Bliv frivillig

Har du lyst til at gøre en forskel og glæde andre mennesker, selv blive en del af et fællesskab og samtidig få udvidet dit netværk og dine kompetencer, så er der mange muligheder i Sorø Kommune

Måske brænder du for at hjælpe børn med lektierne, være besøgsven til en ældre borger, træne juniorspillere i fodbold eller give en hånd med til et af de store kulturelle events. Du vælger selv, hvad du har lyst til at engagere dig i, og hvor meget tid du vil bruge på det.  

Frivilligt socialt arbejde

Frivilligt socialt arbejde er frivilligt arbejde, der primært udføres inden for det sociale og sundhedsmæssige område, og er til gavn for andre end én selv og ens familie. Bredt kan frivilligt socialt arbejde defineres som handlinger, der giver enkeltpersoner eller grupper en øget velfærd eller omsorg eller sigter på at bidrage til løsning af velfærdsproblemer.

Frivilligt folkeoplysende arbejde

Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde udføres primært i foreninger inden for idræt, kultur, natur og spejder. Med udgangspunkt i aktiviteten og i det forpligtende fællesskab er det overordnede formål at styrke folkeoplysningen og dermed medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.

 

Jobs som frivillig

Det Rigtige Match! er et samarbejde mellem frivillige og hjemmeplejen i Sorø Kommune. Vi ønsker at skabe meningsfulde aktiviteter og understøtte sociale fællesskaber til glæde for både de ældre borgere og de frivillige. Hjemmeplejen har kontakt til de borgere, der savner nogen at være sammen med og de frivillige tilbyder socialt samvær og spændende aktiviteter. 

Find aktiviteter og jobs på hjemmesiden Det Rigtige Match! 

Cykling uden alder er et samarbejde mellem frivillige piloter og medarbejdere i Sundhed og Omsorg. Er man gangbesværet +65 har man mulighed for at få en tur i en af kommunens flotte røde rickshawcykler. Som frivillig cykelpilot kan man træde i pedalerne, når man har tid og lyst.

Cykling uden alder

Hjælp andre med økonomiske udfordringer.

Du kan blive økonomisk rådgiver i Dansk Folkehjælp sammen med andre dygtige ildsjæle.

Som frivillig økonomisk rådgiver får du et spændende og udfordrende frivilligt job, hvor du kan bruge dine faglige kompetencer, din livs- og erhvervserfaring og gode personlige egenskaber. Samtidig kommer du til at lære en masse nyt.

Læs mere om at være frivillig økonomisk rådgiver

Senest opdateret 27-11-2023