 år. Den udstukne ramme er næsten identisk med den for personer over 18 år.
Politisk beslutning
Social og Sundhedsudvalget samt Børn og Undervisningsudvalget besluttede på deres møder hhv. 12. og 13. august 2024, at der fremadrettet skal være en fælles pulje, hvor der tildeles midler til frivilligt socialt arbejde.